Den perfekte storm rammer dansk ulandsbistand og kan skabe sprækker i rød blok

Dansk udviklingsbistand var i forvejen under pres.  

Pengenes værdi var truet af inflation og et rekord højt antal mennesker på flugt – og nu giver krigen i Ukraine to hårde nyrestød til udviklingsbistanden.  

Fødevarepriserne forventes at stige eksplosivt og dermed skabe både fattigdom og hungersnød, og samtidig kanaliserer Vesten i øjeblikket enorme summer til indsatsen i og omkring Ukraine.

Penge, man ellers kunne have brugt på både humanitær bistand og udvikling i det globale syd. 

Støttepartier slår sig i tøjret 

Mandag stod det klart, at regeringen vil tage over to milliarder kroner fra ulandsbistanden for at finansiere udgifterne til ukrainske flygtninge i Danmark.

Og det skurrer i ørerne på støttepartierne, der har kæmpet for at øge både udviklings- og klimabistand, siden regeringen trådte til for snart tre år siden.

Hvert år er det lykkedes partierne at skaffe nogle ekstra millioner til klimabistand, men regeringen har indtil nu stået stejlt på, at ulandsbistanden ikke skal hæves yderligere.

Så sent som tirsdag skrev udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) på Instagram, at Danmark er et af de få lande, som lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni) i udviklingsbistand. Det svarer til godt 17,4 milliarder kroner dette år.  

“Og det bliver vi ved med,” skriver ministeren.  

 

 

 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et opslag delt af Flemming Møller Mortensen (@flemmingmoellermortensen)

Spørgsmålet er, om støttepartierne vil acceptere, at over to milliarder kroner bliver taget fra klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse for at håndtere flygtninge i Danmark. 

Radikale har allerede meldt ud, at partiet vil lægge pres på regeringen for at øge udviklingsbistanden enten ved den næste finanslov eller gennem det såkaldte nationale kompromis for dansk sikkerhedspolitik for at forhindre, at de fattige lande skal betale prisen for at Danmark skal modtage flygtninge fra Ukraine. 

Hvis pengene skal findes via pengene fra det nationale kompromis, får Enhedslisten ikke mulighed for at påvirke fordelingen, da de står uden for aftalen. I stedet bliver det Radikale, Venstre, Konservative og SF, der skal fordele pengene.

Og Venstre og Konservative har ligesom regeringen stået fast på, at ulandsbistanden ikke skal være højere end 0,7 procent af bni. Derfor kan det blive svært for SF og Radikale at forhandle det hjem.

Redningskrans i 2014, men ikke i 2015 

Tilbage i 2014, da Danmark også havde ekstraordinært store udgifter til flygtningemodtagelse, indgik den daværende SR-regering en politisk aftale med SF og Enhedslisten om omlægning af udviklingsbistanden.  

Her lykkedes det Enhedslisten og SF at afbøde en 2,5 milliarder kroner stor besparelse af ulandsbistanden. I stedet omlagde man for én milliard kroner og fandt de resterende 1,5 milliarder kroner et andet sted.

Da det politiske flertal skiftede i 2015, og Venstre overtog regeringsmagten, gennemførte partiet massive besparelser på ulandsbistanden og brugte samtidig bistanden til at betale for store dele af udgifterne til asylansøgere i Danmark.

Det blev dengang kritiseret af både opposition, ngo'er og OECD, der sammen med medlemslande som Danmark fastsætter, hvilke offentlige udgifter der kan tælles med som ulandsbistand.

Utroligt dårligt tidspunkt

Også denne gang får regeringens finansieringsplan en hård medfart af samtlige udviklingsorganisationer.  

Men det er ikke kun støttepartierne og ngo’er, der kæmper med at sluge den bitre pille, som udgifterne til krigen i Ukraine medfører til både flygtninge i Danmark og humanitær bistand i landet. 

Heller ikke for regeringen kunne krigen i Ukraine ikke komme på et dårligere tidspunkt.  

Socialdemokratiet har slået sig stort op på, at Danmark skal hjælpe mere og bedre i nærområderne. Det er også en central del af den knap et år gamle udviklingspolitiske strategi, som et flertal af Folketingets partier står bag.

De andre nærområder 

Da ordene blev skrevet, var det Afrika og ikke Ukraine, man mente, da ordet “nærområder” blev brugt. Og det gør ondt, når udviklingsminister Flemming Møller Mortensen nu skal finde over to milliarder kroner i udviklingsbudgettet.  

Ikke kun fordi regeringen er nødt til at ændre de oprindelige planer – men fordi Socialdemokratiet længe har set en øget indsats i Afrika som nøglen til at fremtidssikre Europa mod store strømme af flygtninge og migranter.