Ali Aminali: Drømmene om Harlem-vibes i ghettoerne har spillet fallit
De idéer og drømme, som en såkaldt ekspert i udsatte boligområde repræsenterer, eksisterer ikke officielt længere i det boligsociale. Bare se på, hvilket fokus det boligsociale har fået fra socialdemokrater som Kaare Dybvad Bek og andre politikere på Christiansborg, skriver Ali Aminali.
Ali Aminali
Fhv. pressechef for Moderaterne, radiovært, forfatter, moderatorDer er noget beundringsværdigt ved det debatindlæg, som den tidligere rapper og nu ekspert i udsatte boligområder, Henning Winther, also known as "Kong Winther", har forfattet i Altinget med overskriften "Lad de nyankomne flygtninge skabe deres eget lokalsamfund".
Jeg blev i hvert fald positivt overrasket over at læse Winthers bundærlige erkendelse af, at hvis det var op til ham og hans ligesindede, skulle nytilkomne flygtninge/indvandrere/ikkevestlige bo i områder sammen med deres landsmænd. Langt væk fra majoritetssamfundets idéer, tanker, drømme og værdier.
Hvorfor? Jo, fordi Winthers faglige vurdering er, at det skaber tryghed, bedre integration og større forståelse for demokratiet, hvis man kan spejle sig i naboerne og få bekræftet sin egenfortælling.
Ydermere fortæller Winther, at det godt kan virke lidt eksotisk og fremmedartet det hele. Men han påpeger, at "de i et vist omfang" har en forståelse for demokrati og uddannelse.
Disse ord og generelt hele det skriv, som Winther har forfattet, gjorde mig ærlig talt glad.
Da jeg startede i det boligsociale, var jeg overbevist om, at ens største opgave var at integrere minoritetsgruppen, der bor i disse områder, ind i majoritetssamfundet
Ali Aminali
Hvorfor? Jo, fordi det er befriende at læse, hvordan den garde af fagpersoner, der har sat retningen for arbejdet i det boligsociale, har fejlet så voldsomt, at vi i dag er nødsaget til at rive bygninger ned og rydde op i projektmageriet.
Lad mig uddybe. Den gamle garde, som Henning Winther på sin vis er en del af, er en generation af eksperter, som mener, at minoritetsetniske og nyankomne flygtninge snildt kan bo i boligområder, hvor der nærmest ingen etniske danskere er.
De kan ikke se nogle negative sider i, at denne gruppe nærmest ender med at bo, leve og blive dannet i en form for segregation. Og oveni i det synes de, at en snert af amerikansk ghettokultur er det bedste integration for minoritetsetniske, der bor i de udsatte områder. Hvis du vil have et godt eksempel på, hvad Winther på sin vis anser som det perfekte "projekt", skal du kigge mod Gellerup i Aarhus.
Winther er for eksempel selv en af de fagpersoner, som tillod en af Danmarks største ghettoer, Gellerup i Århus, at udvikle sig til et lukket, religiøst ghettosamfund, hvor du nærmest var i tvivl om du var i Danmark eller i Mellemøsten, når du kom derhen.
Henning Winther var boligsocial områdechef i blandt andet Gellerup og en evig forsvarer af områdets "skønne" kulturelle forskellighed.
Et område, hvor de mest kendte sociale indsatser var et "rapakademi" skabt af Winther selv. En, hvis du spørger mig, fattig beskæftigelsesindsats og projektmageri, som ingen ved, hvad har gjort godt for. Og nå ja, hæng ud klubber for unge, hvor tidligere kriminelle er rollemodeller.
Men det er også et område, hvor den berygtede Grimhøjmoské på det tidspunkt ansås som en god allieret, og hvor den muslimske privatskole Lykkeskolen, som nu er lukket, havde lærer ansat, som ikke kunne dansk og kørte efter "islamiske normer og regler".
Det er her, at Henning Winther trækker det meste af sine erfaringer fra. Og Gellerup minder på sin vis meget om Vollsmose og andre områder, hvor denne gruppe af eksperter altid har haft en finger med i spillet, når det kom til integrationsindsatser og andet.
Meget har ændret sig siden, men Gellerup i Aarhus er selv efter nedrivning, massiv ændring i den sociale tilgang og større fokus stadigvæk et sted med massive problemer.
Men derfor er det vigtigt at lytte til dette segment af eksperter, hvis du har en interesse i de socialt udsatte områder. Den indsigt og beundringsværdige ærlighed giver dig nemlig et konkret indblik i, hvor rablende skør en tilgang man har haft, når det kommer til at integrere folk i majoritetssamfundet. Lad mig uddybe.
Nu er jeg jo ikke "ekspert". Men selv for mig som fagperson, der har været tilknyttet udsatte boligområder, var det ikke svært at se, hvor stor en skade ovenstående tænkning har gjort.
De er blevet stopfodret med amerikansk "out of the ghetto"- og "be proud of your color"-kulturen. Det er den arv, som eksperter som Henning Winther har med sig
Ali Aminali
Da jeg startede i det boligsociale, var jeg overbevist om, at ens største opgave var at integrere minoritetsgruppen, der bor i disse områder, ind i majoritetssamfundet. At give de unge en større identitet end det, som "blokken", deres hudfarve, religion eller familie gav dem. Og hjælpe dem med at danne sig, udfordre dem og støtte dem fremad.
Det, som jeg blev mødt med, når jeg trådte ind i Winthers tidligere "domæne" i Gellerup, var, at denne målgruppe ikke skal hjælpes ind i majoriteten. Nej, de skal opretholdes i en amerikaniseret, mellemøstlig identitet, som skal anerkendes i så høj grad, at alle indsatser, kritisk tænkning, sociale metoder eller redskaber skal ændres, så de passer ind i deres præmisser.
Det er, hvad disse former for integrationseksperter anser som "den rigtige løsning". For hvis du kigger på de seneste årtiers tilbud og indsatser, kan du se, at rapakademier, basketballbaner, street konkurrencer og "klubber" har været de primære sociale indsatser for en generation af minoritetsetniske unge.
Denne tilgang har været så tung og dominerende, at det har skabt et par generationer af minoritetsetniske unge, som mere anser sig som "muslimer", palæstinensere, arabere, somaliere og "modborgere" end danskere.
De har fået lov til at vokse op i et segregeret lokalsamfund og skabt deres egen "ghettokultur", som er stærkt præget af ideen om, at de ikke er danskere. Hvorfor? Jo, fordi de er blevet stopfodret med amerikansk "out of the ghetto"- og "be proud of your color"-kulturen. Det er den arv, som eksperter som Henning Winther har med sig.
Den meget amerikaniserede tilgang til minoritetsdanskere, som lever i de udsatte områder, eksisterer stadigvæk
Ali Aminali
Vi er nået meget længere. De idéer og drømme, som Winther udtrykker, eksisterer ikke officielt længere i det boligsociale. Der er kommet en ny og mere skærpet tilgang til sociale indsatser. Og vi står også med en ny generation af socialarbejdere, der har fokus på at trække minoritetsetniske ind i fællesskabet. Og ikke efterlade dem på perronen og i deres eget "ghetto fællesskab". Bare se på, hvilket fokus det boligsociale har fået fra socialdemokrater som Kaare Dybvad Bek og andre politikere på Christiansborg.
Men jeg kan garantere dig for, at den meget amerikaniserede tilgang til minoritetsdanskere, som lever i de udsatte områder, eksisterer stadigvæk. Det er den tilgang, man savner allermest. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, når typer som Winther stikker deres hoveder op og fortæller os, at alt kan være bedre.
Derfor hilser jeg altid ærlige indrømmelser velkommen. Især når tunge fagpersoner med en historie og ansvar for et af Danmarks største og mest belastede ghettoer skriver. Tak for indrømmelserne, Winther. Bliv endelig ved.