Krav fra Dansk Folkeparti skaber satspulje-sammenbrud i 11. time

ANALYSE: Regeringen var klar til at lukke satspuljen på socialområdet i sidste uge, men et krav fra Dansk Folkeparti har kastet grus i maskineriet. En kommende aftale om et nyt skilsmissesystem er højst uventet blevet en joker ved satspuljebordet.

Foto: /ritzau/Joachim Adrian
Søren Elkrog Friis

Få meter før målstregen er der gået hårdknude i satspuljeforhandlingerne.

Regeringen var ellers inde i en god stime i sidste uge, da man først lukkede delaftalen om fordeling af satspuljen på integrationsområdet og dernæst satte punktum for sundhedsområdet. Fredag var det forventningen, at partierne ville give håndslag på socialområdet – som med over en milliard kroner udgør den økonomisk set tungeste del af den samlede satspulje.