Ledelsesrådgiver: Fagbevægelsen bør disrupte sig selv

Debat: Det er ikke kun arbejdsmarkedet, der disruptes, det vil fagbevægelsen også blive, så måske bør fagbevægelsens organisation disrupte sig selv for at blive en medskaber af fremtiden, skriver Line Posselt.

Af Line Posselt
Ejer og stifter af rådgivningsvirksomheden Posselt plus co.

HK har netop afholdt kongres under overskriften ”sammen for fremtiden”. Forbundets medlemmer er på mange måder presset på jobindhold og jobfunktioner, fordi samfund og arbejdsmarked er under stor forandring. Mange af de traditionelle administrative funktioner forsvinder eller forandres blandt andet som følge af en øget digitalisering.

HK har afsat et stort millionbeløb til et såkaldt fremtidslaboratorium, der skal gøre fagbevægelsen - og måske i særlig grad HK - digital frontløber. HK påtager sig på den måde et medansvar for at opfinde fremtidens HK-job.

Man ser noget lignende hos Finansforbundet, der lige har holdt landsmøde med udviklende og bæredygtige fællesskaber som udgangspunktet. Finansforbundets ledelse mener, at vi skal møde fremtiden med nysgerrighed og mod, og at vi skal styrke vores fællesskaber, netop fordi der sker store forandringer. Forbundet har igennem flere år fokuseret på at sikre medlemmernes employability.

Det vil sige det enkelte medlems markedsværdi og det ud fra en holdning om, at medlemmet selv har et ansvar for at sikre det.

Desuden har Finansforbundet været medskabere af Copenhagen FinTech og lægger mange kvadratmeter i forbundshuset til, så små iværksættervirksomheder kan få de bedste udviklingsbetingelser på trods af, at disse formentlig ikke bliver overenskomstdækket.

De to forbund kan se ud i verden og konstatere de store forandringer, der sker i disse år netop på deres områder, derfor er det nok ikke helt tilfældigt, at de to funktionærforbund tager opgaven på sig med at forandre fagbevægelsens svar på fremtidens udfordringer.

Fagbevægelsen som modstandsbevægelse
Men at ride med på forandringsbølgerne og måske endda skubbe til dem er meget dilemmafyldt for medlemsorganisationer og fagbevægelsen som sådan, fordi det samtidig betyder, at hastigheden for forandringer for de medlemmer, man repræsenterer, bliver sat op.

Nu er det ikke et enten eller, heller ikke for HK og Finansforbundet, men mange andre forbund har valgt andre strategier, som i højere grad handler om at tage vare på det bestående og på medlemmernes ”her og nu interesser”, uanset om det handler om arbejdstid, løn eller fleksibilitet.

Det er en klassisk problemstilling for de faglige organisationer: Skal man primært have fokus på de interesser, som medlemmerne har nu og her, eller skal man fokusere på de interesser, som mulige medlemmer i fremtiden muligvis får? Og hvordan griber en forening, der får sin legitimitet via medlemmerne og medlemsdemokratiet, det an?    

Fagbevægelsen er opstået ud af store behov for fællesskaber, som kunne være med til at løse nogle problemer for den enkelte. Historisk har man været bedst til at mobilisere under pres.

Som en slags modstandsbevægelse, der gror nedefra og næres af de udfordringer, som lønmodtagere oplever på kroppen i hverdagen. Men måske kan fagbevægelsen opnå større succes ved at være forudseende nok til at undgå de udfordringer, der endnu ikke er opstået.

Disrupt jer selv og skab fremtiden
Jeg har ikke svaret på, hvor snittet skal lægges. I hvilken grad man skal beskytte det bestående og i hvilken grad man skal ride med på forandringsbølgerne.

Men der er ingen tvivl om, at også fagbevægelsen må se på sig selv med nye øjne. Det er ikke kun arbejdsmarkedet, der disruptes, det vil fagbevægelsen også blive. Så måske bør fagbevægelsens organisationer disrupte sig selv for at blive medskaber af en fremtid, hvor fagbevægelsens organisationer har stor legitimitet og betydning.      

Forrige artikel Krifa: Samtale og dialog er grundstenen hos os Krifa: Samtale og dialog er grundstenen hos os Næste artikel DGI: Foreningsarbejde fremmer mental sundhed DGI: Foreningsarbejde fremmer mental sundhed
Fond giver coronapakke til syv foreninger

Fond giver coronapakke til syv foreninger

BEVILLING: Fond giver i alt 6,2 millioner kroner til syv civilsamfundsorganisationer for blandt andet at sikre, at de ikke lukker aktiviteter ned på grund af coronakrisen.