Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret

Hver tredje organisation bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave en arbejdspladsvurdering. Men hvem har egentlig ansvaret for jeres arbejdsmiljø? Her får I et overblik.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad er der galt med disse svar?

“Det har ikke været relevant på grund af organisationens størrelse.”

“Vi er helt nye og har ikke resurser eller behov pt.”

“Vi har ikke haft tiden til at facilitere processen.”

“Vi har ikke fundet det nødvendigt.”  

De er allesammen ugyldige. Ordene kommer fra Altingets undersøgelse og er svarene fra nogle af de organisationer, som har brudt arbejdsmiljølovens krav om at lave en arbejdspladsvurdering (APV).

Som organisation har I måske allerede jeres egen måde at sætte trivsel på dagsordenen. Men arbejdsmiljøloven skal overholdes, og den kræver, at I laver APV.

Hvem har ansvaret for APV?
Det er ledelsens ansvar, at de ansatte arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Det er derfor også ledelsens ansvar, at der bliver udarbejdet en APV. Vurderingen af arbejdsmiljøet skal dog laves i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Og det skal fremgå af den skriftlige APV.

Hvem gælder reglerne egentlig for?
I skal lave en APV, så snart I har én ansat, eller der er én, som udfører arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljøloven skal overholdes fra dag ét, men i praksis tager det et stykke tid at lave en god APV. Tre måneder er en meget naturlig frist.

Alle organisationer med ansatte, uanset om de er lønnet eller ej, skal følge loven og lave en APV. Når I skal finde ud af, hvor mange ansatte I er, så skal I sørge for at inkludere jeres frivillige. Frivillige organisationer er med andre ord ikke undtaget fra kravet.

Reglerne gælder også, selvom en ansat arbejder hjemmefra, hvis det for eksempel sker regelmæssigt eller i hele arbejdstiden.

Herudover skal I være opmærksomme på, at så snart I rammer ti ansatte, så er der krav om, at en såkaldt arbejdsmiljøorganisation skal medvirke i hele jeres arbejdsmiljøproces. En arbejdsmiljøgruppe er en formel gruppe, som laves, hvor ledelsen sammen med de ansatte arbejder for at styrke arbejdsmiljøet.

Udover APV’en er I forpligtet til at holde en arbejdsmiljødrøftelse mellem ledelsen og de ansatte hvert år. Her skal I sammen planlægge det kommende års indsatser på arbejdsmiljøområdet og kigge tilbage på året, der gik, med særligt fokus på, om I har nået jeres mål.

Ligesom med APV’en skal I kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Hvorfor overhovedet lave en APV?
Det kan blive rigtig dyrt for jer, hvis I ikke prioriterer jeres arbejdsmiljø. Helt konkret kan det føre til sygemeldinger og ringere arbejdskvalitet, hvis jeres medarbejdere ikke trives.

Det anbefales, at I indtænker arbejdsmiljø som en integreret del af dagligdagen og organiseringen af jeres arbejde, så det bliver et mindre forstyrrende element for jer.

Læs mere her om, hvordan I med bare fem trin kan lave en APV.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen, Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen, Kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche & Ph.d og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen

Forrige artikel Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Næste artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.