Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret

Hver tredje organisation bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave en arbejdspladsvurdering. Men hvem har egentlig ansvaret for jeres arbejdsmiljø? Her får I et overblik.

Hvad er der galt med disse svar?

“Det har ikke været relevant på grund af organisationens størrelse.”

“Vi er helt nye og har ikke resurser eller behov pt.”

“Vi har ikke haft tiden til at facilitere processen.”

“Vi har ikke fundet det nødvendigt.”  

De er allesammen ugyldige. Ordene kommer fra Altingets undersøgelse og er svarene fra nogle af de organisationer, som har brudt arbejdsmiljølovens krav om at lave en arbejdspladsvurdering (APV).

Som organisation har I måske allerede jeres egen måde at sætte trivsel på dagsordenen. Men arbejdsmiljøloven skal overholdes, og den kræver, at I laver APV.

Hvem har ansvaret for APV?
Det er ledelsens ansvar, at de ansatte arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Det er derfor også ledelsens ansvar, at der bliver udarbejdet en APV. Vurderingen af arbejdsmiljøet skal dog laves i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Og det skal fremgå af den skriftlige APV.

Hvem gælder reglerne egentlig for?
I skal lave en APV, så snart I har én ansat, eller der er én, som udfører arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljøloven skal overholdes fra dag ét, men i praksis tager det et stykke tid at lave en god APV. Tre måneder er en meget naturlig frist.

Alle organisationer med ansatte, uanset om de er lønnet eller ej, skal følge loven og lave en APV. Når I skal finde ud af, hvor mange ansatte I er, så skal I sørge for at inkludere jeres frivillige. Frivillige organisationer er med andre ord ikke undtaget fra kravet.

Reglerne gælder også, selvom en ansat arbejder hjemmefra, hvis det for eksempel sker regelmæssigt eller i hele arbejdstiden.

Herudover skal I være opmærksomme på, at så snart I rammer ti ansatte, så er der krav om, at en såkaldt arbejdsmiljøorganisation skal medvirke i hele jeres arbejdsmiljøproces. En arbejdsmiljøgruppe er en formel gruppe, som laves, hvor ledelsen sammen med de ansatte arbejder for at styrke arbejdsmiljøet.

Udover APV’en er I forpligtet til at holde en arbejdsmiljødrøftelse mellem ledelsen og de ansatte hvert år. Her skal I sammen planlægge det kommende års indsatser på arbejdsmiljøområdet og kigge tilbage på året, der gik, med særligt fokus på, om I har nået jeres mål.

Ligesom med APV’en skal I kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Hvorfor overhovedet lave en APV?
Det kan blive rigtig dyrt for jer, hvis I ikke prioriterer jeres arbejdsmiljø. Helt konkret kan det føre til sygemeldinger og ringere arbejdskvalitet, hvis jeres medarbejdere ikke trives.

Det anbefales, at I indtænker arbejdsmiljø som en integreret del af dagligdagen og organiseringen af jeres arbejde, så det bliver et mindre forstyrrende element for jer.

Læs mere her om, hvordan I med bare fem trin kan lave en APV.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen, Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen, Kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche & Ph.d og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen

Forrige artikel Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Næste artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.