Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret

Hver tredje organisation bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave en arbejdspladsvurdering. Men hvem har egentlig ansvaret for jeres arbejdsmiljø? Her får I et overblik.

Hvad er der galt med disse svar?

“Det har ikke været relevant på grund af organisationens størrelse.”

“Vi er helt nye og har ikke resurser eller behov pt.”

“Vi har ikke haft tiden til at facilitere processen.”

“Vi har ikke fundet det nødvendigt.”  

De er allesammen ugyldige. Ordene kommer fra Altingets undersøgelse og er svarene fra nogle af de organisationer, som har brudt arbejdsmiljølovens krav om at lave en arbejdspladsvurdering (APV).

Som organisation har I måske allerede jeres egen måde at sætte trivsel på dagsordenen. Men arbejdsmiljøloven skal overholdes, og den kræver, at I laver APV.

Hvem har ansvaret for APV?
Det er ledelsens ansvar, at de ansatte arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Det er derfor også ledelsens ansvar, at der bliver udarbejdet en APV. Vurderingen af arbejdsmiljøet skal dog laves i et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Og det skal fremgå af den skriftlige APV.

Hvem gælder reglerne egentlig for?
I skal lave en APV, så snart I har én ansat, eller der er én, som udfører arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljøloven skal overholdes fra dag ét, men i praksis tager det et stykke tid at lave en god APV. Tre måneder er en meget naturlig frist.

Alle organisationer med ansatte, uanset om de er lønnet eller ej, skal følge loven og lave en APV. Når I skal finde ud af, hvor mange ansatte I er, så skal I sørge for at inkludere jeres frivillige. Frivillige organisationer er med andre ord ikke undtaget fra kravet.

Reglerne gælder også, selvom en ansat arbejder hjemmefra, hvis det for eksempel sker regelmæssigt eller i hele arbejdstiden.

Herudover skal I være opmærksomme på, at så snart I rammer ti ansatte, så er der krav om, at en såkaldt arbejdsmiljøorganisation skal medvirke i hele jeres arbejdsmiljøproces. En arbejdsmiljøgruppe er en formel gruppe, som laves, hvor ledelsen sammen med de ansatte arbejder for at styrke arbejdsmiljøet.

Udover APV’en er I forpligtet til at holde en arbejdsmiljødrøftelse mellem ledelsen og de ansatte hvert år. Her skal I sammen planlægge det kommende års indsatser på arbejdsmiljøområdet og kigge tilbage på året, der gik, med særligt fokus på, om I har nået jeres mål.

Ligesom med APV’en skal I kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Hvorfor overhovedet lave en APV?
Det kan blive rigtig dyrt for jer, hvis I ikke prioriterer jeres arbejdsmiljø. Helt konkret kan det føre til sygemeldinger og ringere arbejdskvalitet, hvis jeres medarbejdere ikke trives.

Det anbefales, at I indtænker arbejdsmiljø som en integreret del af dagligdagen og organiseringen af jeres arbejde, så det bliver et mindre forstyrrende element for jer.

Læs mere her om, hvordan I med bare fem trin kan lave en APV.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen, Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen, Kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche & Ph.d og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen

Forrige artikel Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Næste artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.