DataEthics: Danmark mangler en datapolitik med mennesket i fokus

Af Birgitte Kofod Olsen
Projektleder og medstifter, DataEthics

Alle taler i øjeblikket om dataetik. Det er super positivt.

Men vi skal sikre os, at vi taler ægte dataetik, og at det ikke bliver kejserens nye klæder. De fleste bud på dataetik er nemlig i øjeblikket gentagelser af retlige forpligtelser, der allerede er pålagt os med persondataforordningen.

Mennesket skal kunne kontrollere sine egne data på samme måde, som vi bestemmer over vores krop, de relationer, vi indgår i, vores indtjening og ejendom. 

Birgitte Kofod Olsen
Projektleder og medstifter, DataEthics

Krav om gennemsigtighed i databehandlingen, om borgernes adgang til deres data og oplysning på en enkel og let forståelig måde er for eksempel allerede reguleret i GDPR.

Det samme gælder krav om beskyttelse af datas integritet og fortrolighed. Med forordningen udgør det basale retlige krav til behandlingssikkerheden.

Alligevel fremgår de i nogle af de nye dataetiske retningslinjer, som er udviklet for nylig. Men hvad skal der til, før vi kan kvalificere nye krav som dataetiske fremfor regulære lovkrav?

Svaret ligger i første omgang ligefor. Med dataetikken sætter vi mennesket i centrum og giver individet forrang for robotter, for systemer, for samfundsinteresser og forskningsinteresser.

Konkret skal mennesket kunne kontrollere sine egne data på samme måde, som vi bestemmer over vores krop, de relationer, vi indgår i, vores indtjening og ejendom. Data tilhører med andre ord vores private sfære.

Mennesket skal i centrum
Netop understregningen af menneskets forrang var et gennemgående tema på den nyligt afholdte konference for datatilsyn og privacy commissioners fra hele verden. Årets ICDPPC-konfernce i Bruxelles var dedikeret til temaet Debating Ethics og resulterede i en deklaration om dataetik og AI.  

Det, som stod klarest i forsamlingen, var opbakningen til, at mennesket skal have prioritet i en digital verden, hvor alle står på spring for at høste, udforske og ikke mindst udnytte vores data.

Er det overraskende? Nej, ikke i en europæisk sammenhæng, hvor persondatabeskyttelse er en grundrettighed, og dataetikken derfor let kan kobles til principper om retfærdighed og ansvarlighed og til respekt for menneskets værdighed og integritet.

I det lys ses dataetikken nemlig som instrumentel for både formulering af ny lovgivning, for anvendelsen af reglerne og fortolkningen af dem, når vi skal tage stilling til nye teknologier, som udfordrer beskyttelsen af vores privatliv og persondata.

Danmark mangler blik for dataetik
Desværre har vi ikke indtil nu set et tilsvarende skarpt dansk blik på dataetikkens fokus på menneskets forrang.

KL og Undervisningsministeriet har for eksempel et dataetisk princip om, at 'data skal give merværdi for skolens opgaveløsning’.

Man tænker uvilkårligt på effektivisering og optimering snarere end på den enkelte elevs trivsel og bedre indlæringsmuligheder ved lyden af ’merværdi’.

Og det er vel nok tæt på at være kernen i den danske forståelse af dataetik. Digitaliseringen og den igangværende automatiseringsbølge driver projekter frem, hvor algoritmer og AI skal skabe forudsigelser om og indsigt i menneskers liv.

Middel til statens opgaveløsning
Individuel prædiktion i forhold til sundhed, kriminalitet og uønsket social adfærd er blevet hede ønsker, og ekstrem indsigt er opnået med overvågning af rejser, nummerplader og metadata fra net- og mobiltrafik.

Det passer godt til et teknokratisk samfund; vi behøver ikke forholde os til mennesker og deres konkrete livssituation, men kan se deres problemer og adfærd aftegne sig i dataanalyser, der bygger på data indsamlet om alle danskere.

Det dataetiske knytter sig her ikke til det enkelte menneskes interesse i et godt liv, men i samfundets interesse i at forhindre snyd, nedbringe sundhedsudgifter og forebygge kriminalitet.

På mange måder agtværdige samfundsformål i alles interesse, men de må ikke opfyldes på bekostning af den enkelte borgeres frihed og ret til at være et menneske – og ikke et middel til statens opgaveløsning.

Fælles mål
I DataEthics.eu holder vi fokus på netop de udfordringer, der er forbundet med dataetik i en digital tid, og anerkender, at det kan være svært.

Men netop derfor er det vigtigt med et fælles mål og begrebsapparat. Vores foreløbige bud er et sæt pejlemærker, der kan inspirere til dataetiske indsatser.

Jeg ser derfor frem til regeringens ekspertgruppes udspil til dataetiske retningslinjer torsdag 20. november. Forhåbentlig rummer de en vision for dataetik i Danmark, der er en reel katalysator for at få sat mennesket i centrum – som en dataetisk standard for både lovgivning og beslutninger om brug af ny teknologi.