IT-Branchen: Grønt ansvar skal fylde mere i offentlige udbud

DEBAT: Skal vi for alvor gøre teknologien og samfundet mere bæredygtig, kræver det, at vi rent faktisk også efterspørger grønne løsninger. Tildelingskriterierne for de enkelte udbud skal ændres, skriver Natasha Friis Saxberg.

Af Natasha Friis Saxberg
Administrerende direktør, IT-Branchen

Danmarks største indkøbsafdeling, det offentlige, køber ind for over 310 milliarder kroner om året.

Hvis bare en del af disse indkøb bliver med et bæredygtigt og grønt fokus, vil vi som samfund kunne tage et afgørende skridt mod at nå regeringens klimamål.

Teknologierne og de grønne løsninger er allerede derude, men udbredelsen lader desværre vente på sig, da alt for få efterspørger dem.

I forhold til det offentlige skyldes den manglende efterspørgsel i høj grad måden, man vægter de indkomne tilbud fra leverandørerne på ved offentlige udbud.

Tildelingskriterierne skal ændres
Selv om udbudsloven giver mulighed for at tildele et udbud på baggrund af for eksempel livscyklusomkostninger (LCC), hvor man også kan indregne påvirkninger af miljøet, er det ganske få udbud, der benytter sig af dette i dag.

Næsten alle udbud afgøres stadig på baggrund af tre kriterier: indkøbspris, omkostninger og kvalitet. Og leverandørens eventuelle grønne profil er blot et par siders vedhæftning til det endelige tilbud.

Vi gør ikke Danmark til en grøn nation og pioner, hvis vi fortsætter med at behandle klimaet som et ligegyldigt bilag.

Hvis vi vil miljøet, hvis vi vil nå klimamålene, og hvis vi reelt ønsker et fremtidigt bæredygtigt Danmark, skal vi ændre selve tildelingskriterierne til de enkelte udbud. Ellers sker der ikke noget.

Det er ikke nok bare at bruge LCC som grundlag eller at lade det bæredygtige udgøre et par procent af tildelingskriterierne. For så får det ikke den store betydning.

Krav om bæredygtighed
Skal vi opnå en reel forandring, skal kravene til bæredygtighed og grøn it i tilbuddene måske helt op at fylde 20 procent af tildelingskriterierne.

Det har man blandt andet gjort i Stockholm, hvor miljøpåvirkning og holdbarhed i forbindelse med indkøb af pc’ere stod for 30 procent af tildelingskriterierne.

Det ikke at kunne levere på de grønne løsninger, skal rent faktisk have afgørende betydning for, om man som leverandør overhovedet kan byde på en opgave.

For udbyderne bør man desuden have en ”green-first”-strategi, hvilket vil sige, at man skal kunne forklare sig, hvis man fravælger grønne løsninger i et udbud.

England har med stor succes implementeret en ”cloud-first”-strategi i det offentlige, og den tilgang kunne man med rette lade sig inspirere af i Danmark.

For ja, vi kan godt købe grønt, og løsningerne findes allerede. Men hvis vi vil ændre noget, så skal der stilles krav til, at vi skal købe bæredygtige løsninger, når muligheden er der.

For det er efterspørgslen, der i sidste ende vil drive forandringen, og ikke bare de gode intentioner.

Forrige artikel Debat: Kunstig intelligens skal skabe en bedre offentlig sektor Debat: Kunstig intelligens skal skabe en bedre offentlig sektor Næste artikel Google: Datacentre er mindre klimasyndere end sit rygte Google: Datacentre er mindre klimasyndere end sit rygte