Djøf: Krisen understreger nødvendigheden af flere basismidler

DEBAT: Når krisen kradser, bliver det tydeligt, hvordan eksterne bevillinger netop ikke holder hånden under vores nationale vidensberedskab. Derfor er der mere end nogensinde før brug for politisk at prioritere basismidler til forskning, skriver forskningschef Wenche Marit Quist.

Af Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf

Den aktuelle sundheds- og økonomiske krise rammer bredt, og politikerne forsøger derfor at holde hånden under den danske økonomi ved hjælpepakker til erhvervslivet og lønmodtagerne.

Det er både fornuftigt og nødvendigt, hvis vi skal kunne opretholde ikke blot en god levestandard, men også vitale samfundsinstitutioner. Og her falder blikket så også på universiteterne, for netop her finder vi rigtig mange løstansatte, der lever af midlertidige og eksterne bevillinger.

Og i trit med at eksterne bevillinger fylder mere og mere på universiteternes forskningsporteføljer, er der også flere og flere ansatte, der lever af midlertidige bevillinger fra eksterne kilder.

Risiko for fremtidige forskningsmidler
Der er meget godt at sige om eksterne bevillinger og det samspil mellem fonde, virksomheder og universiteter, som de skaber. Men når krisen kradser, bliver det tydeligt, hvordan eksterne bevillinger netop ikke holder hånden under vores nationale vidensberedskab, forskningsbaserede uddannelser eller medarbejderne.

Eksterne bevillinger er i sagens natur flygtige, og vi ser nu, hvordan både fonde og Uddannelsesministeriet prioriterer de konkurrenceudsatte midler til fordel for forskningsprojekter, der er knyttet til covid-19, og det ofte med en meget svækket armslængde.

Det er der i sig selv meget forståelige prioriteringer, men desværre ikke uden potentielle ulemper på den lange bane. Der er nemlig stor risiko for, at omfanget af eksterne forskningsmidler svinder ind.

Dette både på grund af den politiske og tematiske prioritering af midlerne nu, og fordi de økonomiske konsekvenser af covid-19 meget vel kan lægge en dæmper på udbuddet af eksterne midler – og dermed medfører færre forskere og svækkelse af den forskningsbaserede uddannelse inden for alle fagområderne.

Det betyder, at vi i en krisetid som nu, hvor netop ikke meninger eller løse holdninger, men reelt forskningsskabt viden om både sundhed, økonomi og kulturelle effekter af krisen er mere afgørende end nogensinde før, reelt kan risikere, at vores fremtidige indsats for at skabe og udbrede viden svækkes.    

Basismidler frem for eksterne
Det peger på et behov for at styrke vores universiteter, så viden også kan skabes, udfoldes og formidles i og på den anden side af krisen.

I Djøf har vi altid haft en klar præference for basismidler frem for eksterne midler. Vi anerkender absolut betydningen af begge finansieringskilder, men når det kommer til at sikre viden og forskeransættelser på den lange bane – også inden for områder, der ikke har en oplagt erhvervsmæssig bevågenhed eller umiddelbar anvendelsesorienteret karakter, men som stadig er afgørende for forståelsen og udviklingen af vort fælles samfund – er basismidler ganske enkelt 'second to none'.

Sagt med andre ord: Hvis vi ikke vidste det i forvejen, afslører den aktuelle krise med stor tydelighed nødvendigheden af en klar politisk prioritering af basismidler frem for midlertidige og eksterne midler.

Forrige artikel Nordiske dekaner: Vores samarbejde er en solid platform til at styrke sundhed Nordiske dekaner: Vores samarbejde er en solid platform til at styrke sundhed Næste artikel Forskere til aktører: Omlægning til digital undervisning er ikke eksperiment Forskere til aktører: Omlægning til digital undervisning er ikke eksperiment
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.