DPU-leder: Pædagoguddannelsen må og skal tiltrække flere fagligt stærke studerende

Accepterer man denne præmis, om at vuggestuer og børnehaver faktisk er uddannelsesinstitutioner med en særlig nøglerolle, vil man også anerkende, at de bør bemandes med den bedste ekspertise, vi som samfund kan mønstre. Men, som vi ved fra den seneste evaluering af pædagoguddannelsen, er det desværre ikke tingenes tilstand.

Pædagoguddannelsen virker lang fra tiltrækkende på de fleste unge, og alt for få ansøgere har stærke faglige forudsætninger for studiet, som – igen ifølge evalueringen – i mindre grad inddrager viden fra det pædagogiske forskningsfelt.

Pædagoguddannelsen virker lang fra tiltrækkende på de fleste unge, og alt for få ansøgere har stærke faglige forudsætninger for studiet

Claus Holm
Institutleder, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Et klassisk dillemma
Der er selvsagt flere hårde nødder at knække for professionshøjskolerne, og den hårdeste er nok at indrette pædagoguddannelsen på en måde, så den kan tiltrække de dygtigste studerende, når man ikke har råd til at afvise de fagligt svageste. Det udgør et klassisk dilemma mellem inklusion i bunden af studerende med svage studieforudsætninger og rekruttering af dygtige studerende med stærke forudsætninger og høje faglige ambitioner.

Dilemmaet er dog ikke uløseligt, men det forudsætter, at uddannelse og arbejdsmarked tænkes i sammenhæng på en anden måde, end det er sket hidtil.

Ude i institutionerne er der behov for en bedre arbejdsdeling med udgangspunkt i de forskellige medarbejdergruppers ganske forskelligartede faglige forudsætninger. Medhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger med flere er alle vigtige i forhold til opgaveløsningen, men de bidrager med forskelligartet viden og vidensniveau, og ligesom på andre vidensarbejdspladser er der behov for respekt for hensigtsmæssig arbejdsdeling.

En konsekvens heraf vil være at holde op med at betragte alle, som ikke har en bachelorgrad, som endnu-ikke-udlærte-pædagoger. En anden vil være en anerkendelse af, at dagtilbud som den vigtigste uddannelsesinstitution også betyder, at denne institution i 2023 har behov for en øget respekt for videnskabeliggørelse af pædagogers professionelle virke. Ikke mindst på det specialpædagogiske område er dette behov tydeligt.

Vi skal holde op med at betragte alle, som ikke har en bachelorgrad, som endnu-ikke-udlærte-pædagoger

Claus Holm
Institutleder, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Specialpædagogikken halter
Der blev med evalueringen af pædagoguddannelsen sat udråbstegn ved, at de studerende i særlig grad mangler forudsætninger for at løse specialpædagogiske opgaver, og forskningen bekræfter, at der er brug for en forstærket faglighed til at observere, underrette og udvikle en pædagogik, der kan rumme det voksende antal børn med ADHD, Aspergers, belastnings- og tilpasningsreaktioner, sproglige udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og så videre.

Det er så langt fra alle specialbørn, som sådan lige lader sig stimulere eller trøste af medarbejdere uden tilstrækkelige høje faglige forudsætninger.

Også deraf følger behovet for at fastholde og udbygge et efter- og videreuddannelsessystem, der tilbyder pædagogerne specialiseringsmuligheder og trækker på relevant forskningsviden. Ellers vil endnu færre dygtige unge fravælge pædagogstudiet til fordel for mere perspektivrige karriereveje.

Forskellige undersøgelser fra Tænketanken DEA, Evalueringsinstituttet og Studievalg Danmark har påvist, at unge gerne vil gøre en forskel i deres arbejdsliv, men de forventer interessante opgaver og tydelige videreuddannelsesspor.

Det bør beslutningstagerne skrive sig bag øret, når de skruer den næste reform af pædagoguddannelsen sammen. Der er i hvert fald et selvmål af de helt store, hvis politikere udtrykker, at et halvt til to års uddannelse til alle i daginstitutionerne må være nok for alle, fordi alle vel kan finde ud af at lege med og trøste ethvert barn.