Lif: Danmark skal finde nye allierede i vidensamarbejdet i EU efter Brexit

Onde tunger hævder, at Danmark kom med i EU, alene fordi vi på grund af vores store eksport af bacon til Storbritannien var nødt til at følge med briterne i unionen.

Hvis det er tilfældet, så kan man bare konstatere, at der kommer meget godt ud af bacon.

For når det for eksempel gælder forskningssamarbejdet, har vi store glæde af at være en del af det europæiske samarbejde.

Trækker mange midler hjem
Forskere på danske universiteter, videninstitutioner og i virksomheder har hjemtaget omkring 10 milliarder kroner fra det tidligere rammeprogram Horizon 2020, og dermed ligger Danmark på en andenplads, hvis man ser på hjemtaget i forhold til indbyggertal.

Forskningsmidlerne fra EU udgjorde således i 2020 lige omkring ni procent af den samlede, offentlige finansiering af forskning i Danmark og er dermed en meget substantiel kilde til finansiering af dansk forskning. 

En vigtig sidebemærkning er, at det danske hjemtag bliver modregnet i bevillingerne til forskning på finansloven, hvilket er meget svært at forstå rationalet i.

Hvis vi fortsat skal lykkes i EU, skal vi styrke det opsøgende, diplomatiske arbejde i forhold til lande som Tyskland og Frankrig, som må forventes at blive toneangivende i samarbejdet.

Anders Hoff
Politisk chef for forskning og innovation, Lif

Vi har været gode til at hente finansiering fra EU, dels fordi vi har dygtige forskere, og dels fordi vi har været gode til at samarbejde med forskere fra andre lande – ikke mindst forskere fra Storbritannien.

Således er en af de hyppigste danske samarbejdspartnere, når man ser tilbage på de tidligere års udmøntninger fra EU’s forskningsprogrammer netop partnere fra Storbritannien.

Samtidig har briterne været en vigtig allieret i forhold til udformning af rammeprogrammerne.

Samarbejdet med Storbritannien fortsætter
Som bekendt lykkedes det i sidste øjeblik EU og den britiske regering at nå til enighed om en aftale for det fremtidige samarbejde efter Brexit i slutningen af 2020. Herunder er der også lavet en aftale om Storbritanniens deltagelse i Horizon Europe.

Aftalen betyder, at Storbritannien forventes at blive associeret til Horizon Europe, og at de derfor i vid udstrækning kan deltage som hidtil i rammeprogrammet.

Det er gode nyheder for os i Danmark, fordi vi derfor i vid udstrækning kan fortsætte samarbejdet med kollegaerne fra Storbritannien i forhold til implementering af det nye rammeprogram.

Ikke desto mindre har vi hårdt brug for at finde nye alliancepartnere inden for EU, som kan udfylde tomrummet efter briterne.

Det gælder ikke mindst i forhold til udformningen af det fremtidige forskningssamarbejde i EU, men det gælder også i forhold til implementering, og når der skal prioriteres mellem forskellige områder.

For briterne forventes at få observatørstatus og dermed mulighed for at påvirke drøftelserne i centrale organer som for eksempel Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC), som er EU’s strategiske, politisk rådgivende udvalg i spørgsmål vedrørende forskning og innovation, men de får ikke stemmeret.

Fælles standpunkt om kvalitet
Briterne har været vores stærkeste allierede i forskningsspørgsmål. Det gælder ikke mindst i forhold til spørgsmål om balancen mellem ”excellence” og ”widening” – altså spørgsmålet om, hvorvidt forskningsmidler i EU skal uddeles efter den højeste forskningskvalitet eller efter et princip om, at flere lande skal med i forskningsprogrammet.