Danmark skal sikre sig mod at blive udskammet af Trump

Der er bekymringer om hvad det er for en Trump, der kommer til Nato-topmødet.
Lars Cramer-Larsen
Major, Forsvarsakademiet
Når Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), i eftermiddag mødes med sine kolleger i de 28 andre Nato-lande i Bruxelles, så har han håndtasken proppet med gode argumenter for, hvorfor det er i orden, at Danmark ikke har en plan om i 2024 at bruge to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvaret, sådan som Nato-landene for fire år siden aftalte, at alle skulle arbejde hen imod. I det forsvarsforlig for 2018 – 2023, som Claus Hjort Frederiksen landede i januar i år, lægger man nemlig kun op til at nå 1,3 procent i 2023.
Claus Hjort Frederiksen skal med argumenterne forsøge at minimere risikoen for, at Danmark bliver hængt ud af USA's præsident, Donald Trump, når Nato-landenes stats- og regeringschefer i midten af juli mødes til topmøde. Det halvanden dage lange forsvarsministermøde er nemlig det sidste forberedelsesmøde inden topmødet.
Trump udtrykte ved sit første Nato-topmøde sidste år stor utilfredshed med, at langt hovedparten af de europæiske Nato-lande ikke bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Det har fået 17 lande til at lægge en plan for, hvordan de når to procent i 2024. De resterende 12 lande, inklusiv Danmark, har også lagt planer. Det er dog planer, hvor det forventede mål i 2024 er mindre end to procent. Og det er blevet bemærket i Washington og særligt i Det Hvide Hus.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling


















