Nato støver koldkrigs-planerne af

MOBILISERING: Natos stats- og regeringschefer skal på topmødet i juli vedtage en ny kommandostruktur, der skal gøre Nato i stand til at mobilisere tropper i et omfang, der ikke er set siden den kolde krig.

Danske infanterikampkøretøjer blev i januar 2018 sendt til Estland for at deltage i Natos Enhanced Forward Presence-styrker.<br>
Danske infanterikampkøretøjer blev i januar 2018 sendt til Estland for at deltage i Natos Enhanced Forward Presence-styrker.
Foto: Anders Fridberg / Værnsfælles Forsvarskommando
Andreas Krog

Cyberkrig, slagsmålet om de enkelte landes bidrag til fællesskabet og USA's præsident, Donald Trumps, opførsel på de bonede gulve bliver helt sikkert noget af det, der får mest opmærksomhed, når de 28 Nato-landes stats- og regeringschefer 11. og 12. juli mødes til topmøde i Bruxelles.

Men øverst på dagsordenen står faktisk et emne, der umiddelbart lyder kedeligt: Ny kommandostruktur. Det er dog et yderst centralt emne, som sætter en tyk streg under den nye geopolitiske situation i Europa efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2004.

Støve mobiliseringsplaner af
Annekteringen fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på især de tre små baltiske Nato-medlemmer, Estland, Letland, Litauen. De er alle tre tidligere Sovjet-republikker med store russiske mindretal. Så hvis Rusland skulle finde på at annektere nyt land, så kunne det meget vel være eksempelvis dele af Letland. De vil sandsynligvis aktivere Nato-alliancens artikel 5 - den såkaldte musketered. Den handler om, at et angreb på ét Nato-land er at betragte som et angreb på alle Nato-lande.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00