Topmøde skal klinke skårene i Nato-familien

I midten af juli vil mange uden tvivl have blikket rettet mod verdensmesterskaberne i fodbold i Rusland og strabadserne på de franske landeveje i dette års udgave af Tour de France. Men juli byder også på en anden styrkeprøve. Ikke af sportslig karakter, men snarere politisk. 11. og 12. juli mødes stats- og regeringslederne fra de 28 Nato-lande nemlig til topmøde. Et topmøde, som blandt andet skal klinke skårene mellem USA og de europæiske Nato-lande efter sidste års topmøde, der var USA's præsident Donald Trumps første møde med sine Nato-kolleger.

”Det var en fuldbyrdet katastrofe. For Trump gjorde tre ting, der var udenfor både protokol og de forhandlede oplæg, der var blevet lavet på forhånd,” siger dekan Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet.

For det første satte Trump ikke en tyk streg under, at USA forpligter sig til Natos artikel 5. Det er den såkaldte musketéred, som betyder, at et angreb på ét Nato-land betragtes som et angreb på hele alliancen. Og her er det helt afgørende, at især de små baltiske Nato-lande med grænser op mod Rusland kan stole på, at USA har deres ryg og kommer til undsætning. Men bekræftelsen af USA's opbakning til artikel 5 blev pillet ud af Trumps tale ved minitopmødet. For det andet pointerede Trump, at USA kun kan garantere hjælp til de europæiske allierede, hvis landene bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. På alliancens 2014-topmøde i Wales aftalte man nemlig, at alle lande skal arbejde hen mod at nå de to procent i 2024.