Trump giver den gas på Natos topmøde – og det passer egentlig Danmark fint

BRUXELLES: I en vis forstand er det seneste døgns topmøde i forsvarsalliancen Nato foregået, som mange havde forventet – eller frygtet. Og så alligevel ikke.

De fleste hårde ord fra USA’s præsident blev sagt uden for topmødesalen, henvendt til et hjemligt publikum. Inde i lokalet sammen med lederne fra de 28 andre allierede lande opførte han sig mere roligt.

Og da det turbulente og uforudsigelige topmøde var ved at slutte torsdag, indkaldte Donald Trump pludselig til et pressemøde, hvor han roste Nato til skyerne.

"Det har været et fantastisk topmøde. Nato er meget stærkere end for to dage siden. Nu er alle klar til at betale mere, og det er takket være mig," sagde han foran hundredvis af måbende journalister fra hele verden.

Jeg er ikke enig i alt, hvad Trump siger, og slet ikke i måden, han siger det på. Men derfor kan han godt i visse sammenhænge ramme noget, som jeg kan se mig selv i.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Bare få minutter før pressemødet var der igen gået vilde rygter om, at præsidenten ville true med at trække USA ud af Nato. Nu stod han så der og sagde: "Jeg tror på Nato, det er meget vigtigt. Det er nok det bedste, vi nogensinde har lavet."

Det var slet ikke den eneste overraskelse, det seneste døgn har budt på.

Mens de europæiske ledere tilsyneladende er ved at vænne sig til den slags markedsplads-skuespil fra forretningsmanden Trump, så lykkedes det alligevel den amerikanske leder at forvirre de fleste ved at smide et nyt emne på Natos bord.

Trump er vadet ind midt i den betændte europæiske strid om gasforsyningen fra Rusland, og den taktik kan både svække Angela Merkel og hjælpe Lars Løkke Rasmussen.

Men lad os først tage det forventede sammenstød om penge og procenter, der har markeret det seneste døgns topmøde:

For åbent tæppe har USA’s præsident igen tordnet mod, hvad han opfatter som en nærig europæisk forsvarsindsats, og han har især skældt ud på Tyskland.

Krav om endnu flere penge til forsvar
Tyskerne, danskerne og de andre europæiske allierede skal ikke alene holde løftet om at bruge to procent af deres BNP på forsvar i 2024. De skal gøre det øjeblikkeligt, sagde Donald Trump onsdag. Og inde i topmødesalen i Natos futuristiske nye hovedkvarter tilføjede han endda, at de burde op på fire procent ”lige som USA”.

”Tyskland er et rigt land. De kunne gøre det i morgen! USA vil ikke finde sig i det her mere,” sagde Trump allerede onsdag formiddag, inden topmødet gik i gang.

Umiddelbart er kravet om fire procent rystende urealistisk på et tidspunkt, hvor Canada, Tyskland, Danmark og de fleste andre allierede ikke engang er i nærheden af de to procent af BNP, Nato satte sig som mål under et topmøde i Wales for fire år siden.

Når Donald Trumps ord – som senere blev gentaget på Twitter – alligevel ikke har fået hele topmødet til at vælte, så er det fordi, at det ikke bliver taget alvorligt af de andre ledere.

”Det betragter jeg mere som noget til det hjemlige publikum,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag morgen.

Mål om fire procent tages ikke alvorligt
Statsministeren gik også indirekte i rette med præsident Trumps fremstilling af tallene ved at sige, at USA reelt kun bruger 3,5 procent af landets BNP på forsvar. Det er meget mere end europæerne, men altså heller ikke de fire procent, som Trump taler om.

”Han siger jo også, at USA vil betale mindre. Og man kan jo ikke både betale mindre og så gå op på fire procent. Så jeg betragter det lidt som noget retorik,” sagde Løkke.

....On top of it all, Germany just started paying Russia, the country they want protection from, Billions of Dollars for their Energy needs coming out of a new pipeline from Russia. Not acceptable! All NATO Nations must meet their 2% commitment, and that must ultimately go to 4%!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 12, 2018

Den opfattelse bekræftede flere diplomater og Nato-embedsmænd over for Altinget torsdag morgen.

”Ingen tager præsidentens ord om fire procent alvorligt, det er ikke et formelt amerikansk krav. Det er bare handelsmanden Trump, der på en meget banal måde tænker: Hvis jeg beder om fire procent, så kan jeg måske få to,” siger en højtstående embedsmand.

Den analyse viste sig at være korrekt, da præsident Trump holdt sit pressemøde lige over middag torsdag. For her insisterede han slet ikke på de fire procent, men glædede sig i stedet over de andre allieredes "fabelagtige" fremskridt mod toprocentsmålet.

"Jeg sagde i går, at USA ikke er blevet behandlet retfærdigt, fordi vi betaler for meget i forhold til alle andre. Men nu vil vi blive behandlet retfærdigt, for nu har alle lovet at komme op på to procent i løbet af meget få år. Der er et fantastisk sammenhold, og alle er glade for det," sagde han.

Flere kilder fortæller også samstemmende, at Donald Trumps krav under topmødet blev leveret i en mindre provokerende tone, end man tidligere har set. Og under ledernes middag onsdag aften, som primært handlede om Natos forhold til Rusland, nævnte den amerikanske præsident slet ikke byrdefordelingen.

Dermed blev dette topmøde mellem lederne fra alliancens 29 lande ikke så ødelagt, som det anspændte transatlantiske forhold kunne forlede til at tro.

Topmødet overlevede amerikanske tirader
Mange af de diplomater, topembedsmænd og ministre, der har brugt måneder på at forberede Nato-topmødet, frygtede at se præsident Trump blande sin gryende handelskrig med Europa fuldstændig sammen med det sikkerhedspolitiske samarbejde.

Bekymringen var, at han ville gentage forløbet fra et G7-topmøde i Canada for en måned siden, hvor Trump pludselig nægtede at acceptere ledernes fælles erklæring. Havde han gjort det samme i Nato, ville det i alvorlig grad kunne så tvivl om den fælles forsvarsforpligtelse og sammenholdet overfor et stadig mere aggressivt Rusland.

Men den omhyggeligt forberedte fælles erklæring fra Nato-topmødet blev godkendt uden de store sværdslag allerede onsdag, ganske som diplomaterne havde håbet. Donald Trump kastede sig heller ikke ud i nye tirader om straftold på biler eller andre europæiske varer.

Til gengæld gjorde han noget andet, som overraskede de europæiske ledere – og som en del af dem faktiske ikke var helt utilfredse med. Inklusive Lars Løkke Rasmussen.

”Jeg er ikke enig i alt, hvad Trump siger, og slet ikke i måden, han siger det på. Men derfor kan han godt i visse sammenhænge ramme noget, som jeg kan se mig selv i,” sagde statsministeren.

Trump smider en gasrørledning på bordet
Hvad var det så, Lars Løkke og andre europæiske ledere egentlig godt kunne se sig selv i? Det var den amerikanske præsidents idé om at bringe energipolitik på banen i Nato.

Nærmere bestemt en over 1.200 kilometer lang dobbelt gasrørledning, som især Rusland og Tyskland gerne vil i gang med at lægge på bunden af Østersøen. Projektet til 60 milliarder kroner, som hedder Nord Stream 2, går ud på at føre store mængder russisk gas direkte fra det statslige russiske selskab Gazprom til Tyskland.

En langt større del af Europas gasforbrug ville dermed hurtigt og effektivt kunne opfyldes med russisk gas, og det ville kunne ske uden om Ukraines omfattende, gamle netværk af rørledninger.

Især Tyskland er meget interesseret i Nord Stream 2, som vil kunne tilføre den tyske industri stabil og billigere gasforsyning. Men en række andre EU-lande, især i Central- og Østeuropa, betragter projektet som en geopolitisk fælde opstillet af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Kritikerne mener, at Putin blot er ude på at destabilisere Ukraine endnu mere og samtidig gøre EU endnu mere afhængig af gas fra Rusland. Det har skabt en vanskelig strid internt i EU, hvor Danmark er fanget i midten. Gasrørledningens planlagte rute kræver nemlig dansk godkendelse, fordi den går lige forbi Bornholms sydlige kyst.

Det er denne ømfindtlige debat om energi, europæisk sikkerheds- og udenrigspolitik og forholdet til Rusland, som Donald Trump har sparket til under dette topmøde i Nato.

Berlin poster "milliarder af dollar" i Rusland
Tyskland er ”totalt under Ruslands kontrol” på grund af landets afhængighed af russisk gas, sagde USA’s leder allerede, da han før åbningen af topmødet onsdag spiste morgenmad med Nato’s generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg. Det var alt andet end tilfældigt.

Trump sørgede selv for, at hans ord fra morgenmadsmødet blev optaget på en lille video, som den amerikanske delegation straks delte på Twitter. Dermed blev energi og specifikt Nord Stream 2 pludselig definerende for topmødets overskrifter.

”Vi beskytter Tyskland, vi beskytter Frankrig, vi beskytter alle de her lande. Og så går flere af de lande ud og laver en rørlednings-aftale med Rusland, hvor de betaler milliarder af dollar ned i Ruslands pengekasse. Er det passende? Det synes jeg ikke, det er,” siger Trump i videoen, hvor han påstår, at Tyskland snart vil ”nærme sig 70 procents” afhængighed af russisk energi.

På en måde var det igen handelsmanden Donald Trump, der talte: Alle ved, at USA gerne vil sælge mere flydende naturgas (LNG) til Europa. Men det var også et snedigt politisk træk, som fangede den tyske forbundskansler på det forkerte ben.

Merkel tvunget i defensiven om gasprojekt
Angela Merkel reagerede i vanlig afdæmpet stil med flere afværgemanøvrer. På et pressemøde udtalte kansleren, at hun ”selv har levet i en tid, hvor en del af Tyskland var under Sovjetunionens kontrol” – og at hun glæder sig over, at Tyskland i dag har ”frihed til at tage selvstændige beslutninger”.

Ifølge Altingets oplysninger sagde Angela Merkel senere inde i selve topmødesalen, at kun 37 procent af Tysklands gas kommer fra Rusland. Men uanset Trumps overdrevne påstande og tilsyneladende ufuldstændige viden om sagen, så var det lykkedes ham at bringe kansleren i en ubekvem situation.

I stedet for at forklare, hvorfor Tyskland kun bruger omkring en procent af landets BNP i stedet for målsætningen om to procent, så skulle hun nu pludselig forsvare det ambitiøse russiske gasprojekt, som også er upopulært mange steder i Europa.

Østeuropæiske ledere som Liatuens præsident, Dalia Grybauskaite, gik bagefter ud og erklærede sig enige i Trumps kritik af Nord Stream 2. Og det gjorde den danske statsminister også til en vis grad.

Løkke: Nord Stream 2 er "geopolitisk"
”Jeg har hele tiden sagt, at jeg ser på det her projekt med alvorlige øjne. Jeg ser det ikke kun som kun et energiprojekt. Jeg synes, at det projekt har en geopolitisk implikation. Ikke mindst det forhold, at en Nord Stream 2 betyder, at man så at sige kan skære Ukraine af,” sagde Lars Løkke Rasmussen onsdag.

”Men man må jo også se i øjnene, at svenskerne, tyskerne og finnerne har givet deres tilladelser. Der står Danmark alene tilbage,” sagde statsministeren. Han understregede, at den danske regering længe har arbejdet på at få en europæisk beslutning, der tager højde for de geopolitiske konsekvenser:

”Vi har lavet lovgivning i Folketinget, der gør det muligt for os at nedlægge en slags veto på den her konkrete linjeføring, hvis en samlet udenrigspolitisk vurdering fører til, at det synes vi, at vi skal gøre. Men effekten af det vil være en forsinkelse og ikke en forhindring af projektet.”

Med andre ord: Lille Danmark vil meget nødig skulle være det land, der prøver at blokere et energipolitisk milliardprojekt, som både Rusland og Tyskland ønsker. Da specielt, hvis et dansk ”veto” reelt ikke gør den store forskel.

Derfor vil det faktisk passe Lars Løkke Rasmussen ganske fortræffeligt, hvis Donald Trump gør Nord Stream 2 til et nyt kardinalpunkt i sin kritik af Tyskland og Merkels politik.

Trump scorede point før han besøger Putin
Hvis den amerikanske præsident tvinger kansleren til at opgive eller udskyde gaseventyret i Østersøen, så slipper Løkkes regering nemlig for at tage en meget vanskelig beslutning, der kan skabe problemer med Danmarks store naboer.

I den forstand kunne den danske statsminister under dette Nato-topmøde pludselig se en vis fordel i Trumps aggressive fremfærd mod Angela Merkel, selv om Danmark i næsten alt andet jo holder med Tyskland.

Det var der også andre europæiske ledere, der kunne, på trods af hans udiplomatiske og nogle gange fornærmende opførsel. Her scorede USA’s højtråbende præsident faktisk et point i debatten om Europas ansvar for egen sikkerhed.

Skal vi gøre os endnu mere afhængige milliard-import af russisk energi samtidig med, at vi opruster mod øst for at forsvare os mod Rusland? Dét er et helt relevant spørgsmål.

Det er også et interessant varselsskud fra en amerikansk leder, der på mandag skal møde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den finske hovedstad Helsinki. Som Trump sagde torsdag:

"Putin er ikke min fjende. Han er en konkurrent. Han er heller ikke min ven, for så godt kender jeg ham ikke. Men det kan han måske blive."

Efter topmødet i Nato ved ingen af USA's allierede rigtig, hvad den tidligere byggematador fra New York City kan finde på sammen med Putin i Helsinki. Som sædvanlig.

"Vi må se, hvad der sker, når jeg møder ham. Det er jo bare sådan et lidt løst møde. Måske finder vi ud af noget, måske ikke. Hvem ved?" sagde Trump i Bruxelles. 

Selve uforudsigeligheden er nemlig det våben, USA’s nuværende præsident foretrækker frem for alle andre.

Denne analyse er opdateret efter Donald Trumps pressemøde i Bruxelles klokken 12.30 torsdag.