EL i København: Byen skal være et levende demokrati – ikke et (by)kongerige

Det er københavnerne og ikke overborgmesteren, der har brug for mere magt.

Det er næsten blevet en tradition på linje med 90-års fødselsdagen nytårsaften, at med et par års mellemrum lufter en overborgmester(kandidat) ideen om, at styreformen i København skal omdannes, så alle forvaltningerne med alle embedsmændene og alle de forskellige kommunale institutioner samles under overborgmesterens kontor. Klart en fordel, hvis man vil være bykonge.

Men det er straks vanskeligere at se, hvordan det skulle være en god ide for byens mere end 600.000 borgere og over 40.000 ansatte.

Vi er imod bykonger
København er en kæmpe kommune.

Alene børne- og ungdomsforvaltningen omfatter mere end 600 meget forskellige skoler, institutioner og tilbud for mere end 100.000 børn.

Det er ikke et område, som bare lige med et snuptag kan styres af en økonomiforvaltning. Der er stor forskel på København og en landkommune med 20.000 indbyggere.

Enhedslisten er imod bykonger. Også i København. I stedet ønsker vi et levende demokrati. Den nuværende styreform giver mere indsigt og åbenhed, både for de folkevalgte borgerrepræsentanter og for borgerne. Det er også sværere at overse eksempelvis socialområdet med udsatte borgere, når der sidder en folkevalgt borgmester.

Ingen naturlov med syv forvaltninger
Enhedslisten er åben for at se på ændringer, for eksempel om borgerrepræsentanterne skal have flere redskaber til at føre det tilsyn, som de er valgt til.

Det er heller ikke nogen naturlov, at der fortsat skal være syv forvaltninger eller at resortområderne nødvendigvis skal være inddelt som i dag.

Men for Enhedslisten er forhold uden for rådhuset mere påtrængende at få ændret. Københavnerne bør have mere indflydelse på udviklingen af deres lokalområder og de kommunale institutioner, som de er brugere af. Forældrenes indflydelse på institutionerne er blevet svækket igennem samlingen af de kommunale dagtilbud i store klynger.

På kulturområdet har centralisering af kulturinstitutioner i stadig større enheder ligeledes svækket borgernes indflydelse. Enhedslisten vil en anden vej. Vi vil have styrket borgernes og medarbejdernes indflydelse lokalt.

København skal have mere demokrati
Der er ligeledes behov for at styrke borgernes indflydelse på bydelsniveau.

Der er 12 bydele med hver sit lokaludvalg i København. De kan og bør spille en langt mere central rolle – også i forhold til de lokale kulturtilbud, skoler, klubber og dagtilbud – så borgerne kan få mulighed for en reel politisk debat om udviklingen af deres bydele.

Men det kræver samtidig en form for opgør med de sidste mange års centralisering, for de relevante forvaltninger er ikke længere organiseret i bydele.

Børne- og ungdomsforvaltningen er eksempelvis i dag samlet i fem kæmpe områder og kulturforvaltningen i fire. Selve den måde, som forvaltningerne er organiseret, kan på den måde modarbejde muligheden for, at borgerne lokalt kan få større indflydelse på bydelsniveau.

Det er behov for ændringer, så vi får mere demokrati i København – ikke mindre

Line Barfod (EL) og Knud Holt Nielsen (EL)
Overborgmesterkandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Se på de på tværkommunale selskaber
Det er også brug for at se på de lukkede selskabskonstruktioner og tværkommunale selskaber, som stadig flere beslutninger er blevet flyttet over i.

Ikke mindst By og Havn, der reelt er den drivende kraft bag store dele af byudviklingen, og eksempelvis Metroselskabet og Hofor. Selskaber, som er så lukkede, at ikke engang de folkevalgte repræsentanter må referere diskussioner eller bare dagsordenen.

Og selvom Storkøbenhavn i forhold til kollektiv trafik, energiforsyning, spildevand, boligbyggeri, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser med videre er et sammenhængende byområde, er der ingen repræsentation af demokratisk valgte politikere, der kan fremme den fælles regionale udvikling på tværs af kommunegrænserne.