S i København: Automatreaktioner står i vejen for at gentænke Københavns styreform

Diskussionen om Københavns styreform er ikke nogen stor folkelig sag.

Det forstår jeg sådan set godt. Alene navnet på styreformen: Mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Ikke ligefrem noget, der inviterer til en større folkelig diskussion om demokrati, inddragelse, styring og politik. Desværre.

For styreformen giver en masse problemer. Både i det daglige arbejde på Rådhuset, men også for københavnerne. Jeg vil gerne give tre konkrete eksempler på problemerne. 

Kampen om græsset 
I København har vi et hav af græsarealer. På vores kommunale institutioner, i forbindelse med infrastruktur, i byens parker og så har vi det græs, som byens mange fodboldspillere boltrer sig på. 

Indtil sidste år har ansvaret for at holde byens græsplæner været fordelt på flere af byens forvaltninger. Dyrt og ineffektivt, men der er aldrig blevet gjort noget ved det, fordi forvaltningerne ikke havde et ønske om at afgive opgaven.

Da vi så endelig gjorde noget ved det, gav det et større politisk slagsmål, fordi partiet med ansvaret for den forvaltning, som skulle afgive opgaven, hellere ville passe på opgaven i forvaltningen end at tænke på helheden. I processen er der brugt en masse tid, penge og politisk snak på at finde den rigtige organisering. Det er altså helt skørt. 

Festen om natten 
Og så til et nyere eksempel. Ansvaret for nattelivet i København er delt mellem to forvaltninger.

De to forvaltninger har med hver deres borgmester i spidsen fået til opgave at revidere nattelivsplanen. Et stort arbejde går forud for præsentationen af planen. Involvering af borgere, organisationer og meget andet. 

Det nye forslag til planerne fra de to forvaltninger indeholder så en voldsom indskrænkning af nattelivet med et forslag om, at festen reelt skal stoppe klokken 24 i det meste den tætte by.

Det kommer der selvfølgelig en voldsom reaktion på. Men hvem har ansvaret for planen? Ingen ved det. For borgmestrene for de ansvarlige forvaltninger melder hus forbi og lægger afstand til planen, da forslaget bliver taget dårligt imod af Københavnerne. Alle står forvirrede tilbage, og ingen ved, hvad der er foregået. 

Hvem sikrer den rene luft 
Det sidste eksempel jeg vil tage frem er spørgsmålet om luftforurening i København. Det vil de fleste politikere i København gøre noget ved.

Men er det overborgmesterens ansvar som øverste politiske leder? Er det på teknik- og miljøområdet, hvor kompetencen rent formelt ligger ifølge styrelsesloven? Eller er det et spørgsmål for sundhedsforvaltningen, som arbejder med folkesundheden i København? 

Det slagsmål har ført til, at ellers gode forslag til at måle, dokumentere og handle på luftforureningen cykler rundt i forvaltningerne. Med den konsekvens, at vi bliver forsinkede og ikke får den viden, som vi skal bruge til at sikre renere luft til Københavnerne. 

Der er brug for en demokrati-reform i København 
De tre eksempler viser, at vi spilder borgernes penge, ikke skaber gennemsigtige løsninger og et klart politisk ansvar, ligesom vi bliver forsinkede med vigtige opgaver. 

Andre partier synes bare, at det er bedre at holde fast i den styreform, som vi har nu, ud fra devisen, at vi ved, hvad vi har – vi ved ikke, hvad vi får.

Jonas Bjørn Jensen (S)
Politisk ordfører, Københavns Rådhus

Det er godt og vigtigt, at Altinget sætter det til debat. Og de forskellige indlæg fra de andre partier på Rådhuset viser også, at ønskerne til demokratiet stikker i mange retninger.

Nogle vil splitte kommunen op i mindre kommuner. Noget, der muligvis vil give mere nærhed, men ikke bedre styring og koordinering på tværs.

Nogen ønsker mere indflydelse til lokaludvalg. Det kan sådan set være en fin idé, men det løser jo ikke vores styringsudfordringer på Rådhuset.

Og andre partier synes bare, at det er bedre at holde fast i den styreform, som vi har nu, ud fra devisen, at vi ved, hvad vi har – vi ved ikke, hvad vi får.

Men frygten for at få en styreform, der ligner andre kommuners, forstår jeg ikke. Skulle der være mere demokrati i København, end der er i landets øvrige kommuner? 

Borgerne fortjener bedre
Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet ønsker at tage et opgør med det delte administrative ansvar. Det handler ikke om magt. For der er alligevel ikke meget magt i administration.

Det er jo altid i sidste ende borgerrepræsentationen, der bestemmer. Og her er vi gode til at samarbejde og skabe løsninger på tværs i hverdagen. Men det handler om at administrere gennemsigtigt og effektivt. Flere pædagoger, lærere og plejepersonaler. Mindre bureaukrati. 

Men det kan selvfølgelig ikke stå alene. I en by, der er vokset fra cirka 450.000 indbyggere til cirka 630.000 indbyggere på lidt mere end 25 år, har vi også brug for at se på nye former for borgerinddragelse og lokalt demokrati.

Den diskussion vil vi rigtig gerne tage med de andre partier på Rådhuset. Men det ender alt for ofte i automatreaktioner, hvor arbejdet bliver blokeret, før det når at gå i gang.

Det er vores lokale demokrati for vigtigt til.