Debat

Klaus Bondam: Socialdemokraterne skal droppe glæden over demagogisk topstyring

Sophie Hæstorp Andersen (S) skulle ikke have foreslået udvalgsstyre i København, som er en komplet urealistisk og ugennemførlig gamle traver, skriver Klaus Bondam. 

Mangfoldighed og samarbejdende fælleskaber er også en styrke i den politiske ledelse af byen, skriver Klaus Bondam. 
Mangfoldighed og samarbejdende fælleskaber er også en styrke i den politiske ledelse af byen, skriver Klaus Bondam. Foto: Søren Svendsen/Cyklistforbundet
Klaus Bondam
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som forventeligt har socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i København – regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) – med grænsende til forudsigelighed trukket en gammel traver op af hatten: København skal have udvalgsstyre med en enhedsforvaltning ligesom landets øvrige kommuner.

Før hende sagde tidligere overborgmester Frank Jensen (S) og tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S) nøjagtig det samme.

Man fristes til at sige: "Også du, min søn, Brutus", som den romerske kejser Julius Cæsar udbrød, da han så sin egen søn blandt sine knivstikkende banemænd.

Alt bliver ikke bare bedre af, at Københavns Kommune ledes på samme måde som Sønder Røv Kommune

Klaus Bondam
Direktør for Cyklistforbundet og tidligere teknik- og miljøborgmester og beskæftigelses- og integrationsborgmester for Radikale Venstre i Københavns Kommune

Næsten enevældig magt
Hvor gerne man end måtte ønske sig en mere effektiv forvaltning af Københavns Kommune, så har dette forslag ingen gang på jord, da det er en garanti for at samle endnu mere magt hos Socialdemokratiet og overborgmesteren. Næsten "enevældig magt," som den konservative gruppeformand, Jacob Næsager, meget rammende udtrykte det.

Temadebat

Skal København have ny styreform?
Ritt Bjerregaard og Frank Jensen forsøgte som socialdemokratiske overborgmestre i 00'erne og 10'erne – uden held – at få ændret styreformen.

Nu har partiets spidskandidat til kommunalvalget, Sophie Hæstorp Andersen (S), meldt ud, at kommunen ikke skal have mellemformstyre, men udvalgsstyre med en enhedsforvaltning ligesom i 95 af kommunerne.

Alle partier på nær Socialdemokratiet på Københavns Rådhus har tidligere afvist, at de vil have ændret styreformen. Kritikere som Konservative i København har fastslået, at en ændring vil give en "nærmest enevældig magt" til overborgmesteren.

Altinget giver ordet til nuværende kommunalpolitikere, tidligere kommunalpolitikere og en ekspert, som i en temadebat vil give indspark til, hvorvidt København skal ændre styreformen.

Hvorfor skal styreformen enten ændres eller fastholdes? Hvilke fordele og ulemper vil en ændring af Københavns styreform have? Og hvordan kan en ændring lade sig gøre, uden at den tager magten fra de øvrige partier og alene centrerer magten om Socialdemokratiet?

Her er deltagerne:

  • Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune 
  • Jonas Bjørn Jensen (S), politisk ordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation 
  • Kim Hjerrild (ALT), hovedstadsordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation 
  • Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet og tidligere teknik- og miljøborgmester og beskæftigelses- og integrationsborgmester for Radikale Venstre i Københavns Kommune 
  • Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet 
  • Line Barfod (EL), borgmesterkandidat, Københavns Kommune 
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune 

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg er naturligvis ikke, hverken som borger i Danmark eller som tidligere ressortborgmester i Københavns Kommune, uenig i, at borgernes skattepenge skal udnyttes allermest effektivt, ordentligt og transparent.

Det siger sig selv. Ikke mindst som radikal politiker, for hvem ansvarlig økonomisk politik på både kort og lang sigt er helt centralt.

København kan ikke sammenlignes
Når jeg – og sikkert også alle andre nuværende og tidligere medlemmer af Borgerrepræsentationen end socialdemokraterne – stejler over dette og i øvrigt altid har gjort det, så er det af følgende grunde: 

København er usammenlignelig med enhver anden kommune i Danmark. Både størrelsen og ikke mindst udfordringerne som landets hovedstad taler deres eget sprog i denne forbindelse.

Selvom regeringen på nuværende tidspunkt elsker at udskamme København, så fremmer det ikke hovedstadens interesser på sigt at gøre sig ens med alle de andre.

Alt bliver ikke bare bedre af, at Københavns Kommune ledes på samme måde som Sønder Røv Kommune. De åbenlyse forskelle og uretfærdigheder i den manglende balance mellem land og by udviskes ikke heraf.

Underkend ikke værdien af en ressortborgmester
Intet parti ønsker at opgive den platform, som en ressortborgmesterpost i København giver dem. En platform til at drive konkret politik fra, en platform til at sætte dagsordenen fra og opnå politiske resultater med – og en platform til at føre valgkamp på.

Selvom man er valgt for et parti i mindretal – eller kommer i mindretal i sit eget udvalg – kan og skal man ikke underkende den værdi, der ligger i at være ressortborgmester og dermed kunne skabe en særlig tilknytning til en del af byens daglige drift, hverdagsliv og ikke mindst forskellige aktører.

Med en Socialdemokratisk – på lange stræk rigtig stærkt og godt – ledet by, som har haft overborgmesterposten uafbrudt siden 1903, så er der al mulig grund til at frygte en vis systemisk magtfuldkommenhed.

Med andre ord svækkes mindretalsbeskyttelsen markant af en enhedsforvaltning. Økonomiforvaltningen er i dag allerede rigeligt stærk.

Man kan sammenligne den med Statsministeriet og Finansministeriet; ikke mindst takket være sine lange tentakler ud i de forskellige større offentligt ejede selskaber, som blandt andet By & Havn og Metroselskabet.

Komplet urealistisk
Jeg ville ønske, at Københavns – forhåbentlig – kommende overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, ikke havde præsenteret denne komplet urealistiske og ugennemførlige gamle traver.

At hun ikke havde ladet sig inspirere af sin partileders åbenbare glæde ved demagogisk topstyrring, men havde valgt at tage de visionære briller på.

Hun burde være kommet med nogle nytænkte bud på, hvordan man kunne sikre en mere effektiv udnyttelse af kommunens, borgernes og ikke mindst mangfoldigheden af de folkevalgtes ressourcer.

Jeg kender mange, der gerne vil deltage i en debat om en visionær og moderne udvikling af byens ledelse. Også helt almindelige københavnere.

En ledelse, som jeg faktisk tror, at Sophie Hæstorp Andersen med sin dybe rod i Region Hovedstaden og dermed dybe forståelse for en sammenhængende hovedstadsregion og dens rolle som vækstmotor for Danmark kan være den fremmeste eksponent for.

Læs også

København er nok grundlæggende en socialdemokratisk by – fred være med det – men mangfoldighed og samarbejdende fælleskaber er altid en styrke i en storby. Også i den politiske ledelse af byen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00