22. november 201810:00 - 12:00
Salen: Lov om ægteskabsindgåelse med videre (3. beh.)

3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og -opløsning og udlændingeloven (L 9).

Formålet med lovforslaget er at hindre, at udenlandske par indgår proformaægteskab i Danmark med henblik på at opnå ret til ophold i EU, og dermed også fjerne dette indtægtsgrundlag for kriminelle netværk.

Der indføres derfor et forbud i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning mod at indgå ægteskab, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Derudover indebærer lovforslaget en samling af kompetencerne i indsatsen mod proformaægteskaber ved at etablere en specialiseret enhed, der efter hensigten skal være et effektivt værn mod blandt andet udenlandske pars brug af falske dokumenter ved indgåelse af ægteskab i Danmark.

Med lovforslaget udmøntes stemmeaftalen af 4. maj 2018 mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om indsatsen mod proformaægteskaber.

Forslaget er fremsat af Mai Mercado (K).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

0:000:00