


Sammenlign dine svar Se hvor I adskiller jer, og hvor I er helt på bølgelængde med kandidatens ![]() ![]() | ||||
|---|---|---|---|---|
1 De boligejere, der tjener mest på prisstigninger, skal betale mere i skat “ Dem der tjener mest har også mest at bidrage med. Jeg har altid været glad for at betale min skat uanset om jeg var på SU eller i dag som folketingsmedlem, hvor jeg tjener meget mere og kan bidrage med meget mere. Jeg vi gerne at der er penge til vores velfærd, som alle har gavn af. Penge til stærke folkeskoler og daginstitutioner og værdig ældrepleje samt hjælp til de mest udsatte borgere. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
2 Reglerne for dyrevelfærd skal strammes, selv om det kan gøre fødevarer fra Danmark dyrere “ Dyr skal behandles ordentligt her i Danmark uanset om det er familiehunden eller grisene i stalden. Vi kan godt behandle dyr ordentligt uden at det bliver hundedyrt. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
3 Aktiv dødshjælp for uhelbredeligt syge skal være lovligt i Danmark “ Det er et svært emne, som jeg har svært ved at finde et klart svar på. På den ene side forstår jeg så udmærket at nogle er i nogle livssituationer med alvorlig sygdom, der skaber ønsket. Men på den anden side er jeg bekymret for de mennesker, som ikke får den rette hjælp til at leve et godt liv. Alt for mange med omfattende handicap får taget deres hjælp og dermed muligheden for at leve et liv. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
4 Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland “ Det kan være svært at se alle de mange penge der sendes til Ukraine, når der er alt for lange ventelister i psykiatrien, og hvor ældrepleje og folkeskolen halter. Men de penge, der investeres i den ukrainske frihedskamp er en krone investeret i Danmarks sikkerhed. Små og mellemstore stater må støtte hinanden. Ligesom USA truer os nu og særligt grønlænderne, har vi brug for ligesidet opbakning. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
5 Det skal være forbudt for landbruget at sprøjte på sårbare drikkevandsområder, selv om det kan gøre produktionen af fødevarer dyrere “ Selvfølgelig skal vi ikke tillade sprøjtegift i vores drikkevand. Det er svært at forestille sig nogen større regning, end den vi efterlader til vores børn, hvis vi ikke længere har rent drikkevand. SF vil derfor have et forbud mod brug af sprøjtegift i alle sårbare vandindvindingsområder. Områderne kan så enten bruges til økologisk landbrug eller udlægges til natur. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
6 Atomkraft på dansk jord skal være en del af energiforsyningen på længere sigt “ Jeg har ikke noget problem med at der forskes i og om atomkraft, men prisen og hastigheden er for nuværende for høj og langsom til at det bør indgå i Danmarks energiplanlægning. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
7 Staten skal skære i støtten til Danmarks Radio “ DR har i mange år sikret nyheder, dokumentarer, serier, film og børneindhold i verdensklasse, fordi de er vores allesammens publicservice. DR er ikke perfekt men i en tid med fake news, ekkokamre og konfliktkommunikation på sociale medier, er det vigtigt vi har stærkt public service, der kan samle os og være værn mod misinformation. Men det er også en sikring af dansk kvalitetsindhold til os alle. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
8 Det vil være bedst, hvis der dannes en regering hen over midten “ Jeg ønsker en rød regering, der prioriterer velfærd over skattelettelser og vil prioritere den grønne omstilling. En regering der vil prioritere velfærd før skattelettelser og sikre værdig hjælp til de mest sårbare i dette samfund. Det sker ikke i dag. uligheden er steget under SVM regeringen, og dem der har mindst er ekstra hårdt ramte af prisstigninger. Det bør en rød regering finde løsninger på Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
9 Forbuddet mod at brænde religiøse skrifter som Koranen og Bibelen skal ophæves “ Jeg bryder mig ikke om, at folk står og brænder andres religiøse skrifter af for at vise deres budskab. På den anden side er det også bare problematisk for vores ytringsfrihed og særligt for kunstnernes, at koranloven blev en realitet. Jeg var og er imod koranloven, men ønsker den ikke umiddelbart afskaffet, da det vil sætte Danmark under stort pres i en forvejen penibel udenrigspolitisk situation Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
10 Danmark skal arbejde for, at Grønland og Færøerne bliver mere selvstændige end i dag “ Tiden med kolonisering er for længst ovre, og jeg ønsker et stærkt rigsfællesskab mellem de tre nationer og de tre folk. Det er er op til færingerne og grønlænderne selv, om eller når de vil være selvstændige. Og det de beslutter vil jeg bakke op om. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
11 Selskabsskatten skal sænkes “ SVM regeringen har givet rigeligt med skattelettelser, mens de har ignoreret de største problemer i velfærden. Der er lange ventetider i psykiatrien og ældreplejen er under massivt pres i kommunerne. Det samme gælder hele det sociale område, men også folkeskoler og daginstitutioner er under pres. Det er de steder der skal betale for skattelettelser, og der mener jeg vi skal den anden vej. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
12 Momsen på fødevarer skal sænkes “ Det kan virke så enkelt, men kan medføre at dem, der producerer varer bare tjener endnu mere, da de kan hæve priserne tilsvarende det, vi sænker det til. SF er med i aftalen om at reservere penge til at kigge op momsnedsættelser på fødevarer, fordi vi har brug for at vi gør noget ved de store prisstigninger. Det er vigtigt, at udførslen bliver socialt balanceret og ender med at gavne forbrugerne. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
13 Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe alle bliver rigere “ Det er meget skadeligt for vores sammenhængskraft at de rigeste bliver meget mere rige end den almindelige dansker gør. Der bliver langt imellem os og vores muligheder. Derudover er der et meget større klimatryk af de rigeste. De flyver mere, sejler i store forurenende yachts, og køber meget mere. Og prisen for det CO2 udslip kommer alle andre til at betale for, hvilket slet ikke er fair. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
14 Der skal være større udligning mellem rige og fattige kommuner “ Alle borgere i det her land har ret til god og borgernær velfærd. Men kommunerne har alt for forskellige forudsætninger for at kunne levere på det. For de kommuner, som har lav skatteindtægt som ex. Randers, er det helt urimeligt, mens nogle kommuner som Gentofte og København har milliarder i opsparing. Det skal vi løse ved en bedre aftale om udligning, så der ikke er så stor forskel. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
15 Prisen på cigaretter bør sættes markant op “ Det går heldigvis den rigtige vej, for færre ryger heldigvis, men Danmark ligger stadig markant højere end lande vi, sammenligner os med som Norge, når det gælder antallet af rygere. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
16 Det skal være lovligt at købe og ryge hash “
Ved en lovliggørelse er det vigtigt, at det ikke bare er et frit marked, men at der selvfølgelig også skal reguleres på det. For mig oer det vigtigt at en delvis lovliggørelse kædes sammen med bedre tilbud til misbrugere og til meget mere opsøgende arbejde ift. unge der er i fare for at blive misbrugende.
Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
17 Det er vigtigere at investere i tog og busser end i motorveje “ I årtier har politiske flertal ignoreret behovet for at styrke togtrafikken i hele landet, hvilket er årsag til de mange ujævnheder, der er med DSB i dag. Ligeledes har man sparet busser og afgange ned udenfor de største byer, så de mange steder ikke er relevante. For dem, der ikke har en bil, er det en stor udfordring og det gør livet i landdistrikterne urimeligt svært. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
18 Afgifter på benzin og diesel skal sænkes | ![]() | |||
19 Det skal være lettere at smide elever ud af deres folkeskole, hvis deres adfærd skaber problemer “ Der er allerede i dag mulighed for at smide elever ud af skolen, og jeg er enig i, at det nogle gange er nødvendigt. Man skal ikke finde sig i alt! Men ofte svigtes de børn, der laver ballade ved, at de nægtes specialskole eller den nødvendige hjælp. Men der skal handles hurtigt og konsekvensfuldt, når grænserne overskrides. Og der skal passes på dem, der har været ofre for den adfærd. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
20 Der bliver uddannet for mange med lange videregående uddannelser “ Her ville jeg jeg gerne kunne svare hverken det ene eller andet. Fordi jeg mener man først og fremmest skal vælge den uddannelse, der giver mening for en. Og vi har også brug for arbejdskraft med lange uddannelser, men sammen med det er det også vigtigt, at vi arbejder for at flere kan se sig i en erhvervsuddannelse. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
21 Danmark skal bruge færre penge på udviklingsbistand “ Det kan virke nemt at tage pengene vi sender til ulandsbistand, men det kan få store konsekvenser. For det er vigtigt at vi hjælper i nærområderne, så flere kan blive boende hvor de er. Det har også stor betydning for freden i verden, så de penge er også investeret i vores allesammens sikkerhed. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
22 Det er vigtigere, at der kan skaffes nok ansatte til ældreplejen, end om de kan tale dansk “ Selvfølgelig er det helt afgørende at personalet i ældreplejen kan tale dansk. Det er utrygt, når man ikke kan forstå det menneske, der kommer og skal hjælpe. Mange fejl og misforståelser kan opstå, og det skaber utryghed. Vi skal sikre danskundervisning til dem, der har andet sprog. Det vil fremme arbejdsglæde, integrationen og tilfredsheden hos ældre og pårørende. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
23 Det er vigtigere at kunne udvise flere kriminelle udlændinge end at overholde internationale konventioner “ Konventionerne er skabt til at beskytte helt basale menneskerettigheder til os alle. Begynder vi at skubbe til konventionerne får det konsekvenser for os alle. I en tid hvor Trumps USA dagligt overskrider menneskers rettigheder er det farligt at vi selv går samme vej. Der har tidligere været nogle uforståelige afgørelser, men det er der blevet rettet op på i nyere tid. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
24 Folkepensionsalderen skal fortsat stige med et år, når den gennemsnitlige levealder stiger med et år “ I Danmark skal man også have ret til et ældreliv med indhold, så kan det ikke nytte noget, at man er helt slidt op, når man kan gå på pension. En udvidelse og forbedring af retten til tidlig tilbagetrækning er en forudsætning for fremtidens pension. Nogen kan godt arbejde til de er over 70, men de der ikke kan, skal kunne gå tidligere og på bedre ordninger end de nuværende. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
25 Fremtidens ældrepleje skal sikres ved, at folk i job selv er med til at spare op til ældreplejen “ Alle ældre skal have lige ret til et godt ældreliv og værdig ældrepleje. Kassedamens arbejde har lige så stor værdi for samfundet, som en bankdirektør, og det er ikke rimeligt, at kassedamen skal have ringere velfærd. Retten til velfærd må aldrig afhænge af pengepungens størrelse og bør være til os alle fremfor præget af tilkøbsydelser og almisselignende systemer. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
26 Store Bededag skal genindføres som helligdag, selv om det koster staten penge “ Det var tyveri ved dagslys, at regeringen fjernede en fridag fra alle. En del af danskernes fritid. Den slags afgøres jo i overenskomstforhandlingerne. Så tabet i kassen er af mindre karakter og så har regeringen valgt at smide milliarder af skattelettelser til de rigeste, som vi kan finansiere det for. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
27 Overførselsindkomsten til de fattigste kontanthjælpsmodtagere skal sættes op “ ørnefamilier og andre på overførselsindkomster lever på ydelser, der ikke giver plads til børnefødselsdage eller at gå til fodbold. Prisstigningerne har betydet at de er hægtet vildsomt af og vi bliver nødt til at hæve ydelserne, så man kan leve af det. Fattigdom har aldrig gjort godt for nogen, og slet ikke for børn. Bare et år i fattigdom har store konsekvenser for børns udvikling og muligheder Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
28 Politikerne skal arbejde for en aftale om at sætte arbejdstiden ned, selv om det vil koste samfundet og den enkelte noget økonomisk “ Danmark skal være et land, der bygger på balance mellem arbejde og familie, fællesskab og frihed, ansvar og omsorg. enkelte skal i langt højere grad selv kunne afgøre, hvornår i livet man vil skrue op og ned for arbejdstiden. Men de seneste årtier er tempoet skruet op, presset vokset, og mange danskere
mærker, at fritiden, den tid, hvor livet faktisk leves, bliver klemt. Livet skal leves Charlotte Broman Mølbæk | ![]() | |||
29 Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa og Nordamerika “ Beløbsordningen bør bevares på dens nuværende niveau, hvor den i høj grad tillader import af specialiseret arbejdskraft fra tredjelande, så længe det altså foregår på overenskomstmæssige lønforhold. Charlotte Broman Mølbæk | ![]() |