Alex Vanopslagh: Velfærdsloven er blot mere foder til et umætteligt system

DEBAT: Den offentlige sektor bliver ikke automatisk bedre af at være dyrere. Der skal mere grundlæggende reformer til, skriver Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh.

Af Alex Vanopslagh (LA)
Politisk leder

Formålet med en såkaldt velfærdslov er at automatisere stigningen i det offentlige forbrug i de kommende år i takt med det demografiske træk.

Det demografiske træk er økonomsprog for den sammenhæng, at vores velfærdsstat hvert år skal bruge flere og flere penge på at levere den samme service, særligt fordi der kommer flere ældre.

Sagt på en anden måde: Danskerne skal betale mere og mere for deres velfærd, uden at den bliver bedre. Jeg har tidligere omtalt det som velfærdsstatens terminale fase.

Det demografiske træk frem mod 2025 udgør samlet 20,5 milliarder kroner eller en årlig udgiftsforøgelse på 0,65 procent. Dermed kan den offentlige sektor bruge 20,5 milliarder kroner mere af borgernes penge, uden at nogen mærker forskel.

Det kræver også 15.000 flere ansatte i den offentlige sektor, som dermed ikke står til rådighed for den private sektor, der allerede mangler hænder. Derudover er der ikke umiddelbart sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og deslige tilgængelige på arbejdsmarkedet til at opfylde dette behov.

Loven vil give kroniske underskud
På den lange bane bliver det endnu mere graverende: Fra 2025 til 2040 vil arbejdsstyrken skrumpe, fordi der kommer flere ældre – og det samme vil presse velfærdsudgifterne op.

Vi har udsigt til strukturelt underskud på de offentlige finanser hvert eneste år fra cirka 2025 og frem til cirka 2055, hvis udgifterne netop følger det demografiske træk, som er formålet med en velfærdslov.

Dertil kommer behovet for yderligere ansættelser i den offentlige sektor, som dermed vil udgøre en voksende andel af en skrumpende arbejdsstyrke. Velfærdsloven vil altså give os kroniske underskud og berøve den private beskæftigelse mere og mere arbejdskraft i 30 år. Selv socialdemokraten Anker Jørgensen trak ikke pinen så langt.

Og hvis vi igen retter blikket mod de næste par år, svarer forslaget om en velfærdslov til at kaste håndklædet i ringen og opgive at tænke nyt. Der er simpelthen ikke fantasi til, at man kunne indrette den offentlige sektor anderledes og få et mere tilfredsstillende resultat, uden at det skal koste flere penge hvert år.

Dyre løfter stopper ikke med velfærdsloven
Det er en komplet uansvarlig omgang med borgernes penge blot at give op og sige, at den offentlige sektor ikke kan drives mere effektivt og derfor konstant trænger til flere penge.

Det lugter mere af offentlig sektorisme – den opfattelse, at offentligt forbrug er et mål i sig selv, at borgeren er til for systemet, og at der altid er flere penge at love vælgerne.

Man er jo velkommen til at abonnere på den slags tænkning, enten sagt eller usagt. Men jeg har svært ved at tro på, at de dyre løfter ville stoppe, hvis man vedtog en såkaldt velfærdslov. Der er jo ingen øvre grænse for overbudspolitik.

Modsat de store partier lider Liberal Alliance ikke af hverken fantasiløshed eller offentlig sektorisme. Vi tror på, at vi kan levere bedre og billigere velfærd ved at tage en række hårde opgør med monopoler og særinteresser.

Sæt borgeren først fremfor systemet
Hvis vi sætter borgeren i centrum og giver borgeren langt mere frit valg i velfærden, og hvis vi lader velfærdens helte om at drive deres butik i stedet for politikere, embedsmænd og offentligt ansattes fagforeninger, slipper vi nye kræfter fri i en offentlig sektor, der i dag er præget af dyre, dårlige og bureaukratiske løsninger.

Der er også steder, hvor offentlige tilbud og offentlig indblanding skal rulles tilbage, hvor borgernes frihed og ansvar igen kan få lov at blomstre. Det er helt i tråd med vores liberale ideologi. Forskellen er bare, at når vi er ideologiske, sætter vi borgeren først – ikke systemet.

Vedtager Folketinget en velfærdslov, vedtager vi en lov om at fastlåse den offentlige sektor i sin terminale fase. Det kommer der hverken gladere borgere eller bedre velfærd ud af. Det er blot mere foder til et umætteligt system.

Forrige artikel Unge med muskelsvind til kommuner: Vores liv er ikke en spareøvelse Unge med muskelsvind til kommuner: Vores liv er ikke en spareøvelse Næste artikel Borgmester: Absurd udligningssystem har konsekvenser for de ældre Borgmester: Absurd udligningssystem har konsekvenser for de ældre
0 A’er: Ny Corydon-bog er et karakter­mord fyldt med konspirationsteorier

0 A’er: Ny Corydon-bog er et karakter­mord fyldt med konspirationsteorier

ANMELDELSE: Det er næppe overraskende, at Bjarne Corydon ikke har en fanklub i Danmarks Lærerforening og hos gymnasielærerne. Men derfra til at lave et ensidigt kampskrift mod manden i en ny bog, som et anerkendt forlag lægger navn til, er der alligevel langt, skriver Lisbeth Knudsen, der giver nul A'er ud af seks mulige.