CBS-forskere: Se coronakrisen som en stresstest af den offentlige sektor

DEBAT: Samfundet kan ikke løse store problemer uden at arbejde sammen på tværs. Det blev tydeligt ved coronakrisen, men det gælder også ved andre velfærdsudfordringer, skriver CBS-forskere.

Af Carsten Greve, Steffen Löfvall og Christian Tangkjær
Professor, ph.d. og ekstern lektor ved Copenhagen Business School

Coronakrisen har på dramatisk vis gjort det tydeligt, at vi ikke kan løse komplekse problemer uden at arbejde sammen. Både i den offentlige sektor og med andre samfundssektorer.

Der er ikke én autoritet eller organisation, der alene kan skabe de gode løsninger, når vi for alvor står med komplekse problemer mellem hænderne. Det har vist sig, at de gode løsninger skabes i indbyrdes samarbejder.

Tag eksempelvis NemID, der er en fælles sikker løsning i et stadig mere digitaliseret samfund, hvad end vi kigger i den offentlige eller private sektor. NemID er blevet en god fælles løsning, fordi den er skabt på tværs af forskellige aktører og sektorer.

Det er selvfølgelig ikke gnidningsløst at samarbejde, og intensiteten i beslutningsprocesserne stiger en anelse, når fælles løsninger skal findes på tværs af sektorer, selvstændige institutioner og professionelle domæner.

Vi har set det i de sidste seneste fire måneder, og vi har næsten dagligt kunnet følge med i, hvordan coronakrisen er blevet håndteret med tværgående indsatser. Vi kan se coronakrisen som en stresstest af vores offentlige sektors evne til at finde fælles løsninger på tværs af institutionelle og organisatoriske skel.

Ikke fordi vi nødvendigvis skal vænne os til tilbagevendende globale pandemier, men fordi coronakrisen repræsenterer, hvad vi kalder et ondskabsfuldt problem – et såkaldt 'wicked problem' – hvor hverken problemets natur eller formel til løsning er kendt.

Komplekse problemer kræver fællesoffentlige løsninger
Det er ikke første gang, at vi har et sådant komplekst problem i vores samfund. Men det er første gang, at det kommer så hurtigt og presserende.

Coronakrisen har kastet os ud i et stort organisatorisk eksperiment, hvor vi har skulle omorganisere, finde på kreative løsninger og indrette nye adfærdsmønstre i fællesskab.

Ser vi os omkring i vores velfærdssamfund, har vi masser af komplekse problemer, som vi heller ikke kan løse inden for selvstædige ressort og autoriteter: Bæredygtigt miljø, sundhed i samfundet og uddannelse til alle.

Stort set alle velfærdsudfordringer er komplekse problemer, og faktum er, at ingen enkeltstående organisation og aktør kan definere eller løse velfærdsudfordringerne alene.

Vi kan heller ikke organisere os ud af de komplekse problemer, for en velkendt og gammel opdagelse inden for organisationsforskningen er, at løsningen af et koordinationsproblem blot afføder nye koordinationsproblemer. Derfor skal vi samarbejde os ud af komplekse udfordringer.

Samarbejde skal være spidskompetence
Regeringen har netop indgået økonomiaftaler med kommunerne og regionerne for 2021. Heri er der et direkte fokus på den læring, der er kommet ud af coronakrisen.

For regionerne ikke mindst en opmærksomhed rettet mod regionernes evne til at arbejde med en fleksibel kapacitetsudnyttelse rettet mod de behov, der opstår på tværs af organisatoriske grænser. For kommunerne drejer det sig om at sikre medarbejdernes råderum og tillid til at kunne træffe faglige beslutninger tæt på borgerne.

Regeringen og KL skriver for eksempel i 'Aftale om kommunernes økonomi for 2021', at "på tværs af faggrænser og sektorer har medarbejdere og ledere via nye samarbejder, teknologier og arbejdsgange sikret afgørende velfærdsydelser under vanskelige og omskiftelige forhold. Parterne er enige om at bygge videre på de erfaringer i de kommende drøftelser om udviklingen af velfærden".

Hvordan gør regeringen, regionerne og kommunerne og øvrige samarbejdspartnere så det? Ja, en af måderne er at styrke samspilsmulighederne og kompetencerne blandt medarbejdere og ledere i den offentlige sektor.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har stillet sig kritisk over for new public management. Fra Folketingets talerstol i åbningstalen sidste år sagde statsministeren, at der skulle igangsættes en "nærhedsreform" i fremtiden. Med krisen in mente er en sådan reform en anledning til nu at gøre samarbejdskompetencer til spidskompetencerne i den offentlige sektor.

Fire kompetencer skal styrkes
Der er på mange samfundsområder behov for at styrke evnerne i at bevæge sig på tværs. Hvordan gøres det så?

Vi underviser offentlige ledere i fællesoffentlig ledelse, og ud fra vores erfaringer er der især brug for følgende fire kompetencer fremadrettet.

Kompetencer i at være kreativ og idérig i den offentlige værdiskabelse: Når regeringen skal vise tillid til medarbejdere og ledere, er det også, fordi de har gode uddannelser og selv kan organisere effektive løsninger uden stramme målstyringsregimer.

I lang tid har idérigdommen og det at gå sammen i forskellige innovationslaboratorier været en del af hverdagen. Det er første del af stafetten.

Kompetencer til at indgå i partnerskaber: En række effektive tiltag er organiseret i partnerskaber. Når ledere fra politiet, hospitaler og socialforvaltninger skal samarbejde tæt, tillidsfuldt og effektivt, så kan de ikke kun handle efter et fastlagt mandat fra deres egne chefer.

Der er nødt til at være en vis frihed til at indgå aftaler og udvikle nye idéer i partnerskaber. Derudover er det vigtigt, at beslutningsrammen for partnerskabet er stabil. Det kan for eksempel gøres ved at etablere en bestyrelse eller et samarbejdsforum, hvor de overordnede strategiske linjer for partnerskabet aftales.

Under disse rammer slippes de faglige kompetencer fri til at finde og afprøve løsninger.

Konkurrenceperspektiv forekommer malplaceret
Kompetencer til at gennemføre fælles strategiske indsatser: I mange år var det sådan, at strategier i organisationer var forbeholdt den enkelte organisation, der skulle erobre markedsandele (i den private sektor) eller skabe sig en bedre position i konkurrencen med tilsvarende organisationer (i den offentlige sektor).

New public management var med til at dele den offentlige sektor op i mange mindre enheder, der skulle sammenlignes og konkurrere mod hinanden. Til det formål opfandt man resultatkrav og performancemålinger i et væk. 

Med corona og andre fællesoffentlige problemer forekommer konkurrenceperspektivet malplaceret. Det kræver derimod netværkskompetencer at kunne spille andre partnere gode i fællesoffentlige strategier, dels faglig viden om, hvordan man som medarbejder og leder bedst selv kan understøtte en fælles strategi.

Kompetencer til at kunne se det større samfundsbillede: Under coronakrisen har en væsentlig evne og kompetence været at have blik for, at det daglige arbejde ikke kun har effekt i ens nære omgivelser. Arbejdet har i ligeså høj grad betydning for andre mennesker langt ud over organisationens grænser.

Sygeplejersker, læger og andre sundhedsfaglige personalegrupper har skulle tænke på at få smittetrykket ned på arbejdspladsen, hjemme og lokalt. At have en forståelse for statens ansvar for alle samfundets borgere og omsætte det i både privat samfundssind og professionel praksis er en meningskompetence, der gør fælles strategier robuste.

Samarbejdsstafetten
Det er glædeligt at konstatere, at der i det seneste årti har været et særligt fokus på at styrke ledelseskompetencerne i den offentlige sektor, og det gælder faktisk i alle dele af den offentlige sektor.

Ledelsesreformerne har været drevet af at styrke kvaliteten i den offentlige sektor. Nu er tiden kommet til at gå et skridt videre og sætte gang i det, som vi vil kalde samarbejdsstafetten.

Lad coronakrisen være den krise, der gav os sparket til for alvor at arbejde sammen om de fælles problemer i den offentlige sektor.

Forrige artikel Tidligere embedsmand: Tænk nu over, hvorfor byrødder og embedsmænd har samarbejds­problemer Tidligere embedsmand: Tænk nu over, hvorfor byrødder og embedsmænd har samarbejds­problemer Næste artikel Forsker: Tid tyraniserer alt for mennesker med handicap Forsker: Tid tyraniserer alt for mennesker med handicap
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.