Cepos: Politikere og fagforeninger står i vejen for bedre velfærd

DEBAT: Det vil i stigende grad blive umuligt for offentligt ansatte at tilfredsstille borgernes ønsker og behov med det nuværende system. Borgerne skal betale en større del af eget velfærdsforburg, skriver Karsten Bo Larsen.

Karsten Bo Larsen

Forskningschef i Cepos

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark leveres hovedparten af alle velfærdsydelser af den offentlige sektor. Desværre lider den offentlige sektor af en sygdom, der indebærer, at det i stigende grad vil blive umuligt for de offentligt ansatte at tilfredsstille borgernes ønsker og behov.

Derfor vil det også i stigende grad blive vanskeligt at rekruttere medarbejdere til den offentlige sektor. Sygdommen kaldes for Baumols syge efter økonomen William Baumol (1922-2017).

Det grundlæggende problem er, at produktiviteten i den offentlige sektor ikke stiger i samme grad som i den private sektor. Det skyldes primært, at den offentlige sektor ikke er underlagt markedskonkurrence, hvilket giver medarbejdere og fagforeninger mulighed for at modarbejde produktivitetsstigninger, da man 'bare' kan udskrive regningen til skatteyderne - en tilsvarende adfærd i den private sektor ville indebære fyringer og konkurser.

Desuden hævdes det ofte, at de omsorgsydelser, der bliver produceret i den offentlige sektor, er kendetegnet ved, at det kan være vanskeligt at øge produktiviteten i samme grad som i de private produktionserhverv. Hvis det er tilfældet, vil det kun forværre problemerne med Baumols syge.

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover. Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.

Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forringelse af de offentlige serviceydelser
Kort og forenklet kan sygdomsforløbet ved Baumols syge beskrives i tre trin: Først bliver det private erhvervsliv mere produktivt, og markedsmekanismen sørger for, at lønningerne i den del af økonomien stiger som følge af, at en medarbejder nu kan producere flere og bedre varer, og derfor får vedkommendes arbejdskraft en højere markedsværdi.

Derefter får det offentlige et problem med at tiltrække arbejdskraft, og man må derfor hæve lønningerne for at kunne rekruttere medarbejdere.

Tredje trin er konsekvensen: Idet det offentlige har hævet lønningerne uden at være blevet mere produktivt, er serviceydelserne blevet dyrere. Til gengæld betyder produktivitetsstigningerne i den private sektor, at befolkningen på andre områder får flere og bedre varer for pengene.

Dette indebærer, at befolkningen oplever en forringelse af de offentlige serviceydelser. Tilsvarende oplever de offentligt ansatte, at de ydelser, som de leverer, løbende bliver dårligere, hvilket vil gøre det sværere at rekruttere lærere, sygeplejersker og pædagoger.

Læs også

Enhedslisten: Arbejdsmiljøet skal forbedres, hvis vi skal beholde vores velfærdsmedarbejdere

Debat

Skattefinansierede gavekort
Dette problem kan enten løses ved stigende produktivitet i produktionen af velfærdsydelserne - eller ved, at borgerne betaler for en kvalitetsforbedring i velfærdsservicen ved at bruge en større del af deres indkomst på velfærdsydelser. En kombination af de to er også en mulighed.

Produktivitetsproblemet kan bedst løses ved, at en større del af velfærdsydelserne bliver produceret under konkurrencevilkår af private leverandører. Bemærk, at dette kan ske samtidig med, at velfærdsydelserne fortsat er skattefinansierede, hvis man eksempelvis øger udlicitering og/eller giver befolkningen skattefinansierede gavekort til bestemte serviceydelser.

Selvom øget konkurrence mellem private leverandører kan øge produktiviteten, kan vi dog alligevel før eller siden blive ramt af Baumols syge, da der som før nævnt kan være grænser for, hvor meget man kan øge produktiviteten i produktionen af omsorgsydelser.

Hvis vi vil have flere og bedre velfærdsydelser, kunne vi således blive nødt til at bruge en større del af vores indkomst på velfærdsydelser.

Kuren mod Baumols syge modarbejdes således af magtfulde aktører
Karsten Bo Larsen
Forskningschef i Cepos

Sur medicin
I Danmark har vi et af de højeste skattetryk blandt landene i OECD. Det indebærer, at der er betydelige omkostninger ved at øge skatterne yderligere i form af lavere incitament til at arbejde og drive iværksætteri.

Derfor er den eneste mulighed for i længden at øge den andel af vores indkomst, vi bruger på velfærdsydelser, at borgerne i højere grad selv betaler for deres eget forbrug.

Udviklingen i retning af privatfinansiering fremfor skattefinansiering af velfærdsservice er allerede i gang. Eksempelvis er antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring stærkt stigende.

Det er dog en udvikling, der i høj grad modarbejdes fra de offentligt ansattes fagforeninger og partier, der traditionelt har offentligt ansatte som vælgere, da flere ansatte i den private sektor vil reducere deres politiske magt. Det viser sig blandt andet i forslag om forbud mod, at private leverandører – for eksempel af børnepasning - får et afkast af deres investering.

Kuren mod Baumols syge modarbejdes således af magtfulde aktører, fordi den er sur medicin for dem, og det er omvendt surt for borgerne, herunder i særdeleshed dem, der leverer den velfærdsservice, som alle gerne vil have mere af.

Politik har aldrig været vigtigere