Debat

Kommunaldirektør: Drop corona-udskamning og klap hinanden på skulderen

DEBAT: Coronahåndteringen har krævet meget af alle parter. Og det er ikke gået til uden fejl – men gem beskyldningerne til krisen er overstået. Lige nu skal vi bakke hinanden op, skriver Christine Brochdorf.

Vi må placere skyld, når krisen er overstået. Vi skal holde ud sammen et stykke tid endnu, skriver Christine Brochdorf.
Vi må placere skyld, når krisen er overstået. Vi skal holde ud sammen et stykke tid endnu, skriver Christine Brochdorf. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvem kan sige sig fri for at være corona-træt? Træt af, at det ikke går over eller går for langsomt.  

Andre skal have skylden, når vi ikke selv kan holde det ud. Et blame-game er startet op. Der bliver kastet med aber fra Slotsholmen til kommunerne og fra det private til det offentlige – og tilbage igen.

Senest er det KL og Styrelsen for Patientsikkerhed, der er i infight om, hvem der har ansvaret for den sene udrulning af lyntests. Stop den indbyrdes blaming og shaming, der rammer de medarbejdere, som hver dag gør en heroisk indsats for at løse krisen.

Kritik af smitteopsporingen
I den forgangne måned har smitteopsporingen været den store synder. En smitteopsporing håndteret af Styrelsen for Patientsikkerhed, og som måske ikke har været lige så effektiv som i Kina (gudskelov), men som har bidraget til at smitteudbruddene i Danmark har været langt mindre end i resten af Europa.

Fakta
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

ATP skal nu håndtere en del af smitteopsporingen, og kommunerne har fået opgaven med at opspore borgere, som de nationale teams ikke kan få fat på.

Til denne opgaveløsning har vi fået to timers webinar med 30 powerpoints. Bare rolig, vi er allerede klar og løser opgaven.

Stop den indbyrdes blaming og shaming, det rammer de medarbejdere, som hver dag gør en heroisk indsats for at løse krisen.

Christine Brochdorf, Kommunaldirektør, Egedal Kommune

Men hvis der, mod forventning, kommer en enkelt eller to kikser her de første dage, så kan det være fordi, der er forskel på, om man til hverdag håndterer pas og Nem-ID i Borgerservice, eller om vi med så kort aftræk, skal lave fysisk opsporing af smittede på baggrund af et webinar.

Balladen om kviktest
I forrige uge var det balladen om kviktest, der trak overskrifter. Flere ministre udtalte sig forarget om, at kommunerne ikke gjorde brug af de mange kviktest, som regeringen havde indkøbt.

Desværre havde regeringen bare glemt at kommunikere til kommunerne, at det faktisk var test-kapacitet, vi måtte bruge.

Det påvirker faktisk medarbejdere at få voksen-skæld-ud af en justitsminister over en ærgerlig fejl, hvor det var selvsamme, der havde glemt at fortælle, at det var en mulighed. Tal med os og ikke til os, så finder vi løsninger sammen.

Shaming af hjemsendte
Det gør mig ærgerlig når markante personligheder, for eksempel i underholdningsbranchen, går ud og shamer de offentligt ansatte for at være hjemsendte. Giv dem et klap på skulderen i stedet for, og anerkend dem for deres indsats.

Opgaverne bliver stadig løst – hjemsendt betyder ikke, at man ligger på sofaen, men at opgaverne faktisk løses fra hjemmet.

Meget få har tidligere været misundelige på lønningerne i det offentlige velfærdssystem, men nu må medarbejderne lægge ryg til kritik over den jobsikkerhed, der lige nu er for vores pædagoger, sosu’ere og lærere. Det er helt urimeligt.

Lad os også kaste et blik på den indsats, som velfærdsmedarbejderne i Danmark har gjort for os som borgere.

Hverdagens helte
Sosu’erne kunne de første mange uger af krisen i foråret ikke få tilstrækkeligt med værnemidler. De var utrygge og bekymrede. Alligevel mødte de på arbejde, og løste opgaverne med at pleje og beskytte vores ældre og sårbare.

Pædagogerne har været på arbejde i så godt som hele perioden. De afviser ingen børn, der har behov for kram, tæt kontakt og omsorg. Heller ikke selvom de udsætter sig selv og deres egne familier for smitterisiko i den tætte kontakt.

Eller lærerne, der underviser 22 seks-årige fire timer dagligt via en skærm. De 22 ved skærmen suppleres af fem, der er mødt op i klassen, fordi der tilbydes nødpasning til de mindste, hvis forældrene har behov for at komme på arbejde.

Læs også

Socialrådgiverne, byggesagsbehandlerne og jobcentermedarbejderne skal opretholde indsatsen hjemmefra. Uden mulighed for kollegial eller ledelsesmæssig sparring, skal der holdes samtaler med udsatte familier, findes gode fleksible løsninger og sikres øjenkontakt med de mest sårbare.

Bademestre og halinspektører, gik coronavagt i indkøbsstrøg op til jul, rådhusbetjente har omlagt deres hverdag til at være værnemiddels-distributører, musiklærere tager rundt og synger på plejehjem, ledige vasker legetøj i daginstitutionerne og de ”grønne mænd”, har smidt havehandskerne for at sætte ekstra lys og designe midlertidige udendørsvaske ved daginstitutionerne.

De offentligt ansatte er drevet af det, der i forskningskredse kaldes public service motivation. Det betyder, at de har en stærk personlig motivation for at arbejde i en velfærdsmæssig nøgleposition. Det tror jeg, at vi alle skal prise os lykkelige for lige nu i stedet for at skyde skyld på hinanden

Hånden på kogepladen
Jeg har stor sympati for dem, der virkelig har hånden på kogepladen jobmæssigt og økonomisk i disse måneder, nemlig de private erhvervsdrivende. De er udsatte i uhørt grad. Og deres kreative måder at tænke forretning på, betyder, at vi forhåbentlig også har et butiks- og restaurationsliv, når landet åbnes igen.

I kommunerne laver vi ”køb lokalt” kampagner, fremrykker opgaver og betalinger - og forsøger med de midler, vi har inden for lovens rammer at holde hånden under det lokale erhvervsliv. Vi vil gøre alt, hvad der er muligt for at understøtte jer.

Sammen igennem krisen
Eksemplerne er et forsøg på at illustrere, at vi er i samme båd. Vi sidder bare forskudt i den og med forskellige opgaver. Det sidste, der nytter, er, at vi bruger energi på at kaste snavs efter hinanden på tværs af sektorer og funktioner.

Lad os bøje os mod hinanden, give rum og plads til, at vi kan arbejde for det fælles bedste. Vi skal holde ud og holde i lidt endnu, men det betyder også at vi er nødt til at holde af.

Holde af hinanden og den fantastiske velfærd, vi alle er en del af. I stedet for at have fokus på skyld, skam og syndebukke så sig tak. Så må aberne kastes og ansvar placeres – bagefter!

Mit perspektiv er farvet og subjektivt. Det skal jeg ærligt erkende. Men jeg er ved at revne af stolthed, når jeg ser tilbage på, hvad medarbejderne i en helt almindelig kommune har leveret de seneste 11 måneder.

Gem blame-gamet til vi når ud på den anden side.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion