Debat

Kraka: Gør budgetlovens saldokrav afhængig af konjunktur

DEBAT: Saldokravet i budgetloven bør designes, så man bedre kan føre ekspansiv finanspolitik i krisetider, samtidig med at der bliver tilskyndet til kontraktiv finanspolitik i højkonjunkturer. Det mener senioranalytiker Niels Storm Knigge og cheføkonom Jens Hauch fra Kraka.

Foto: Kraka
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Storm Knigge og Jens Hauch
Hhv. senioranalytiker og cheføkonom i Kraka

Budgetloven har overordnet set været en succes. Loven implementerer tiltag, der har været hårdt tiltrængt på europæisk plan, i en dansk kontekst. Denne succesfulde ramme skal bevares, når/hvis man justerer loven. Men budgetloven kan blive endnu bedre.

For det første er sanktionsmekanismerne, der skal holde regioners og kommuners budgetdisciplin, for rigide. Sanktionerne falder, når den tildelte ramme er overskredet blot et enkelt år. Det er svært at ramme et budget for eksempelvis en hel kommune præcist. For at være på den sikre side har kommunerne derfor hvert år siden budgetlovens indførelse brugt mindre på offentlig service, end hvad der var budgetteret og aftalt.

Knyt sanktioner til flerårigt mål
Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Målet må være, at regioner og kommuner i gennemsnit bruger det, der er aftalt politisk. Man bør derfor for det første overveje at knytte sanktionsmekanismen til et flerårigt mål. Det kunne for eksempel være løbende treårige gennemsnit, som vil betyde, at et enkelt års overskridelse ikke medfører sanktion, hvis der tidligere har været brugt mindre end aftalt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Den ekspansive finanspolitik i årene op til finanskrisen bidrog til krisens størrelse. Havde man ført en mere kontraktiv finanspolitik, ville det have begrænset både længden og dybden af tilbageslaget.

Jens Hauch og Niels Storm Knigge
Cheføkonom og senioranalytiker ved Kraka

Dette tilskynder stadig til, at budgetterne i gennemsnit overholdes, men det giver plads til lidt usikkerhed i de enkelte års budgetter. Det giver mulighed for øget fokus på langsigtet økonomisk planlægning og modvirker lysten til benzinafbrænding i december måned hos de enkelte kommuner og regioner.

Hvæs vismændenes tænder
For det andet bør tandsættet hos den finanspolitiske vagthund i Det Økonomiske Råd hvæsses. Som reglerne er i dag, er det ikke veldefineret, hvad regeringen skal foretage sig, hvis vagthunden ikke mener, at finanspolitikken er ansvarlig. Man kunne indføre et formelt krav om, at henstillinger fra vagthunden skal efterleves.

Det er svært at ramme et budget for eksempelvis en hel kommune præcist. For at være på den sikre side har kommunerne derfor hvert år siden budgetlovens indførelse brugt mindre på offentlig service, end hvad der var budgetteret og aftalt.

Jens Hauch og Niels Storm Knigge
Cheføkonom og senioranalytiker ved Kraka

Og hvis man ikke ønsker at tilføre vagthunden så megen magt, må man som minimum indføre et håndfast ”følg eller forklar”-princip, der med klare krav til indholdet i en forklaring gør det utilstrækkeligt for en regering at henvise til ”politiske prioriteringer”. Det skal dokumenteres efter objektive kriterier, at den førte politik er ansvarlig.

Budgetlov mangler kontraktiv mekanisme
For det tredje bør budgetloven i højere grad sikre en finanspolitik, der er afstemt efter konjunkturerne. Budgetlovens grænse for strukturel offentlig saldo på -0,5 procent af BNP begrænser, hvor ekspansiv finanspolitikken kan blive. Loven har ikke en mekanisme, der sikrer en passende kontraktiv finanspolitik i højkonjunktur.

Den ekspansive finanspolitik i årene op til finanskrisen bidrog til krisens størrelse. Havde man ført en mere kontraktiv finanspolitik, ville det have begrænset både længden og dybden af tilbageslaget.  

Gør saldokrav afhængig af konjunktur
Man bør derfor overveje at gøre budgetlovens saldokrav afhængig af konjunktursituationen, således at grænsen bevæger sig opad i en højkonjunktur. Det kan eventuelt kombineres med, at saldogrænsen sænkes i en lavkonjunktur, såfremt den samlede ændring ikke lemper den overordnede budgetdisciplin. Det præcise design af en sådan regel bør gennemtænkes nøje og baseres på økonomiske frem for politiske kriterier.

Budgetloven har overordnet set mange gode elementer, som man skal holde fast i. Den kan blive bedre i forhold til manøvrerummet på kommune- og regionsniveau og samtidig blive endnu bedre til at værne om sunde offentlige finanser ved hjælp af en stærkere vagthund og et variabelt saldokrav. Vi håber, at disse forslag vil udgøre en væsentlig del af overvejelserne i den kommende evaluering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Storm Knigge

Seniorøkonom, Kraka
cand.polit. (Københavns uni. 2013)

Jens Hauch

Kontorchef, ØRN: Center for Økonomisk Regulering af El- og Gasnet, Forsyningstilsynet
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), ph.d. (Københavns Uni.)

0:000:00