Debat

Kristian Thulesen Dahl: En velfærdslov er blot en luftig hensigtserklæring

DEBAT: Idéen og hensigten bag en velfærdslov er sympatisk, men så længe finansloven kan trumfe, forbliver det en hensigtserklæring, skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge Kristian Thuelsen Dahl (DF) er Mette Frederiksens (S) velfærdslov blot en hensigt og ikke et løfte.
Ifølge Kristian Thuelsen Dahl (DF) er Mette Frederiksens (S) velfærdslov blot en hensigt og ikke et løfte.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF)
Formand

Valgkampen sidste sommer var et overflødighedshorn af gyldne velfærdsløfter.

Glemt var tidligere tiders triste budskaber om offentlig nulvækst og lignende ubehageligheder.

Det var dårligt nok muligt at presse et forsigtigt lille pip om skattelettelser ud af de partier, der ellers traditionelt forfølger dette. Det hele handlede om velfærd, velfærd, velfærd – hvis det altså ikke handlede om klima.

En lov er en lov, og hvis man efterfølgende vedtager en finanslov, der fordeler pengene anderledes, end velfærdsloven lægger op til, så er det finansloven, der gælder.

Kristian Thulesen Dahl (DF)
Formand

Og det var jo sådan set glimrende for en DF'er som mig, der af flere omgange er gået til valg på en ambition om en beskeden vækst i det offentlige forbrug – i omegnen af 0,65 til 0,8 procent – for at få råd til at følge med den demografiske udvikling, hvor vi i de kommende år heldigvis bliver flere børn og ældre.

Løkke forstod ikke nødvendigheden
Socialdemokraternes Mette Frederiksen lancerede et løfte om en decideret "velfærdslov", der skal gøre det til et lovkrav at sikre, at der er penge nok til velfærd til at følge med det meget omtalte demografiske træk.

Daværende statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen ville ikke stå tilbage for Frederiksens velfærdsoffensiv og lovede at bruge så godt som hele det økonomiske råderum frem til 2025 på velfærd og det demografiske træk. I alt 69 milliarder kroner.

Som partiformand for et støtteparti, der i perioden 2015 til 2019 forhandlede finanslov, helhedsplaner, skattereform og meget andet godt med Løkkes forskellige regeringskonstellationer, må jeg her indskyde, at de forhandlinger utvivlsomt havde været noget lettere, hvis Løkke var nået frem til erkendelsen af nødvendigheden af store investeringer i vores fælles velfærd frem for skattelettelser i løbet af valgperioden og ikke først under valgkampen.

Men sådan er der jo så meget.

For intentionen kan vi ikke blive uenige om. Der skal afsættes de fornødne midler til velfærd, i takt med at demografien ændrer sig.

Det mente DF længe før valget, og det mener vi selvfølgelig også efter valget.

Læs også

En del fugle på taget
Rammerne for den offentlige velfærd sættes primært af finanslovsaftalerne og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi. Således vil det også være fremover, uanset om man vedtager en velfærdslov.

En lov er en lov, og hvis man efterfølgende vedtager en finanslov, der fordeler pengene anderledes, end velfærdsloven lægger op til, så er det finansloven, der gælder.

I den forstand er der en del 'fugle på taget' i hele diskussionen.

Måske den omstændighed, at velfærdsloven heller ikke kom med i det forståelsespapir, som regeringen og dens røde støttepartier ellers blev enige om, er en indrømmelse af, at det i virkelighedens verden hverken gør fra eller til?

Det afgørende er – og vil til alle tider være – den politiske intention og de aftaler, som man indgår.

Det er de parametre, som løftet om at sikre velfærden skal måles ud fra. Derfor er en velfærdslov som udgangspunkt blot at betragte som en hensigtserklæring.

Og det er jo fint nok, da jeg er helt enig i hensigten.

Men det er i den daglige politik på Christiansborg, at de fine hensigter skal realiseres.

Dokumentation

Temadebat: Giver det mening at lave en velfærdslov?

Regeringen vil indføre en velfærdslov, som skal sikre, at "det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre".

Altinget giver ordet til partierne i Folketinget, som skal debattere, om det giver mening at lovgive med velfærdsloven, og hvordan de vil have loven udformet. Ud over partierne bidrager professor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaard med en kommentar om styring og velfærdsøkonomi.

Her er deltagerne:
  • Alex Vanopslagh, politisk leder, Liberal Alliance
  • Kristian Thulesen Dahl, partiformand, Dansk Folkeparti
  • Michael Baggesen Klitgaard, professor i statskundskab, Syddansk Universitet
  • Nicolai Wammen, finansminister, Socialdemokratiet
  • Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten
  • Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand, Socialistisk Folkeparti
  • Simon Emil Ammitzbøll-Bille, partiformand, Fremad.

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre har afvist at deltage, mens Alternativet vil tage stilling, når de har valgt ny politisk leder.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00