Debat

Lektor: Udbudsloven bør ikke ændres yderligere

DEBAT: Løbende ændringer i udbudsloven synes ikke at bidrage til yderligere klarhed. Udbudsloven er fleksibel og bør ikke ændres yderligere. Vi skal i stedet belyse, hvordan den anvendes fornuftigt, skriver Carina Risvig Hamer.

Udbudsloven skal ikke have den store revision. Vi skal belyse, hvordan fleksible muligheder kan benyttes - og benyttes fornuftigt, skriver Carina Risvig Hamer.
Udbudsloven skal ikke have den store revision. Vi skal belyse, hvordan fleksible muligheder kan benyttes - og benyttes fornuftigt, skriver Carina Risvig Hamer.Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carina Risvig Hamer
Lektor på Juridisk Institut, SDU

En evaluering af udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016, er sat i gang.

En evaluering indebærer typisk, at man ser på fordele og ulemper ved et regelsæt og gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt reglerne skal ændres.

Evalueringen af udbudsloven bliver dog af flere også set som en mulighed for at komme med ønsker til, hvordan udbudsreglerne fremover skal skrues sammen. Her kan man lidt overordnet dele ønskerne ind i ordregivernes og virksomhedernes ønsker.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ordregiversiden har et ønske om, at der kommer så megen fleksibilitet ind i reglerne som muligt, og virksomhederne har ofte et ønske om, at det ikke bliver for tungt og ressourcekrævende at deltage i udbud.

For at opnå disse mål ønsker begge sider, at reglerne bliver ændret.

Det var tanken, at lovbemærkninger ville bidrage til at tydeliggøre forståelsen af reglerne, men i visse situationer har loven desværre vist sig at skabe mere uklarhed end klarhed.

Carina Risvig Hamer
Lektor, Juridisk Institut, SDU

Formålet med loven glemmes nemt
Som forsker, uden interesser fra disse sider, ser jeg nogle problemer med denne ”ønsketænkning” og nogle problemer i, at man i evalueringen af udbudsloven kun har inviteret nogle få udvalgte interesseorganisationer og ordregivere med i debatten.

Det bliver meget hurtigt til et politisk kompromis om det, der kan opnås enighed om. De overordnede principper og formål med lovgivningen synes nemt at blive glemt.

Før udbudsloven trådte i kraft herskede der den opfattelse, at udbudsreglerne blev fortolket restriktivt i Danmark. Dette er ikke længere tilfældet.

Med udbudsloven blev der truffet en række fleksible valg, og for en række af disse valg kan det endda diskuteres, om reglerne lever op til de EU-retlige krav på området.

Ser vi på lovgivningen i en række andre medlemsstater, ligger udbudsreglerne i Danmark da også i den fleksible ende. Også når vi taler om klagesager har Danmark ganske få, og der er sjældent de store konsekvenser forbundet ved at overtræde reglerne.

Ændringer er ikke nødvendigvis altid af det gode
Uanset, at EU-reglerne stiller nogle naturlige begrænsninger på ønskerne, betyder det, at Danmark har en udbudslov, hvor vi også kan ændre (visse) regler på nationalt plan.

Vi skal med andre ord ikke længere afvente EU-lovgivning.

Dette betyder desværre også, at ”ønsketænkningen”, om hvordan reglerne skal se ud, er blevet noget, som man kan søge indflydelse på i tide (og utide). Vi får derfor en lovgivning, der ofte vil ændre sig. 

Siden udbudsloven trådte i kraft, er den blev ændret pr. 1. juli 2019, og en ændring er på vej her i efteråret 2019, og derudover må det antages, at der kommer ændringer som følge af evalueringen af udbudsloven.

Det betyder, at der er langt mere, som man som ordregiver såvel som tilbudsgiver skal holde øje med.

Jeg er godt klar over, at vi næppe kommer til at gå tilbage til kun at skulle have udbudsdirektivet at forholde os til, men med mange ændringer af udbudsloven mister vi noget af den fordel, der var ønsket med at lave en udbudslov − nemlig at udbudsreglerne samlet i en og samme lov ville skabe større klarhed over, hvad reglerne indebærer.

Det var tanken, at lovbemærkninger ville bidrage til at tydeliggøre forståelsen af reglerne, men i visse situationer har loven desværre vist sig at skabe mere uklarhed end klarhed.

I min optik er de nuværende udbudsregler fleksible nok, som de er, og for en stor del af ”ønsketænkningen” ligger løsningen ikke i at få ændret reglerne, men derimod i at bruge de fleksible muligheder, der allerede er indlagt i reglerne (og bruge dem fornuftigt).

Det er elementer som at inddrage virksomheder i dialogen før udbuddet, tænke over valg af udbudsprocedurer, undgå lange og unødvendige forhandlingsrunder osv.

Min opfordring er derfor, at udbudsloven ikke skal have den store revision, men at man i stedet skal fokusere på at få belyst den konkrete anvendelse af reglerne.

Så hvad skal vi så med den fleksible udbudslov? Vi skal bruge den – og bruge den fornuftigt!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carina Risvig Hamer

Professor i forvaltningsret og udbudsret, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
Ph.d., Juridisk Institut (Copenhagen Business School 2012)

0:000:00