Debat

LO om budgetlov: Indfør flerårige budgetter

DEBAT: De langsigtede hensyn i kommunerne skal fremmes, og det kræver flerårige budgetter med mulighed for at overføre forbrug mellem årene, skriver LO-cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.

Vi er de sidste syv år samlet set gået glip af 23 milliarder kroner kommunal service til borgerne, skriver Allan Lyngsø Madsen.
Vi er de sidste syv år samlet set gået glip af 23 milliarder kroner kommunal service til borgerne, skriver Allan Lyngsø Madsen.Foto: LO
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Lyngsø Madsen
Cheføkonom i LO

Den nuværende budgetlov skaber ikke de rammer, der skal til for at understøtte den mest hensigtsmæssige styring af de offentlige udgifter. Det bør ændres, når budgetloven snart skal revideres.

Forklaringen ligger i udgiftslofterne. Eller snarere i det tilhørende sanktionssystem, som straffer kommuner og regioner hårdt på pengepungen, hvis budgetterne i et givent år overskrides. Så selv om udgiftslofterne er fastsat for en fireårig periode, skal de altså overholdes år for år. Samtidig tillader budgetloven heller ikke, at underforbrug det ene år omsættes til et tilsvarende højere forbrug de efterfølgende år.

Det fremmer et kortsigtet økonomisk fokus, og det gør, at midlerne til offentlig service ikke altid bliver anvendt, når og hvor der er behov for det.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er vigtigt, at systemet ikke forårsager, at fornuftige langsigtede investeringer bliver lagt tilbage i skrivebordsskuffen af ”étårige” hensyn, eller at kommunerne udskyder service og måske i nogle tilfælde ender med at ”brænde” pengene af på ikkeplanlagte indkøb.

Allan Lyngsø Madsen
Cheføkonom i LO

Fremtidigt positivt afkast tilgodeses ikke
Der bliver i disse dage lagt sidste hånd på næste års budgetter ude i kommunerne. Her kan budgetloven få en uheldig rolle, hvor kommuner tvinges til at droppe ellers fornuftige langsigtede investeringer i velfærden. Alene fordi der i budgettet for 2019 ikke kan skabes rum til den udgift her og nu, som sådan en investering indebærer, selv om investeringen giver positivt afkast i årene efter 2019.

Sanktionerne har betydet, at mange kommuner afsætter midler til uforudsete udgifter på en særskilt konto. Penge, der i flere tilfælde ender med ikke at blive brugt. Budgetloven har også betydning helt ude i de enkelte institutioner, hvor man foretrækker at lægge sig lidt under budget frem for at risikere en lille overskridelse.

Løsningen er at indføre flerårige budgetter med mulighed for at overføre forbrug mellem årene.

Allan Lyngsø Madsen
Cheføkonom i LO

Kommuner udskyder udgifter til sidst på året
Mange bække små gør som bekendt en stor å. Siden kommunerne i 2011 blev underlagt de hårde sanktioner, er der årligt brugt tre milliarder kroner mindre til offentlig service i kommunerne, end det var planlagt og aftalt med finansministeren. Og da der ikke kan ske en flerårig fordeling af udgifterne, betyder det, at vi de sidste syv år samlet set er gået glip af 23 milliarder kroner kommunal service til borgerne. Også regionerne har hvert år brugt lidt færre penge end aftalt, siden sanktionerne blev indført.

En analyse fra KORA peger desuden på, at der er sket en ændring i kommunernes forbrug hen over året, siden sanktionssystemet blev indført. Andelen af kommunernes serviceudgifter, der bruges sidst på året, er steget fra 2011. Der er altså en vis tendens til, at kommunerne nu forskyder service til senere på året, hvor der er mere vished om årets samlede udgifter. Det gælder særligt på vigtige områder som dagtilbud, skole og ældre.

Indfør flerårige budgetter
Det giver god mening med en budgetlov, der sikrer, at de offentlige udgifter ikke løber af sporet. Men det er vigtigt, at systemet ikke forårsager, at fornuftige langsigtede investeringer bliver lagt tilbage i skrivebordsskuffen af ”étårige” hensyn, eller at kommunerne udskyder service og måske i nogle tilfælde ender med at ”brænde” pengene af på ikkeplanlagte indkøb.

Derfor vil det være oplagt at styrke de langsigtede hensyn i budgetloven. En pointe, som de økonomiske vismænd også har fremlagt blandt andet her i Altinget i juni, hvor de ”anbefaler flerårigt perspektiv i udgiftspolitik”, der skal ”sikre kommunerne fleksibilitet”.

I LO mener vi, at løsningen er at indføre flerårige budgetter med mulighed for at overføre forbrug mellem årene. Og at sanktionssystemet skal tilpasses et sådant flerårigt perspektiv. Det vil fremme langsigtede hensyn og tilskynde til, at kommuner og regioner bruger de midler, som er til rådighed, når og hvor der er behov for det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00