ArbejdsmarkedØkonomer: Coronakrisen rykker ikke ved regeringens økonomiske råderum
27. maj 2020 kl. 05.15
Fakta
Finanspolitisk råderum
Det såkaldte finanspolitiske råderum er en beregning af den højest mulige (permanente) vækst i det offentlige forbrug i Finansministeriets fremskrivninger af økonomien på mellemlangt sigt.
Aktuelt opgøres råderummet frem mod 2025 under en forudsætning om, at der sigtes mod, det man kalder strukturel balance. Den strukturelle opgørelse er korrigeret for udsving, der kan tilskrives konjunkturer eller andre pludselig stød til økonomien og skal ses som et udtryk for den underliggende sundhedstilstand af økonomien.
Ifølge budgetloven må der ikke fra år til år planlægges med et større strukturelt underskud end 0,5 procent af BNP.
I oktober 2019 opgjorde Finansministeriet det finanspolitiske råderum til 28 mia. kr. Det er inklusiv et løft af Forsvaret og en reserve afsat ved Nordsøaftalen fra 2017. Uden disse elementer er råderummet opgjort til knapt 26 mia. kr.
Det såkaldte demografiske træk - altså de ekstra offentlig udgifter som følger af blandt andet et stigende antal ældre og børn - er i samme periode opgjort til 15 milliarder kroner.
Det såkaldte finanspolitiske råderum er en beregning af den højest mulige (permanente) vækst i det offentlige forbrug i Finansministeriets fremskrivninger af økonomien på mellemlangt sigt.
Aktuelt opgøres råderummet frem mod 2025 under en forudsætning om, at der sigtes mod, det man kalder strukturel balance. Den strukturelle opgørelse er korrigeret for udsving, der kan tilskrives konjunkturer eller andre pludselig stød til økonomien og skal ses som et udtryk for den underliggende sundhedstilstand af økonomien.
Ifølge budgetloven må der ikke fra år til år planlægges med et større strukturelt underskud end 0,5 procent af BNP.
I oktober 2019 opgjorde Finansministeriet det finanspolitiske råderum til 28 mia. kr. Det er inklusiv et løft af Forsvaret og en reserve afsat ved Nordsøaftalen fra 2017. Uden disse elementer er råderummet opgjort til knapt 26 mia. kr.
Det såkaldte demografiske træk - altså de ekstra offentlig udgifter som følger af blandt andet et stigende antal ældre og børn - er i samme periode opgjort til 15 milliarder kroner.
Kilde: Finansministeriets opdaterede 2025-forløb, oktober 2019
Trods udsigten til et historisk stort underskud på statens finanser ser regeringen ud til at have nogenlunde lige så mange penge til at kunne løfte velfærden og finansiere den grønne omstilling, som inden coronakrisen ramte.
Det er den umiddelbare vurdering fra flere økonomer, efter at regeringen tirsdag præsenterede en ny økonomiske redegørelse.
”Forudsat at vi på et tidspunkt kan vende tilbage til normalen, så er der tale om et midlertidigt tilbageslag, der ikke for alvor rammer regeringens rådighedsbeløb,” siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
KommunalPrøv Altinget Kommunal
Følg det politiske maskineri tæt med journalistik, der tager politik alvorligt og giver dig indsigt, du kan bruge i dit arbejde og din hverdag.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
