Økonomer: Sunde finanser sikrer Wammen en dyb pengepung

TILTAG: Regeringens hjælpepakker til virksomheder forventes at koste adskillige milliarder kroner. Men det er mindre beløb i den store statslige økonomi, og der er fortsat langt til kistebunden, vurderer økonomer.

På kun en uge har regeringen skudt ikke mindre end fire hjælpepakker afsted med sigte mod forskellige dele af erhvervslivet.

Og tirsdag aften bebudede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen onsdag vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om nye initiativer.

Samlet set vurderer Finansministeriet, at der indtil nu er iværksat tiltag, som koster staten over fem milliarder kroner.

Men selv om det kan lyde af mange penge, så er der tale om relativt begrænsede udgifter, hvis man er finansminister.

”Det svarer rundt regnet til en fjerdedel procent af BNP. Og det har vi fint råd til; det er ikke noget, der vælter samfundsøkonomien omkuld overhovedet,” siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE-rådet.

Det er først og fremmest trepartsaftalen om lønkompensation til virksomheder, der risikerer at skulle gennemføre omfattende fyringer, som koster statslige penge.

Finansministeriet vurderer, at det vil komme til at koste over 2,5 milliarder kroner.

Sund økonomi giver dybe lommer
En anden stor post er beslutningen om at refundere arbejdsgivernes udgifter til ansattes sygedagpenge, hvis de er syge på grund af coronasmitte eller er kommet i karantæne som følge af myndighedernes anvisning og ikke kan passe deres arbejde.

Det forventes ”med betydelig usikkerhed” at koste knap 1,7 milliarder kroner.

Men for regeringen og ikke mindst finansminister Nicolai Wammen (S) er det helt centralt, at der er tale om engangsudgifter.

Det kan måske nok være med til at trække luft ud af statens finanser her og nu, men vil som udgangspunkt hverken påvirke råderummet eller karambolere med budgetlovens underskudsgrænse.

Ifølge økonomiprofessor og formand for Det Økonomiske Råd Carl-Johan Dalgaard er der da også aktuelt lang vej til kistebunden i den danske økonomi.

”Den offentlige sektor er mere end holdbar fremadrettet, og desuden er den statslige bruttogæld lav med international målestok. Kassen er derfor dyb,” siger han.

Milliarder til virksomheder koster ikke noget
Regeringens hjælpepakker omtaler imidlertid også langt større beløb.

Det er blandt andet besluttet at udskyde virksomheders indbetaling af moms, arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og B-skat for, hvad regeringen vurderer vil beløbe sig til omkring 165 milliarder kroner.

Det er dog ikke noget, der umiddelbart koster staten penge.

”Det handler primært om, hvorvidt staten selv har likviditet nok til at kunne undvære de indtægter i noget tid. Og det har man. Både i form af indestående i Nationalbanken og med muligheden for at udstede statsobligationer,” siger Erik Bjørsted.

Oven i likviditetstiltagene kommer beslutningen om at frigive bankernes såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, hvilket forventes at generere yderligere kapacitet for udlån for op mod 200 milliarder kroner.

Men her er der udelukkende tale om, hvor høj egenkapital bankerne er forpligtet til at ligge inde med, i forhold til hvor store deres udlån er. Et krav, der bliver sænket med regeringens beslutning, sådan at bankerne kan øge deres udlån uden at skulle sikre sig yderligere polstring.

EU suspenderer gældskrav
Carl-Johan Dalgaard mener, at det endnu er for tidligt at gætte på, hvad de samlede udgifter for staten kan ende med at løbe op i.

Til det er der alt for stor usikkerhed om, hvor omfattende smitten bliver, og dermed hvor store de offentlige ekstraudgifter til ikke mindst behandling bliver.

Han hæfter sig dog ved, at EU’s finansministre netop har besluttet, at vækst- og stabilitetspagtens traditionelle finanspolitiske krav bliver sat midlertidig ud af kraft.

”Heldigvis er signalet fra Bruxelles, at overskridelser af treprocentsgrænsen er i orden, så der er ingen konsekvenser derfra. Der er selvsagt heller ingen konflikt med budgetloven,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Selv med EU’s budgetrestriktioner ville der være et solidt milliardbeløb at tære af på statens løbende poster.

I den seneste økonomiske redegørelse fra regeringen forventes de statslige finanser at komme ud af 2019 med et overskud på omkring 50 milliarder kroner, mens der for 2020 skønnes et mindre underskud på 0,2 procent af BNP.

Det efterlader rum til at øge udgifter eller reducere indtægter med et engangsbeløb på mellem 55 og 60 milliarder kroner i indeværende år og stadig overholde EU’s krav om at holde underskuddet på under tre procent af BNP.

Penge nu er givet godt ud
Den store økonomiske joker er ifølge økonomerne da heller ikke nødvendigvis prisen på de hjælpepakker, regeringen iværksætter.

Det er i stedet de afledte effekter på samfundsøkonomien, hvor ordet recession allerede nu nævnes fra flere sider. På den korte bane kan coronakrisen betyde lavere indtægter for staten, hvis eksempelvis selskabsskatterne dykker, eller at aktiemarkedet sender afkastet fra de store danske pensionsformuer i bund.

Oven i det kommer de offentlige udgifter til at begrænse og bekæmpe coronasmitten.

Alt efter hvor længe og omfattende smitten viser sig at være, vil der kunne blive tale om betydelige beløb. Men dog primært af engangskarakter.

”De penge, regeringen bruger nu, er formentlig givet godt ud. Og der skal formentlig også mere til for at undgå en stor stigning i arbejdsløsheden. Skal vi rejse os hurtigt igen, er det vigtigt, at forbrugere kan og tør bruge penge igen, og at virksomhederne er klar til at investere, når vi kommer på den anden side,” siger Erik Bjørsted.

Sætter den aktuelle krise imidlertid dybere spor, som også kan mærkes på den lidt længere bane, så kan der ifølge ham blive behov for mere klassisk finanspolitiske tiltag i form af ikke mindst et boost af de offentlige investeringer.

Forrige artikel Her er de mest centrale pointer fra regeringen og KL's coronastatus på socialområdet Her er de mest centrale pointer fra regeringen og KL's coronastatus på socialområdet Næste artikel Formand for socialchefer: Låste døre kan blive nødvendigt for at undgå smitte Formand for socialchefer: Låste døre kan blive nødvendigt for at undgå smitte