S-borgmester: Provinsen skal have attraktive uddannelser, hvis lokale arbejdspladser skal overleve
Ekstra hænder finder ikke selv vej til landkommunerne, og derfor er attraktive uddannelsestilbud lokalt en forudsætning for, at vi også på sigt vil have adgang til den nødvendige arbejdskraft i hele landet, skriver Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen.
Holger Schou Rasmussen
Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt DevelopmentI de danske yderkommuner mangler vi arbejdskraft. Uddannet arbejdskraft.
Både det private erhvervsliv og de offentlige arbejdspladser skriger på ekstra hænder og både pædagoger, lærere, sundhedsfagligt personale, læger, ingeniører og andre højtuddannede specialister er blevet en mangelvare, vi må slås for at tiltrække og fastholde.
Et problem, der kun vil blive større på sigt, når den demografiske klemme for alvor strammer til og i vores landkommuner endda får et ekstra nyk.
Lokale uddannelsestilbud er afgørende
De ekstra medarbejdere kommer ikke af sig selv. Vi har brug for at få uddannet flere, og i det perspektiv er det afgørende, at vi har et relevant udbud af attraktive uddannelsestilbud lokalt.
Det er ikke nok, at man kan tage en kort eller mellemlang uddannelse i de mindre byer. Vi har brug for at have de samme tilbud som i de større byer, herunder også de lange videregående uddannelser og relevante efteruddannelsestilbud.
Vi har brug for uddannelsestilbud lokalt for at rekruttere flere – også dem, der måske ikke af sig selv havde fundet vej til skolebænken.
Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune
Vi ved, at mange unge vælger at flytte til de store byer, når de skal i gang med en uddannelse, og de vender sjældent hjem igen. I hvert fald ikke lige med det samme.
Tværtimod har mange undersøgelser vist, at man i vidt omfang bliver boende i det område, hvor man har læst, fordi man i mellemtiden har fået bolig, familie og netværk i området.
Bosætning og uddannelse går dermed hånd i hånd, og gode uddannelsestilbud er derfor ikke kun en forudsætning for vores beskæftigelse, men også en positiv løftestang i forhold til at tiltrække og fastholde flere borgere i området.
Afstand må ikke være stopklods
Hvis vi skal have flere i uddannelse, skal vi favne bredt. Der skal være uddannelser inden for rækkevidde – uanset om man er ung og skal vælge retning i livet for første gang, voksen med små børn, nytilflytter i et område eller måske har været uden for arbejdsmarkedet i en periode.
Det må ikke være en lang transport eller mangel på tilbud, der bliver afgørende for, om man kommer i gang, er nødt til at flytte eller risikerer at droppe ud undervejs. Tværtimod.
Vi har brug for uddannelsestilbud lokalt for at rekruttere flere – også dem, der måske ikke af sig selv havde fundet vej til skolebænken. Det gælder ikke mindst i vores landkommuner, hvor den geografiske afstand ofte er stor, og den offentlige transport hverken byder på letbane eller metro.
Skru på taxameter og starthjælp
Mulighederne er mange. Det handler blot om at tænke anderledes. Der er brug for en ny økonomisk model, der i større grad kan understøtte de små tilbud.
For eksempel med en ændret taxameterstruktur og en opstartshjælp i de første år, hvor nye uddannelsestilbud ofte har brug for tid til at slå rødder.
En anden mulighed er at arbejde med mere fleksible former for uddannelse. Eksempelvis med pop-up-tilbud eller forlagt undervisning, hvor moduler eller kurser på eksisterende uddannelser i en periode flyttes ud i mindre byområder.
Balladen er den samme generelt i de danske landkommuner, og der er derfor brug for en løsning på nationalt niveau.
Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune
Det vil gøre det muligt at tilpasse vores udbud af uddannelsestilbud til den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft i det pågældende område.
Det åbner samtidig nye døre i forhold til samarbejde og praktiktilbud med nye lokale virksomheder og på offentlige arbejdspladser, der måske ikke ellers ville være de mest oplagte samarbejdspartnere.
Geografisk skævvridning er en hastesag
I Lolland Kommune er vi blandt de kommuner i Danmark, hvor antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse er lavest, og hvor afstanden til de videregående uddannelser er længst.
Men vi er kun ét eksempel. Balladen er den samme generelt i de danske landkommuner, og der er derfor brug for en løsning på nationalt niveau.
Lad os få et opgør med den centralisering af uddannelsestilbud, som i de seneste mange år har gjort en i forvejen alt for stor skævvridning af Danmark værre. Det er på høje tid.
Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?
Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover. Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?
Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.
Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.
Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.
Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?
Panelet består af:
Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører
Anni Matthiesen (V), kommunalordfører
Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune
Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune
Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri
Mona Striib, forbundsformand i FOA
Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos
Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea
Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet
Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet
Elisa Rimpler, formand for BUPL
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].