Debat

S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor

DEBAT: Nærhedsreformen skal skrue op for faglighed og ledelse på lokale institutioner. Der er brug for et nyt værdisæt i udviklingen af den offentlige sektor, skriver Christian Rabjerg Madsen (S).

Når enkeltsager dukker op, rejses der krav om handling fra Christiansborg. Vi må stille os selv de svære spørgsmål, om vi kan holde igen og finde balancer, skriver Christian Rabjerg Madsen (S).
Når enkeltsager dukker op, rejses der krav om handling fra Christiansborg. Vi må stille os selv de svære spørgsmål, om vi kan holde igen og finde balancer, skriver Christian Rabjerg Madsen (S).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Rabjerg Madsen (S)
Finansordfører

Det er svært. Det er prøvet før. Og der er mange dilemmaer. Men det kan også blive godt, hvis vi lykkes med at skrue ned for detailstyringen og op for faglighed og ledelse på de lokale institutioner, som er hele intentionen med en nærhedsreform. Fordi vi tror, at det vil give bedre velfærd for borgerne og større arbejdslyst for medarbejderne.

Først og fremmest kræver det, at vi skal væk fra illusionen om, at god velfærd skabes ved, at politikere og embedsmænd regulerer den offent­lige sektor ned i mindste detalje.

Medarbejderne kan hurtigt drukne i alle de gode intentioner om, hvordan de udfører deres arbejde bedst muligt. Den offentlige sektor bør derimod styres efter nogle over­ordnede mål, hvor pædagoger og lærere har tid til at se og høre vores børn. Og hvor sosu-assistenten og sygeplejersker har overskud til den nødvendige omsorg for vores ældre og syge.

I tråd med tankerne om en nærhedsreform lægger vi op til at sætte politiet mere fri.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Finansordfører

I årevis har der været talt om afbureaukratisering og regelforenkling i den offentlige sektor. Og der er sket forenklinger. Foghs kvalitetsreform, Vestagers tillidsreform og en række tiltag i forskellige ministerier har forsøgt at ændre udviklingen – og har fjernet regler.

Problemet er nok snarere, at de har været tidsafgrænsede og grundlæggende ikke ændret den måde, som vi driver den offentlige sektor på. Derfor er områderne også hurtigt sandet til i nye regler, når processerne er overstået.

Hold igen og find den rette balance
Det er ikke det eneste dilemma. Når kommunerne på ældreområdet har afsat et bestemt antal minutter til bad og et bestemt antal minutter til støvsugning, så er det jo i høj grad for, at man kan sende opgaven i udbud.

Og når lokale enkeltsager rammer medierne, rejses der hurtigt krav om handling fra Christiansborg. Ligesom fag- og patientforeninger har helt legitime ønsker til mere håndfaste regler og rettigheder for deres medlemmer. Her må vi alle stille os selv de svære spørgsmål, om vi kan holde lidt igen og finde de rette balancer.

Og arbejdet er sat i gang. Med kommuneaftalen samler vi op på de vigtige erfaringer, som sygeplejersker, sosu-assistenter, lærere og pædagoger har gjort sig i forbindelse med nedlukningen og genåbningen, da covid-19 ramte os i foråret. Her lykkedes det lokalt at omstille store dele af den offentlige sektor på meget, meget kort tid ud fra nogle få overordnede retningslinjer.

Læs også

Brug for et nyt værdisæt
Og senest har regeringen med politiudspillet foreslået, at der oprettes nye nærpolitistationer og sikres flere lokalebetjente, så flere politiopgaver kan løses tættere på borgerne. Og i tråd med tankerne om en nærhedsreform lægger vi op til at sætte politiet mere fri så at sige.

Det skal ske i form af færre konkrete politiske mål for politiets virksomhed og større mulighed for fagligt og lokalt at fylde de mål ud. Netop fordi rygraden i dansk politi er politiet i de lokale politikredse, der møder borgerne i hverdagen.

Og her er vi nok inde ved kernen af nærhedsreformen. Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor forkromet reform af hele den offentlige sektor dikteret fra Christiansborg.

Der er i stedet brug for et langt sejt træk og et nyt værdisæt i udviklingen af den offentlige sektor både lokalt og nationalt. Derfor er det et tema i politiudspillet og kommuneaftalen – ligesom det vil være i kommende udspil.

Det er en lang rejse, som kræver noget af os alle sammen. Det bliver ikke nemt. Men det kan blive godt.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi med nærhedsreformen? 

Regeringen vil have en nærhedsreform. Den skal, som statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte ved Folketingets åbning i oktober sidste år, gøre op med minuttyranni, detailstyring og unødvendig fremmedgørelse i den offentlige sektor. 

Tidligere har ikke mindst Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Margrethe Vestager (R) som økonomi- og indenrigsminister forsøgt – uden det store held – at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor.

Sidste år oprettede Mette Frederiksen en ny stilling som udviklingschef for at styrke Statsministeriet, og finansminister Nicolai Wammen (S) oprettede under Finansministeriet et nyt velfærdspolitisk center, som skulle få en central rolle i arbejdet med nærhedsreformen. 

Altinget giver nu ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvad vi skal med nærhedsreformen. Hvordan bør regeringen gå til opgaven? Hvilke knapper skal der skrues på for at leve op til statsministerens ambitioner om et opgør med mindre kontrol og mere faglighed og tillid? Hvad er erfaringer med tidligere forsøg på at reformere sig til nærhed? Hvad fungerede ikke, og hvad kan vi lære af erfaringerne?

Her er deltagerne:
  • Anne Honoré Østergaard (V), medlem af Folketinget og afbureaukratiseringsordfører
  • Christian Rabjerg Madsen (S), medlem af Folketinget og finansordfører 
  • Hanne Bak Lumholt, direktør, COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling
  • Henning Thiesen, formand, Djøf
  • Hjalte Aaberg, stifter af Aaberg+ og forhenværende direktør i Region Hovedstaden
  • Jørgen Rosted, forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet
  • Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kristian Wendelboe, direktør, KL
  • Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse, Syddansk Universitet
  • Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig styring, Copenhagen Business School
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
  • Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
  • Tina Øllgaard Bentzen, lektor i tillidsbaseret offentlig ledelse, Roskilde Universitet.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

0:000:00