S: Mindreforbrug for milliarder kræver justering af budgetlov

Af Benny Engelbrecht (S)
Finansordfører

12. juni 2012 vedtog et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative en skelsættende lov. Nemlig budgetloven. Loven havde til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser samt at sikre en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner.

Siden da har budgetloven måtte lægge ryg til megen kritik. Noget af det er helt berettiget, andet kan trænge til en nuancering. En del af kritikken handler om, at budgetloven er for hård og ufleksibel. Men mange kritikere glemmer, hvad der lå forud for budgetloven. For sandheden er, at det frem til 2012 nærmere var reglen end undtagelsen, at budgetterne i den offentlige sektor skred.

For otte milliarder i budgetoverskridelse
Kigger vi for eksempel på de samlede kommunale budgetoverskridelser i de fem år op til budgetlovens vedtagelse, bliver forskellen til i dag tydelig. I perioden 2007-2011 blev budgetterne overskredet med mere end otte milliarder i alt. I perioden 2013-2017 var overforbruget vendt til et underforbrug – dog ikke kun på grund budgetloven. Finanskrisen gjorde også sit.

Der er brug for påpasselighed med vores fælles midler. Men man kan diskutere, om sanktionsmekanismerne er for hårde.

Benny Engelbrecht (S)
Finansordfører

Dette skyldes uden tvivl et af de centrale elementer i budgetloven. Nemlig indførelse af mere håndfaste sanktionsmekanismer. Også før budgetlovens indførelse var der sanktioner over for kommunerne, hvis de under ét budgetterede med større udgifter, end der forud var indgået aftale med staten om. Men efter budgetlovens indførelse er der sket to afgørende ændringer.

For det første er der indført individuelle sanktioner over for de kommuner, som har overskredet deres budget. For det andet er fokus skiftet fra budgetlægning til regnskab. Dermed menes, at sanktionerne også udløses, hvis kommunernes regnskabsførte udgifter ikke holder sig inden for den aftalte ramme – selv om budgetterne holder sig inden for den aftalte ramme.

Budgetoverskrivelser er erstattet med budgetoverholdelse, og med de årlige budgetlofter og underskudsgrænser har vi fået værdifulde styringsrammer for finanspolitikken.

Benny Engelbrecht (S)
Finansordfører

For hårde sanktioner?
Efter min mening er sanktionsmekanismer af denne karakter helt afgørende for at sikre budgetdisciplin. For der er brug for påpasselighed med vores fælles midler. Men man kan diskutere, om sanktionsmekanismerne er for hårde. For selv om det er fint at holde sig inden for budgetterne, er faktum, at underforbruget er massivt – særligt i kommunerne. Helt konkret har mindreforbruget været på mere end tre milliarder årligt i perioden 2014-2017.

Tre milliarder kroner hver eneste år, som ellers var afsat til kernevelfærd. På folkeskoler og ældrepleje. Bare for at nævne to eksempler. Det svarer til, at der i samme periode kunne være ansat 5.000 flere folkeskolelærere eller 6.000 flere Sosu-assistenter i kommunerne.

Derfor må vi spørge, om vi har ramt de rette proportioner i sanktionsmekanismerne. For det er jo ikke meningen, at vores udgiftsstyring skal føre til permanent dårligere velfærd.

Fortolkning af loven bliver for rigid
Et andet område, som vi skal have kigget på i den kommende evaluering af budgetloven, handler om det flerårige fokus i udgiftsplanlægningen. For selve ånden i budgetloven er, at vi tilrettelægger budgetterne efter et flerårigt perspektiv, som muliggør langsigtede beslutninger.

Men hvis udgiftslofterne i de enkelte år bliver for rigide, kan det være svært – både for den enkelte kommune og den enkelte institution – at tænke langsigtet. I Socialdemokratiet er vi ikke sikre på, at den konkrete udmøntning og fortolkning af denne del af budgetloven er sket i overensstemmelse med ånden i loven. Derfor vil vi have særligt fokus på dette emne i den kommende evaluering.

På trods af at vi endnu ikke er helt i mål med en mere stringent og langsigtet styring af de offentlige finanser, er budgetloven grundlæggende en succes. Med loven har vi fået styr på budgetlægningen i det offentlige. Budgetoverskrivelser er erstattet med budgetoverholdelse, og med de årlige budgetlofter og underskudsgrænser har vi fået værdifulde styringsrammer for finanspolitikken.

Socialdemokratiet er med andre ord klar til justeringer af budgetloven. Men justeringerne må ikke ske på bekostning af de stærke resultater, som budgetloven indtil nu har givet.