V: Nærhedsreform skal rydde op i fortiden og sætte principper for fremtiden

DEBAT: Nærhedsreformen vil ende som endnu et forsøg uden stor effekt, hvis den ikke leverer retvisende principper for fremtidens indretning af velfærdssamfundet og en hovedrengøring i bureaukratiets domicil, skriver Anne Honoré Østergaard (V).

Når vi reformerer den offentlige sektor, skal vi hele tiden huske på, at vi gør det for menneskets og ikke systemets skyld, skriver Anne Honoré Østergaard (V).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Honoré Østergaard (V)
Ordfører for afbureaukratisering

Fremtidens offentlige sektor skal sætte mennesket før systemet.

Den skal i højere grad være garant for sikkerhed til borgerne og tillid til medarbejderne. Og så skal sektoren være rustet til fremtidens Danmark, hvor der er mindre bureaukrati, effektive tilsyn og mere borgernær velfærd.

Historien har igen og igen lært os, at den offentlige sektor ikke lader sig reformere ved et snuptag. Hvis man vil gøre op med bureaukrati og styrke tilliden til og i den offentlige sektor, kræver det en reformvillighed, der retter blikket gennem forruden fremfor bagruden.

Statsministeren abonnerer på en ærgerlig socialdemokratisk overbevisning, der sætter systemet før mennesket og vil ofre borgerens frie valg i søgen på at forbedre det.
Anne Honoré Østergaard (V)
Ordfører for afbureaukratisering

Det kræver både retvisende principper for fremtidens indretning af velfærdssamfundet og en hovedrengøring i bureaukratiets domicil. Uden begge vil regeringens nærhedsreform gå over i historien som endnu et forsøg uden stor effekt.

Drej ansvaret og del indflydelsen
I Venstre har vi længe sagt, at vi skal sætte mennesket før systemet. Og det mener vi i den bredeste forstand.

Når vi reformerer den offentlige sektor, skal vi hele tiden huske på, at vi gør det for menneskets skyld, ikke systemets. Mennesket som borger, som pårørende eller som ansat i det danske velfærdssamfund.

For borgerne skal vi styrke det frie valg og udbrede det mest muligt. Vi skal reformere ud fra en præmis om, at pengene skal følge borgeren i samfundet.

Det er ikke ud fra et ønske om privatisering, men et ønske om, at borgere skal have flere og friere muligheder. Vi mennesker er jo forskellige og har forskellige behov.

For pårørende og medborgere skal vi styrke mulighederne for lokalt engagement. Vi skal dreje ansvaret, så offentlige ledere ikke kun er ansvarlige over for systemet, men også overfor den enkelte, brugere og pårørende.

Vi skal for eksempel give plads til, at pårørende og beboere kan engagere sig i driften af plejehjem ved at indgå i bestyrelser. Det drejer ansvaret og fordrer god og hensigtsmæssig ledelse. Ledere i det offentlige skal stå mere til ansvar for samfundet og mindre for staten.

Læs også

Ny debat: Hvad skal vi med regeringens nærhedsreform?

En fornuftig balance
Selvom fremtidens offentlige sektor i højere grad skal være præget af tillid og frihed, må vi ikke glemme bureaukratiets retssikkerhedsmæssige grundlag.

Alt for ofte mødes vi med skandalesager fra det offentlige. Tyveri i styrelser, nepotisme i forsvaret og forsømte ældre på plejehjem fylder medierne og forarger danskerne. Og med god grund.

Det kalder på politisk handling, og historisk har det fungeret som arnested for bureaukratiet. En reform af den offentlige sektors fineste mål er at sikre en fornuftig balance mellem tilliden og retssikkerheden.

Hvis offentlige instanser i fremtiden i højere grad skal stå til ansvar over for samfundet, må vi ikke gå på kompromis med retssikkerheden.

Derfor må en storoprydning i bureaukratiets domicil ikke ske i blinde, men i et konkret tværministerielt forankret arbejde, der både sætter konkrete pejlemærker for fremtidens lovgivning og lader fornuften rydde ud i den eksisterende regeljungle og detailstyring.

Mennesket før systemet
Da statsminister Mette Frederiksen (S) første gang luftede tankerne om en nærhedsreform for snart et år siden, gjorde hun det med stor skepsis overfor det frie valg.

Statsministeren udtrykte en undren over, om det frie valg mon var skyld i systemets bureaukratiske tilstand. Det illustrerer tydeligt, at statsministeren abonnerer på en ærgerlig socialdemokratisk overbevisning, der sætter systemet før mennesket og vil ofre borgerens frie valg i søgen på at forbedre det.

Det er den helt forkerte vej at gå. Reformen af den offentlige sektor skal sætte den enkelte før systemet, mennesket i centrum og bygge på øget frihed, tillid og ansvar for samfundet.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi med nærhedsreformen?

Regeringen vil have en nærhedsreform. Den skal, som statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte ved Folketingets åbning i oktober sidste år, gøre op med minuttyranni, detailstyring og unødvendig fremmedgørelse i den offentlige sektor.

Tidligere har ikke mindst Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Margrethe Vestager (R) som økonomi- og indenrigsminister forsøgt – uden det store held – at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor.

Sidste år oprettede Mette Frederiksen en ny stilling som udviklingschef for at styrke Statsministeriet, og finansminister Nicolai Wammen (S) oprettede under Finansministeriet et nyt velfærdspolitisk center, som skulle få en central rolle i arbejdet med nærhedsreformen.

Altinget giver nu ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvad vi skal med nærhedsreformen. Hvordan bør regeringen gå til opgaven? Hvilke knapper skal der skrues på for at leve op til statsministerens ambitioner om et opgør med mindre kontrol og mere faglighed og tillid? Hvad er erfaringer med tidligere forsøg på at reformere sig til nærhed? Hvad fungerede ikke, og hvad kan vi lære af erfaringerne?

Her er deltagerne:

Anne Honoré Østergaard (V), medlem af Folketinget og afbureaukratiseringsordfører
Christian Rabjerg Madsen (S), medlem af Folketinget og finansordfører
Hanne Bak Lumholt, direktør, COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling
Henning Thiesen, formand, Djøf
Hjalte Aaberg, stifter af Aaberg+ og forhenværende direktør i Region Hovedstaden
Jørgen Rosted, forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet
Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
Kristian Wendelboe, direktør, KL
Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse, Syddansk Universitet
Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig styring, Copenhagen Business School
Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
Tina Øllgaard Bentzen, lektor i tillidsbaseret offentlig ledelse, Roskilde Universitet.