Vive: Udskældt kommunalt udvalgsstyre fungerer faktisk fint

DEBAT: Til trods for hyppig kritik, viser en undersøgelse fra Vive, at der hverken er ønsker om eller behov for en ny kommunal styreform, skriver Rasmus Tue Pedersen og Mads Thau.

Af Rasmus Tue Pedersen og Mads Thau
Hhv. seniorforsker og forsker, Vive

Kommunalpolitik er ikke nemt. Politikerne i de danske kommuner skal håndtere krav og forventninger fra borgerne, de skal håndtere regler og opgaver fra staten, og de skal ofte gøre alt dette inden for et snærende budget.

Sådanne udfordringer stiller ikke bare store krav til vores kommunalpolitikere, de stiller også store krav til den politiske styreform i kommunerne. I langt størstedelen af de danske kommuner har man udvalgsstyret som politisk styreform.

Udvalgsstyret er kendetegnet ved, at en stor del af det politiske arbejde sker i en række stående politiske fagudvalg under kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er formelt det øverste beslutningsorgan, men det er i høj grad i Økonomiudvalget, Miljø- og teknikudvalget, Skoleudvalget og de mange andre politiske udvalg i kommunerne, at kommunalpolitikerne laver det politiske rugbrødsarbejde.

Det er her, de lægger en stor del af deres tid, og det er i høj grad i udvalgene, at de politiske beslutninger reelt tages.

Silo-tænkning og endeløse diskussioner om vejbump?
Udvalgsstyreformen er dog ikke uden kritikere. Styreformen er blandt andet blevet kritiseret for, at når det politiske arbejde delegeres til disse forskellige fagudvalg, kan det resultere i silotænkning, hvor politikerne i de enkelte udvalg fokuserer for meget på deres eget område, og dermed glemmer de overordnede hensyn og rammer i kommunen.

Et andet kritikpunkt har været, at udvalgsarbejdet fører til, at politikerne spilder for meget tid på mindre beslutninger, der lige så godt kunne træffes i den kommunale forvaltning. Kort sagt, at udvalgsformen ikke levner plads til de overordnede politiske visioner.

Det er blandt andet på denne baggrund, at Vive netop har gennemført en større undersøgelse af, hvorledes udvalgsstyreformen reelt fungerer i de danske kommuner (det er det tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet – nu Social- og Indenrigsministeriet – der har bedt Vive om at lave undersøgelsen).

Undersøgelsen er baseret på en omfattende afdækning af eksisterende viden fra Danmark og udlandet, en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalpolitikerne i 12 danske kommuner og 66 efterfølgende interview med kommunalbestyrelsesmedlemmer, borgmestre og kommunaldirektører.

Silo-tænkning?
Vores undersøgelse bekræfter, at koordination på tværs af de politiske udvalg undertiden kan være en udfordring.

Udfordringerne kan både bestå i, at komplekse problemstillinger går på tværs af de politiske udvalg, og andre gange drejer det sig om mere prosaiske budgetkampe: børneudvalget kæmper for ressourcer til børneområdet, seniorudvalget kæmper for ressourcer til seniorerne, og miljø- og teknikudvalget vil gerne have flere midler til infrastrukturen.

Vores undersøgelse viser dog samtidig, at man i mange kommuner både er meget opmærksomme på denne udfordring og allerede har taget flere initiativer for at håndtere den.

Man sørger for eksempel for, at alle kommunalpolitikere er medlem af flere udvalg, man arrangerer i stigende grad fællesmøder på tværs af udvalg, og undertiden opretter man midlertidige tværgående udvalg, hvor man også inddrager borgerne aktivt. Derudover har økonomiudvalgene i mange kommuner også en stærk koordinerende rolle.

Visioner eller vejbump?
Men hvad så med visionerne? Levner udvalgsarbejdet plads til politiske visioner, eller drukner udvalgsarbejdet i endeløse diskussioner om den præcise placering af vejbump?

Overordnet set giver vores undersøgelse et positivt billede af visionernes plads i kommunalpolitikken. Der er tilfælde, hvor kommunalpolitikerne kan berette om andre udvalgsmedlemmer, som i overdreven grad fokuserer på små detaljer i stedet for at forholde sig til de mere overordnede, væsentlige politiske spørgsmål, og i nogle tilfælde oplever kommunalpolitikerne, at politiske enkeltsager fylder så meget på de sociale medier, at det er vanskeligt at holde dem ude af det politiske arbejde.

Det er dog et mindretal af kommunalpolitikere, som mener, at enkeltsager generelt fylder for meget, og i flere kommunalbestyrelser arbejder man blandt andet på tværs af de politiske udvalg med at formulere fælles overordnede visioner for kommunen.

Visionspapirer i en skuffe ændrer naturligvis ikke i sig selv meget, men mange kommunalbestyrelsesmedlemmer giver faktisk udtryk for, at politikernes fælles diskussioner om politiske visioner har en reel effekt på de beslutninger, som bliver truffet i de politiske udvalg.

Samtidig er det værd at huske på, at kommunalpolitik i høj grad er – og skal være – en række konkrete beslutninger med konkrete konsekvenser for borgerne. Som en kommunaldirektør udtrykte det, kan man i kommunalpolitik ikke være tjent med ”politikere, der ligger og svæver i et lufttomt rum, hvor de kun snakker visioner og overordnede hensyn og ikke har føling med driften overhovedet.”

Behov for en alternativ styreform?
Samlet set er det vanskeligt at se et påtrængende behov for en ny politisk styreform i de danske kommuner.

Det kan med udvalgsstyreformen være en udfordring at skabe plads til politiske visioner og sikre koordination på tværs af udvalg, men kommunerne er generelt ret opmærksomme på at håndtere disse udfordringer hensigtsmæssigt. Det betyder naturligvis ikke, at den nuværende udvalgsstyreform i kommunerne altid fungerer perfekt i alle kommuner.

Vi har i vores undersøgelse talt med politikere, der var klart utilfredse med den måde, udvalgsstyret specifikt blev praktiseret på i deres kommune, og som fortalte om konflikter og samarbejdsvanskeligheder med andre udvalgsmedlemmer, borgmesteren, kommunaldirektøren og forvaltningen. Udvalgsstyret er altså ikke i sig selv en garanti for et uproblematisk og velfungerende lokaldemokrati.

Det overordnede billede er dog, at kommunalpolitikere og forvaltninger i de danske kommuner i høj grad har formået at indrette udvalgsstyret hensigtsmæssigt, og selv om alternative styreformer potentielt kunne styrke koordinationen og de politiske visioner, ville de samtidig kunne medføre nye problemer.

Hvis man eksempelvis gik fra udvalgsstyre til et borgmesterstyre, hvor magten i langt højere grad var koncentreret ved borgmesteren, kunne man muligvis styrke det politiske lederskab, men det ville samtidig ske på bekostning af den brede inddragelse i udvalgsstyret.

Ikke overraskende er der blandt de kommunalpolitiske aktører da også en udpræget modstand mod en sådan styreform, og samlet viser vores undersøgelse hverken et ønske om eller et behov for en ny kommunal styreform.

Forrige artikel Regionsdirektør: Ledelse handler om meget mere end fine titler Regionsdirektør: Ledelse handler om meget mere end fine titler Næste artikel KL-direktør: Rigid budgetlov og presset økonomi  sætter velfærden under pres KL-direktør: Rigid budgetlov og presset økonomi sætter velfærden under pres
Wammen før slutspil om udligning: Venstre får ikke vetoret 

Wammen før slutspil om udligning: Venstre får ikke vetoret 

KOMMUNER: Nu begynder de reelle forhandlinger om et nyt system for fordeling af penge mellem rige og fattige kommuner. Regeringen er glad for, at V-formand Jakob Ellemann-Jensen er "stemplet ind", sagde finansminister Nicolai Wammen (S) fredag.