Ebbe Dal: Klar definition af public service er afgørende

DEBAT: Hvis offentlige og private medier skal opnå bedre samarbejde, kræves der en en klar definition af public service, så mangfoldigheden i mediebilledet ikke bliver modarbejdet af statsmediernes blindhed over for deres egne dispositioners stærke påvirkning af markedet, skriver Ebbe Dal, Danske Medier.

Af Ebbe Dal
Adm. direktør, Danske Medier

Altingets debatserier som denne, hvor debattørerne får lejlighed til at ytre sig to gange, er interessant. Men erfaringsmæssigt fremgår det også, at vi, der er inviteret til at skrive, ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i hinandens indlæg for at debattere for alvor.

Det er nok en skødesynd for al politisk palaver, og det er nok også det, der har fået kulturminister Mette Bock til for en stund at kaste håndklædet i ringen og vælge at høre befolkningens synspunkter på public service, før hun inviterer de professionelle interessenter til møde.

I mellemtiden kan vi så øve os på dialogen, og jeg vil denne gang benytte mit indlæg til at kommentere et par af de synspunkter, som er bragt frem under april måneds mediedebat på Altinget.

Et nyt ord ændrer ikke på problemet
Christian S. Nissen funderede 5. april over begrebet public service og beklagede, at der ikke var gode indspil, da tidligere kulturminister Bertel Haarder sidste år indbød til en konkurrence om en ny betegnelse.

Jeg forstår godt Nissens synspunkt, men tror ikke, et nyt ord vil ændre på hovedproblemet, nemlig at der ikke i nyere tid er udvist politisk vilje til at skære til, hvordan begrebet skal forstås i forhold til, hvad de offentlige medier skal producere og sende.

Egentlig kan jeg godt lide begrebet public service i den forstand, at det jo direkte oversat betyder offentlig tjeneste, ligesom det engelske ord for embedsmand, public servant, betyder offentlighedens tjener. Ordet embedsmand betyder i øvrigt sproghistorisk også tjener. Men jeg kommer nok ikke langt med at foreslå ordet embeds-tv! Jeg kommer tilbage til tjenestebegrebet.

Fra de private mediers egne rækker kom et indlæg fra Informations adm. direktør, Stine Carsten Kendal, der 25. april argumenterede for samarbejde mellem private og statslige medier. Det kunne blandt andet handle om at fremme forståelse, også blandt unge, for det aktive medieansvars nødvendighed i en tid, hvor falske nyheder huserer.

Stine Carsten Kendal fremhæver nogle aktuelle eksempler på samarbejde og argumenterer for, at det er en del af vejen frem. Det kommer jeg også tilbage til.

Enhedslistens Søren Søndergaard skrev 19. april, at pondus og volumen hos DR er en forudsætning for at hamle op med de udenlandske mediegiganter. Jeg har svært ved at se, hvorfor det er DR, der skal have pondus og volumen for at hamle op med de udenlandske mediegiganter, når konkurrencen fra dem handler om annoncemarkedet, og DR blandt andet bruger sin pondus og volumen til en mægtig indsats på de pågældende udenlandske konkurrenters sociale medier. Jeg kommer også tilbage til DR's pondus og volumen.

DR udnytter sin pondus over for private
Jeg skrev, jeg ville komme tilbage til tjeneste-begrebet, til samarbejdsideen og til DR's pondus og volumen.

Jeg taler med mediefolk, men også med personer inden for andre kreative fag. De står professionelt i en meget vanskelig situation, fordi de på den ene side gerne vil have opgaver og måske er afhængige af samarbejde med DR, men på den anden side oplever, at DR ser let hen over tjenesteforholdet til samfundet og udnytter sin pondus og volumen – skal vi kalde det – usentimentalt over for samarbejdspartnere.

På samme måde håndteres forholdet til de private medier på den måde, at stort set ingen af disses digitale aktiviteter lades i ro for statslig konkurrence på dr.dk med webavis, tusinder af fagpresseagtige nyhedsbreve, kommercielt anlagte radioflader på DAB og FM uden reklamer osv. Det er svært at opfatte som andet end hensynsløst.

Her ligger et af de største problemer. Hvis ministeren og politikerne gerne vil opnå, at der samarbejdes, er det allervigtigste at skabe en klar definition af public service og at sikre, at den mangfoldighed, som alle slår på, de ønsker sig, ikke modarbejdes af en given los over for de offentlige medievirksomheders opgavesammensætning og af statsmediernes blindhed over for deres egne dispositioners stærke påvirkning af markedet.

Forrige artikel Lolland-Falster: Besparelser på landsdelsorkestre rammer skævt Lolland-Falster: Besparelser på landsdelsorkestre rammer skævt Næste artikel Suzanne Moll: Nyheder bør være topprioritet hos DR Suzanne Moll: Nyheder bør være topprioritet hos DR