Simon Kollerup
 svarer 
Karen Ellemann

Simon Kollerup (S), Ib Poulsen (DF), Søren Egge Rasmussen (EL), Trine Torp (SF), Andreas Steenberg (R) og Roger Courage Matthisen (ALT) spørger ministeren for fiskeri og ligestilling, hvordan regeringen vil sikre, at foreningsfartøjer kan påbegynde det i lovforslaget beskrevne fiskeri fra sommeren 2018 m.m.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 151, Spørgsmål 1
Ministeren bedes beskrive, hvordan regeringen vil sikre, at foreningsfartøjer kan påbegynde det i lovforslaget beskrevne fiskeri fra sommeren 2018, i respekt for at foreningsfartøjer ikke kan sidestilles fuldstændigt med erhvervsmæssigt fiskeri og ikke efter Folketingets intention forventes at skulle imødese de samme krav på diverse områder som et egentligt erhvervsfiskeri.

Svar fra fredag den 9. marts 2018
Jeg deler fuldt ud forslagets intention om at oplyse og udbrede viden om vores lokale kystfiskeri i Danmark, samt intentionen om at foreningerne skal kunne gøre brug af ordningen hurtigst muligt.

Alle foreninger, der ansøger om at få tildelt fiskerirettigheder i ordningen, vil skulle godkendes individuelt, og det enkelte fartøj vil skulle efterleve relevant lovgivning, herunder om sø- og fødevaresikkerhed. Hvilke regler, det enkelte fartøj og fartøjsfører/besætning konkret omfattes af, vil blandt andet afhænge af det enkelte fartøjs anvendelse og størrelse samt besætningens kompetencer/kvalifikationer.

Vi må ikke, i vores fælles ønske om at få disse fartøjer hurtigst muligt ud at sejle, negligere, at havet er en farlig arbejdsplads. Den nødvendige sikkerhed skal være på plads, både når der fiskes, og når der medtages turister eller unge mennesker uden erfaring. Her er det også vigtigt, at 2 besætningen er uddannet til at varetage sikkerheden om bord, samt at der også ved skibets drift tages højde for besætningens sikkerhed m.v. Ej heller kan vi gå på kompromis med fødevaresikkerheden, når der afsættes fisk til forbrugerne.

Det sagt, så deler jeg som nævnt ønsket om hurtigst muligt at få foreningsfartøjer i drift. Udenrigsministeriet vil derfor prioritere henvendelser fra relevante aktører med fornøden vejledning, og i den forbindelse gøre relevante myndigheder opmærksomme på, at der et stort ønske om, at sådanne fartøjer bringes i drift hurtigst muligt.
0:000:00