Astrid Krag
 svarer 
Thyra Frank

Astrid Krag (S) spørger ældreministeren, hvordan man vil sikre, at antallet af nye registreringer mindskes mest muligt og helst undgås, således at man bruger eksisterende registreringer eller udskifter eksisterende registreringer med nye i stedet for at indføre nye, med det formål at begrænse administrative byrde

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 210, Spørgsmål 2
Ministeren bedes oplyse, hvordan man vil sikre, at antallet af nye registreringer mindskes mest muligt og helst undgås, således at man bruger eksisterende registreringer eller udskifter eksisterende registreringer med nye i stedet for at indføre nye, med det formål at begrænse administrative byrde?

Svar fra onsdag den 2. maj 2018
Tilsynet med den personlige hjælp, omsorg og pleje vil efter lovforslaget ske indenfor de rammer, som gælder for udførelsen af hjælpen efter servicelovens §§ 83-87, der er fastlagt i serviceloven. Vurderingen af kvaliteten relaterer sig til forpligtelsen efter serviceloven til at give borgerne den hjælp de har behov for. Styrelsen for Patientsikkerhed har med lovforslaget hjemmel til at fastsætte nærmere regler om vurderingen af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i forhold af opstilling af kriterier og indikatorer, men disse kriterier og indikatorer forventes ikke at føre til, at der samlet set bliver en større registreringsbyrde i enhederne.

Efter lovforslagets § 150 c, stk. 1 skal de omfattede enheder registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, skal behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder.

Som det fremgår af lovforslaget, vurderes det hensigtsmæssigt, at registreringen efter serviceloven og sundhedsloven foregår i samme register, således at enheder, som vil være omfattet af forpligtelsen til at lade sig registrere efter både serviceloven og sundhedsloven, skal registrere sig det samme sted. Dermed kan man tage udgangspunkt i de eksisterende registreringer af oplysninger, som er foretaget i medfør af forpligtelsen efter sundhedsloven, og på den måde undgå dobbeltregistreringer.
0:000:00