Andreas Steenberg
 svarer 
Inger Støjberg

Andreas Steenberg (R) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om ministeren vil oversende afgørelserne i samtlige af de sager, der fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 7 at have været behandlet i Udlændingestyrelsen og –nævnet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 20, Spørgsmål 3
Vil ministeren oversende afgørelserne i samtlige af de sager, der fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 7 at have været behandlet i Udlændingestyrelsen og –nævnet?

Svar fra tirsdag den 20. november 2018
Jeg finder ikke grundlag for at oversende afgørelserne i samtlige af de sager, der fremgår af min fortrolige besvarelse af 30. oktober 2018 af UUI (Alm. del) pørgsmål nr. 7 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Heller ikke i fortrolig form.

I den forbindelse har jeg særligt lagt vægt på hensynet til privatlivets fred for de personer, som sagerne omhandler, idet der vil være tale om videregivelse af en række oplysninger, der går tæt på flere konkrete enkeltpersoner, som der ikke i dag allerede er individuel opmærksomhed omkring.

En oversendelse af afgørelserne – der tog hensyn til privatlivets fred – ville nødvendiggøre en omfattende anonymisering for at sikre, at anonymiseringen er tilstrækkelig effektiv, så der ikke er en risiko for, at de pågældende personer – eventuelt når oplysningerne sammenholdes med sager, der har været omtalt i pressen – vil kunne genkendes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke fundet grundlag for at iværksætte en sådan anonymisering, idet dette ikke vil kunne foretages uden nævneværdig brug af ministeriets ressourcer.

Det bemærkes, at det er det samme hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens § 30, nr. 1, hvorefter en myndighed ikke er forpligtet til at til meroffentlighedsprincippet, hvorefter en myndighed bør gennemføre en 20. november 2018 Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 19260 569954 anonymisering af de pågældende oplysninger, hvis anonymiseringen kan foretages uden nævneværdig brug af myndighedens ressourcer.
0:000:00