Simon Kollerup
 svarer 
Jakob Ellemann-Jensen

Simon Kollerup (S) spørger miljø- og fødevareministeren, Jakob Ellemann-Jensen, om kommentar til artikel af 2/11-18 fra Altinget ”Det Dyreetiske Råd finder det “stærkt betænkeligt” at afskaffe nuværende sundhedsrådgivning”

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 53, Spørgsmål 3
Vil ministeren kommentere artiklen ”Det Dyreetiske Råd finder det “stærkt betænkeligt” at afskaffe nuværende sundhedsrådgivning” bragt på Altinget.dk den 2. november 2018 (https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-dyreetiske-raad-er-staerkt-betaenkelig-vedat-afskaffe-nuvaerende-sundhedsraadgivning) og i den sammenhæng forklare, hvorfor dyrevelfærden ikke vil blive slækket, når der ændres i ordningen om sundhedsrådgivningsaftaler?

Svar fra mandag den 5. november 2018
Ophævelse af ordningen med forskellige rådgivningskategorier i sundhedsrådgivningen for svine- og kvægbesætninger og i minkfarme har baggrund i den politiske aftale om Veterinærforlig III 20182021, indgået mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. I forliget indgår et ønske om regelforenkling, som kan lette byrderne for erhvervet og understøtte den enkelte besætningsejers motivation for at øge sundheden i sin produktion.

Af forligsteksten fremgår bl.a. følgende:

”Ved en afskaffelse af rådgivningskategorierne er det ikke længere det offentlige, der skal påbyde landmanden mere rådgivning, men et ansvar som landmanden selv tager på sig i samarbejde med sin dyrlæge. Det giver mulighed for, at management i besætningen i højere grad kommer i fokus som drivkraft til at fremme husdyrenes sundhed og velfærd. Parterne er enige om, at afskaffelsen af rådgivningskategorierne ikke må medføre en ringere dyresundheds- og dyrevelfærdstilstand.” Det er væsentligt at understrege, at reglerne om dyrevelfærd er uændrede, og at den besætningsansvarlige fortsat vil være pålagt krav om rådgivningsbesøg fra besætningsdyrlægen. Der er således ikke tale om, at sundhedsrådgivning afskaffes, som artiklens overskrift og indledning kunne give indtryk af. Det understreges også, at det fremsatte forslag om ophævelse af ordningen med de forskellige rådgivningskategorier er i overensstemmelse med forligsteksten, og at det i sagens natur er en klar forventning, at reglerne om dyrevelfærd til stadighed overholdes.

Besætninger placeres efter de nugældende regler i tre forskellige rådgivningskategorier: Almindelig rådgivning, Ekstra rådgivning og Skærpet rådgivning. Når der første gang indgås aftale om sundhedsrådgivning for en besætning, placeres besætningen i den mellemste kategori ”Ekstra •

Svine- og kvægbesætninger (aftale med tilvalgsmodul) lmindelig rådgivning: 4-9 (4 for besætninger som kun består af slagtesvin) kstra rådgivning: 6-12 (6 for besætninger som kun består af slagtesvin) kærpet rådgivning: 6-12 (6 for besætninger som kun består af slagtesvin) inkfarme Almindelig rådgivning: 4 (for sommerfarme mindst 2) kstra rådgivning: 5 (for sommerfarme mindst 3) kærpet rådgivning: 6 (for sommerfarme mindst 4) or besætningsejere placeret i kategorierne ”Ekstra rådgivning” og ”Skærpet rådgivning” vil afskaffelse af kategorierne således betyde krav om færre rådgivningsbesøg end i dag. Alle besætninger med samme type sundhedsrådgivningsaftale vil fremover blive underlagt de samme krav til antal rådgivningsbesøg svarende til, hvad der i dag gælder for kategorien ”Almindelig rådgivning”. Det er også i denne rådgivningskategori, at langt de fleste besætninger allerede er placeret i dag.

Som det er lagt til grund i veterinærforliget, indgået mellem samtlige partier i Folketinget, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det med udgangspunkt i det antal obligatoriske rådgivningsbesøg, der fremover vil være krav om, vil være forsvarligt at ophæve ordningen med forskellige rådgivningskategorier. Hensigten er at styrke besætningsejerens ansvarsfølelse i forhold til dennes samarbejde med dyrlægen og dermed i forhold til udviklingen af dyrevelfærden og dyresundheden i besætningen. Dyrlægens rolle som rådgiver for besætningsejeren tydeliggøres også herved endnu mere. dels via den målrettede dyrevelfærdsindsats, der (uændret) indgår som led i sundhedsrådgivning. I forbindelse med Fødevarestyrelsens generelle kontrol i husdyrbesætninger vil styrelsen om nødvendigt kunne indskærpe reglernes overholdelse, ligesom en indskærpelse vil blive efterfulgt af opfølgende kontrol fra styrelsen.

Jakob Ellemann-Jensen / Mette Hulstrøm
0:000:00