Holger K. Nielsen
 svarer 
Claus Hjort Frederiksen

Holger K. Nielsen (SF) og Eva Flyvholm (EL) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, om det blandt EU landene fortsat kun er Storbritannien, Østrig og Polen, der foruden Danmark, har placeret deres cybersikkerhedsmyndighed under en efterretningstjeneste

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 215, Spørgsmål 7
I forlængelse af ministerens svar på L 155 – spm. 5 (Folketingsåret 2017-18) bedes ministeren oplyse, om det blandt EU landene fortsat kun er Storbritannien, Østrig og Polen, der foruden Danmark, har placeret deres cybersikkerhedsmyndighed under en efterretningstjeneste.

Svar fra onsdag den 17. april 2019
Svaret på spørgsmål 5 til L 155 (Folketingsåret 2017-18) forholdt sig til, hvilke EU-lande, der havde henlagt funktionerne som henholdsvis såkaldt nationalt centralt kontaktpunkt eller ”Single Point of Contact” (SPoC) og ”Computer Security Incident Response Team” (CSIRT) som del af en efterretningstjeneste. SPoC- og CSIRT-funktionerne er nationale funktioner i medfør af det såkaldte NIS-direktiv (EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2016/1148 af 6. juni 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen).

Det kan generelt oplyses, at de øvrige EU-lande har indrettet deres cybersikkerhedsarbejde på mange forskellige måder, og forskellige centrale myndighedsopgaver på cyberområdet kan være placeret i indtil flere forskellige myndigheder i de respektive medlemsstater. Mange lande har således ikke som i Danmark én central cybersikkerhedsmyndighed, og ansvaret for cybersikkerhed er ofte spredt ud på flere myndigheder, herunder efterretningstjenester.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Bilag:

17. april 2019 JSN 2019/002226 Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: 728 10000 Fax: 728 10300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35
0:000:00