Holger K. Nielsen
 svarer 
Claus Hjort Frederiksen

Holger K. Nielsen (SF) og Eva Flyvholm (EL) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, om lande som Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Holland har sværere ved at beskytte deres cybersikkerhed end Danmark, fordi deres cybersikkerhedsmyndigheder er civile myndigheder og ikke underlagt en efterretningstjeneste

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 215, Spørgsmål 8
I forlængelse af det foregående spørgsmål bedes ministeren oplyse, om lande som Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Holland har sværere ved at beskytte sin cybersikkerhed end Danmark, fordi deres cybersikkerhedsmyndigheder er civile myndigheder og ikke underlagt en efterretningstjeneste.

Svar fra onsdag den 17. april 2019
”I forlængelse af det foregående spørgsmål bedes ministeren oplyse, om lande som Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Holland har sværere ved at beskytte sin cybersikkerhed end Danmark, fordi deres cybersikkerhedsmyndigheder er civile myndigheder og ikke underlagt en efterretningstjeneste.” Svar:

Det er vanskeligt at sammenligne de forskellige landes indsats på cybersikkerhedsområdet, idet landene har indrettet sig på forskellige måder, hvor forskellige centrale myndighedsopgaver på cybersikkerhedsområdet kan være placeret i indtil flere forskellige myndigheder i de respektive lande.

Det er vurderingen, at Danmark har en klar fordel ved at have samlet centrale opgaver omkring cybersikkerhed i Center for Cybersikkerhed, samt ved at have placeret centeret som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at Storbritannien har fulgt den danske model og placeret sit centrale, nationale cybersikkerhedscenter, NCSC, som en del af efterretningstjenesten GCHQ. I Sverige gør man sig lignende overvejelser, og den svenske regering oplyste i januar 2019, at man vil oprette et nationalt center for cyber- og informationssikkerhed. Efter det oplyste indgår det netop i de svenske overvejelser at placere det nye center ved en eller flere af de svenske efterretningstjenester. I dag er ansvaret for cybersikkerhed i Sverige placeret ved en række forskellige myndigheder.

Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Fordelen ved at have Center for Cybersikkerhed som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste er ikke mindst, at placeringen giver centeret adgang til Forsvarets Efterretningstjenestes unikke viden om de mest avancerede cybertrusler – trusler, der netop kommer fra udDato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

17. april 2019 JSN 2019/002226 897428 Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: 728 10000 Fax: 728 10300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 landet. Viden om den slags trusler er højt klassificeret og ville ikke kunne deles med centeret, hvis det lå et andet sted.

I forhold til at placere Center for Cybersikkerhed ved en anden myndighed har dette været prøvet tidligere, og det var ikke vurderingen, at det gav tilstrækkelig sikkerhed. En anden myndighed ville ikke kunne opnå samme adgang til de efterretningsmæssige oplysninger, der er afgørende for at kunne beskytte mod avancerede cyberangreb.

I den forbindelse kan det også bemærkes, at forgængeren for Center for Cybersikkerhed, GovCERT, som civil myndighed også var undtaget fra en del af persondatalovgivningen, og at en sådan undtagelse formentlig fortsat ville være nødvendig, hvis man valgte at placere Center for Cybersikkerhed udenfor Forsvarets Efterretningstjeneste.
0:000:00