Anne Honoré Østergaard
 svarer 
Simon Kollerup

Anne Honoré Østergaard (V) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvilke krav der gælder, 1) når en forretningsforbindelse har hjemsted i et højrisikotredjeland, og hvilke krav der gælder, 2) når en forretningsforbindelse ikke har hjemsted i et højrisikotredjeland, men overfører/modtager transaktioner fra et højrisikotredjeland

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 12, Spørgsmål 3
Kan ministeren oplyse under henvisning til hvidvasklovens § 17, stk. 2 og 3, hvilke krav der gælder, 1) når en forretningsforbindelse har hjemsted i et højrisikotredjeland, og hvilke krav der gælder, 2) når en forretningsforbindelse ikke har hjemsted i et højrisikotredjeland, men overfører/modtager transaktioner fra et højrisikotredjeland?

Svar fra torsdag den 26. november 2020
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Det følger af hvidvasklovens § 17, at virksomheder omfattet af loven skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer og yderligere risikobegrænsende foranstaltninger, hvis virksomheden vurderer, at der i forhold til en forretningsforbindelse eller transaktion kan være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

I de tilfælde, hvor en forretningsforbindelse har hjemsted i et højrisikotredjeland, skal virksomheden gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer efter hvidvasklovens § 17, stk. 2. De skærpede kundekendskabsprocedurer skal omfatte følgende:

1) Indhentelse af yderligere oplysninger om kunden og reelle ejere.

2) Indhentelse af yderligere oplysninger om forretningsforbindelsens tilsigtede karakter.

3) Indhentelse af oplysninger om midlernes oprindelse og kilden til kundens og den reelle ejers formue.

4) Indhentelse af oplysninger om årsagerne til de ønskede eller udførte transaktioner.

5) Indhentelse af godkendelse ved etablering eller videreførelse af forretningsforbindelser hos virksomhedens hvidvaskansvarlige.

6) Skærpet overvågning af forretningsforbindelsen ved at øge antallet af kontroller og ved at udvælge transaktionsmønstre, der kræver nøjere undersøgelse Hvis en forretningsforbindelse ikke har hjemsted i et højrisikotredjeland, men overfører til eller modtager transaktioner fra et højrisikotredjeland, skal virksomheden gennemføre en eller flere yderligere risikobegrænsende foranstaltninger efter hvidvasklovens § 17, stk. 3. Disse yderligere foranstaltninger er et supplement til de almindelige procedurer og skal bestå af en eller flere af følgende:

1) ) ) nvendelse af supplerende elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer.

Indførelse af relevante skærpede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af finansielle transaktioner.

Begrænsning af forretningsforbindelser eller transaktioner med fysiske personer eller juridiske enheder fra de tredjelande, der er identificeret som højrisikotredjelande.”
0:000:00