Formålet med den foreslåede pvc-afgift er bl.a. at reducere mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres, fordi bortskaffelsen af pvc giver problemer i affaldshåndteringen, da pvc indeholder klor, som ved forbrænding medvirker til en væsentlig forøgelse af restprodukter, som er skadelige i naturen.

Der er fortsat pvc, der bortskaffes med restaffaldet, ligesom pvc ikke systematisk frasorteres på alle sorteringsanlæg, og derfor ender en del af pvc-affaldet stadig på de danske affaldsforbrændingsanlæg. Der kan være enkelte specifikke anvendelser, hvor pvc i dag er et teknisk godt valg, men hvor afgiften kan give en tilskyndelse til at udvikle alternativer for at undgå miljøbelastning ved affaldsbehandlingen.

Den foreslåede pvc-afgift har også til formål at øge incitamentet til at anvende andre blødgørere end ftalater, da nogle ftalater er hormonforstyrrende og kan påvirke forplantningsevnen. Der er taget et skridt på vejen væk fra anvendelsen af ftalater ved, at særligt fire problematiske ftalater er blevet forbudte i EU’s REACH-forordning, samt bedre muligheder for at substituere til alternative materialer. Der eksisterer dog stadig mange andre ftalater, som potentielt kan være skadelige.

Regeringen og partierne bag Finanslovsaftalen for 2020 har klart tilkendegivet, at der skal sættes ind over for den massive plastforurening og mindske de enorme mængder af affald. En genindførelse af pvc-afgiften vil bidrage til opfyldelsen af denne mål.