Liselott Blixt
 svarer 
Peter Hummelgaard

Liselott Blixt (DF) spørger ministeren for ligestilling, Peter Hummelgaard, om hvor mange personer i Danmark med barn/børn, som de deler forældremyndigheden over med barnets/børnenes anden forælder, som er fritaget for digital post

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 57, Spørgsmål 1
Vil ministeren vurdere, hvor mange personer i Danmark med barn/børn, som de deler forældremyndigheden over med barnets/børnenes anden forælder, som er fritaget for digital post? Spørgsmålet stilles i lyset af, at disse forældre fortsat efter lovforslagets vedtagelse ikke nødvendigvis vil modtage post fra offentlige myndigheder om deres børn.

Svar fra fredag den 25. december 2020
”Vil ministeren vurdere, hvor mange personer i Danmark med barn/børn, som de deler forældremyndigheden over med barnets/børnenes anden forælder, som er fritaget for digital post? Spørgsmålet stilles i lyset af, at disse forældre fortsat efter lovforslagets vedtagelse ikke nødvendigvis vil modtage post fra offentlige myndigheder om deres børn.

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Digitaliseringsstyrelsen fører ikke statistik over, hvor mange personer i Danmark, der har del i forældremyndigheden over et barn, og som er fritaget for Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at ifølge. 3. kvartal 2020, er 4.500.635 borgere i alderen 15 til 85+ tilmeldt Digital Post, mens 364.517 borgere i samme aldersgruppe er fritaget for Digital Post. Heraf er der i aldersgruppen 18-54 tilmeldt 2.712.682 borgere, men 50.304 borgere i samme aldersgruppe er fritaget for Digital Post.” Det bemærkes, at hvis en forældremyndighedsindehaver er fritaget fra at modtage digital post efter § 5 i lov om Digital Post, så skal offentlige myndigheder ifølge lovforslaget sikre sig, at den pågældende i stedet modtager meddelelse om barnet på anden vis, f.eks. ved almindeligt brev. Dette fremgår af afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
0:000:00