Torsten Schack Pedersen
 svarer 
Simon Kollerup

Torsten Schack Pedersen (V) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om ministeren vil indkalde til drøftelser af ekspertudvalgets kommissorium og anbefalinger

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 99, Spørgsmål 4
Vil ministeren indkalde forslagsstillerne til B 99 til drøftelser af ekspertudvalgets kommissorium og anbefalinger?

Svar fra tirsdag den 6. april 2021
Det er vigtigt for regeringen, at der bliver gjort mere for at fremme de demokratiske ejerformer i virksomheder. Derfor har regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2021 afsat midler til at undersøge området nærmere gennem en nedsat ekspertarbejdsgruppe.

Det er naturligt, når der er lavet en politisk aftale som finansloven for 2021, at kommissorium og sammensætningen af ekspertarbejdsgruppen drøftes med aftalepartierne. Disse drøftelser pågår i øjeblikket.

Det var tydeligt under 1. behandlingen af B 99, at der på tværs af partierne i Folketinget er bred opbakning til at undersøge området for demokratiske virksomheder nærmere. Jeg mener ikke, at det vil være på sin plads overfor ekspertarbejdsgruppen allerede nu at tage forskud på, hvordan processen for den politiske opfølgning på arbejdet tilrettelægges. Men jeg håber, at der vil være bred tilslutning til de initiativer, som følger efter ekspertarbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde.

0:000:00