Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Simon Kollerup

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup,, om ministeren vurderer, at det er muligt at løse nogle af udfordringerne med forbrugerbeskyttelsen ved at ændre i eksisterende bekendtgørelser i stedet for at indføre ny lovgivning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 61, Spørgsmål 1
Vurderer ministeren, at det er muligt at løse nogle af udfordringerne med forbrugerbeskyt­

telsen ved at ændre i eksisterende bekendtgørelser i stedet for at indføre ny lovgivning?

Svar fra tirsdag den 1. marts 2022
Der findes ikke sådanne bekendtgørelser på erhvervsministeriets område, hvorfor dette ikke er en mulighed i arbejdet med at mindske svindel og vildledning af private elforbrugere.

Til brug for besvarelse har jeg indhentet svar fra klima-, energi- og forsyningsministeren, som oplyser følgende:

”Som klima-, energi- og forsyningsministeren har jeg bemyndigelse til at forpligte elhandelsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende rettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og elhandelsvirksomheder.

Det vedrører bl.a. forbrugerens krav på en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt skifterelaterede gebyrer, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side.

Den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningsloven giver dog alene adgang til at sikre elforbrugeren en række grundlæggende rettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet. Hvis kravene til markedsføring på detailområdet for elektricitet skal skærpes med afsæt i elforsyningsloven, vil det sandsynligvis kræve udformningen af en ny bemyndigelse i elforsyningsloven samt nye bestemmelser i elleveringsbekendtgørelsen, der specifikt har til formål at håndtere vildende markedsføring specifikt på detailområdet for elektricitet. Det bemærkes, at dette potentielt indebærer dobbeltregulering ift. den generelle forbrugerlovgivning”.

ERHVERVSMINISTERIET Som jeg også nævnte ved 1. behandlingen af B 61, er der mellem Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Justitsministeriet nedsat et arbejde med, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen af private elforbrugere yderligere.

Arbejdet forventes afsluttet medio 2022.
0:000:00