Anne Honoré Østergaard
 svarer 
Simon Kollerup

Anne Honoré Østergaard (V) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvornår de annoncerede undersøgelser forventes færdige, og vil ministeren invitere partierne til forhandling om opfølgning på anbefalingerne herefter

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 61, Spørgsmål 4
Ministeren nævnte under 1. behandlingen af B 61, at ministeren har nedsat en tværmi­

nisteriel arbejdsgruppe til at komme med forslag til, hvordan udfordringerne ifm. med svindel ved skift af elselskab kan imødegås. Vil ministeren oplyse, hvornår de annoncere­

de undersøgelser forventes færdige, og vil ministeren invitere partierne til forhandling om opfølgning på anbefalingerne herefter?

Svar fra tirsdag den 1. marts 2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder i øjeblikket med et energi- og forsyningsudspil, som efter planen skal lanceres medio 2022. I forlængelse af dette arbejde er Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Justitsministeriet sammen gået i gang med at se på, hvordan udfordringerne i forbindelse med svindel ved skift af elselskab kan imødegås, og hvordan man styrker forbrugerbeskyttelsen i reguleringen på selve elmarkedet.

Det arbejde skal vi have tid til at lave, så vi sikrer, at vi kommer bredt rundt om problemstillingen og når frem til de rigtige løsninger. På baggrund af konklusionerne fra arbejdsgruppen vil det blive besluttet, hvad der skal gøres, herunder hvorvidt og i givet fald hvilke lovændringer, der vil være relevante. Jeg forventer, at vi har et resultat fra arbejdsgruppen medio 2022, og jeg vil herefter vende tilbage til Folketinget.
0:000:00