Pelle Dragsted (EL) spørger finansministeren, Nicolai Wammen, hvilken overordnet betydning det kunne have fået for FFL23, hvis man havde anvendt oplysninger fra august 2022 frem for maj 2022
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Økonomisk Redegørelse udgives af Økonomiministeriet i maj, august og december og præsenterer de seneste skøn for dansk økonomi og de offentlige finanser, herunder BNI.
Efter fast praksis reguleres finanslovens bevillinger én gang årligt ifm. udarbejdelsen af forslaget til finanslov, der skal fremsættes inden 1. september. På finanslovforslaget anvendes de seneste pris- og lønforudsætninger fra Økonomisk Redegørelse, maj.
Det er ikke tidsmæssigt muligt at indarbejde skønnene fra Økonomisk Redegørelse, august forud for fremsættelsen.
Udviklingsbistandsrammen er fastsat til at udgøre 0,7 pct. af BNI, hvorfor denne ikke reguleres i forhold til den forventede pris- og lønudvikling i samfundet. Udviklingsbistandsrammen reguleres i stedet ift. udviklingen i BNI. Dette sker efter gængs praksis to gange årligt i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov pba.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Økonomisk Redegørelse, maj og i forbindelse med ændringsforslagene til finansloven pba.
Økonomisk Redegørelse, august.
Pris- og lønopregning af forslag til finanslov for 2023 Pris- og lønopregningen på forslag til finansloven for 2023 følger gængs praksis – og er baseret på pris- og lønforudsætningerne fra Økonomisk Redegørelse, maj 2022.
Den samme praksis gør sig gældende for de økonomiske rammer i kommuner og regioner, der blev opregnet i forbindelse med økonomiaftalerne for 2023. Pris- og lønopregningen af finansloven er et teknisk anliggende, og opregningen af finansloven for 2023 er ikke anderledes end tidligere år.
I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, august er de skønnede forbrugerpriser for 2023 blevet opjusteret med 1,5 pct.-point sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj, mens skønnet for de offentlige lønstigninger for 2023 er nedjusteret med 0,2 pct.-point.
Den samlede pris- og lønopregning på forslag til finanslov for 2024 vil som vanligt tage højde for reviderede skøn for pris- og lønudviklingen i 2023 målt i forhold til opregningen på forslag til finanslov for 2023 (niveaukorrektion).