
Afdelingschef i Socialministeriet Julie Grunnet Wang skal lede sekretariatet for regeringens frisættelsesreform i Statsministeriet.
Det skriver hun selv i et opslag på Linkedin.
Regeringen har lagt op til en større frisættelsesreform af kommunerne på en række velfærdsområder og har i den forbindelse oprettet et 'sekretariat for frisættelsesreform' i ministeriet.
"Arbejdet med yderligere frisættelser og udvikling af velfærdsområderne er noget jeg virkelig brænder for," skriver Julie Grunnet Wang.
Hun har de seneste år været afdelingschef i Social- Bolig og Ældreministeriet og har tidligere været kontorchef i blandt andet Statsministeriet og Børne- og Socialministeriet.
Julie Grunnet Wang er bestyrelsesmedlem hos Djøf Offentlige chefer og Den Sociale Investeringsfond.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær


















































