Theresa Scavenius
Uffe Elbæk
Rasmus NordqvistAlternativets bagland anklager partilederkandidat for at mangle empati
Midt i kampen om posten som Uffe Elbæks arvtager i Alternativet bliver Theresa Scavenius angrebet af sit eget bagland. 14 personer fra Alternativet i Nordsjælland anklager i et brev Theresa Scavenius for at mangle ydmyghed og empati.
Det skriver DR.
Theresa Scavenius var under folketingsvalget i 2019 opstillet som kandidat i Nordsjælland, men blev ikke valgt. Det er netop valgkampen, der ligger til grund for baglandets kritik af Theresa Scavenius.
De roser i brevet, der er lagt op på Alternativets interne debatforum, Theresa Scavenius for at være en skarp debattør og kompromisløs, men forklarer samtidig, at valgkampen var fuld af sværdslag, som Theresa Scavenius ikke efterfølgende har været interesseret i at løse.
"Kompromisløshed kan vi også nikke genkendende til. Men når den bruges i samarbejdet med de aktive medlemmer og de andre kandidater, så slår det gnister. Så mangler for eksempel empati og ydmyghed. Du fik trådt mange af de aktive medlemmer over tæerne i valgkampen, og vi har ikke oplevet nogen vilje til at rede trådene ud bagefter," skriver de 14 underskrivere blandt andet i brevet.
Theresa Scavenius affejer dog kritikken og forklarer til DR, at hun havde et fantastisk samarbejde med en masse mennesker under valgkampen.
"Nej, det kan jeg slet ikke genkende. Jeg og andre har en meget anden opfattelse, og jeg fik også et godt personligt valg oppe i kredsen. Så det kan jeg ikke genkende," siger Theresa Scavenius til DR.
Kampen om at blive Uffe Elbæks arvtager som politisk leder for Alternativet skal afgøres på et ekstraordinært landsmøde 1. februar. Her er Theresa Scavenius oppe imod kandidater som Rasmus Nordqvist, Josephine Fock og Sascha Faxe.
Omtalte personer

Theresa Scavenius
Fhv. folketingsmedlem (løsgænger), stifter af Grønne Demokrater, demokrati- og klimapolitisk forsker og lektor, Aalborg Universitet

Uffe Elbæk
Forfatter, fhv. kulturminister (R) og politisk leder og MF (ALT), partner i Tomorrow Collective

Rasmus Nordqvist
MEP (SF), i bestyrelsen for Det Europæiske Grønne Parti (EGP)
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"









































